Fodterapeut: Sundhedsfaglig guide til projekt sårbeskæring
Denne guide angiver, hvordan du som fodterapeut bør tilgå patienter, som indgår i projektet om vederlagsfri sårbeskæring.
Indledning
Når patienten kontakter fodterapeuten
- Patienten (visiteret af Sårambulatorie) tager selv kontakt til fodterapeuten for at aftale tid.
- Når du er blevet kontaktet af en patient, som er henvist fra Sårambulatoriet, aftaler I en tid til sårbeskæring.
Når patienten opfylder kriterier
Inden patientens første behandlingstid
Er din patient visiteret af Midt- og Vestsjællands Hospital (Slagelse):
- Ring til sårambulatoriet til fodterapeut Dorthe Schnoor Nielsen på tlf. 93 56 67 22 (eller sekretær som back-up: 58 55 97 26) og oplys cpr-nummer på din patient.
Sårambulatoriet bekræfter patientens identitet/inklusion i ordningen og opretter patienten i Pleje.net.
SUH Nyk. F visiterer ikke til ordningen på nuværende tidspunkt. Denne guide opdateres med kontaktinformation til SUH Nyk. F, når det bliver aktuelt.
Første behandling
Når patienten starter i behandling hos fodterapeuten
- Modtag patienter, som sårambulatoriet har inkluderet i forsøgsordningen.
-
Identificer projektpatienten.
- Foretag journaloptag ved første konsultation, hvis patienten er ny i din klinik.
- Tag adgang til patienten i Pleje.net og find behandlingsplanen fra sårambulatoriet. Her står anbefaling vedr. sårbeskæring.
- Tjek, at patienten har en henvisning. Hvis patienten ikke har en henvisning til speciale 54 (behandling af patienter med diabetes) skal du kontakte sårambulatoriet via den Regionale Sårtelefon (rådgivning til sundhedsfaglige) på tlf. 58 55 91 00 med henblik på udstedelse af henvisning.
OBS: Du må ikke give dette nummer til patienten, da Sårtelefonen kun er til sundhedsfaglige.
-
Udfør sårbeskæring jævnfør lokalaftale, i henhold til behandlingsplanen fra sårambulatoriet.
- Billeder af sår (med lineal) tages før og efter sårbeskæring ved at bruge pleje.net-app på din mobiltelefon. Billederne skal du overføre til telesårsjournalen.
- I Pleje.net skal du kun vælge/aktivere funktionen ”behandlingskrævende”, når der er noget sårambulatoriet skal se/svare på.
- Skriv i Pleje.net, når du har brug for ambulatoriets input/ekspertise i forbindelse med en projektpatient. Billederne i Pleje.net må i dette tilfælde ikke stå alene – der skal medfølge en beskrivelse af problematikken og det ønskede respons fra sårambulatoriet.
- Bandagering efter behov med egne forbindsstoffer eller med kit fra kommunal sårsygepleje.
- Dokumentér i eget journalsystem og Pleje.net.
-
Del relevante oplysninger med øvrige behandlende sundhedspersoner via Pleje.net; f.eks. patientens næste aftale til sårbeskæring.
- Koordiner evt. med den kommunale sårbehandler, hvis patienten får kommunale sygeplejeydelser (f.eks. kompressionsforbindinger), hvor timing i forhold til sårbeskæring er vigtig.
- Bidrag til koordinering af behandlingen, så patienten oplever et sammenhængende forløb.
- Det er en god idé at opfordre borgerne til at benytte det aflastende fodtøj, som sårambulatoriet har udleveret, da det fremmer sårhelingen.
- Vær opmærksom på patientens behov for opfølgning, støtte og vejledning.
Afslutning
Når patienten er afsluttet i sårambulatoriet
- I nogle tilfælde kan der stadig være behov for sårbeskæring. Følg behandlingsplanen fra sårambulatoriet.
- Vurder sårheling og sårbeskæringsbehov. Hvis sårbeskæring ikke er nødvendigt længere, skal du afslutte patientens sårbeskæringsforløb og give besked til den kommunale sårbehandler ved at skrive i Pleje.net. Det er den kommunale sårbehandler, som afslutter patienten i Pleje.net.
Fravær
Når du holder ferie eller har længere perioder med fravær
Ved ferie eller andet fravær gælder samme regler som overenskomstens paragraf 17, stk. 1.
Hvis du bruger en vikar i din klinik, skal vikaren have kompetencer til at behandle patienter, som er en del af sårbeskæringsprojektet (jævnfør lokalaftalen).
Patienten kan også vælge at kontakte en anden fodterapeut i forsøgsordningen, som kan varetage sårbeskæringen i din ferie/fraværsperiode.