Kalundborg eller Lolland Kommune: 1 kapacitet til fodterapeutpraksis
Retningslinjer for nedsættelse af kapacitet på fodterapiområdet
Ved ansøgninger vedrørende en
- kapacitet som ydernummer,
- behandlende medhjælp § 18 stk. 1 eller
- adresseflytning § 20
kan nedsættelse kun ske i et af de geografiske områder, som Samarbejdsudvalget har besluttet ud fra principperne i kapacitetsstyringsmodellen fra d. 1. januar 2026.
Ved tiltrædelse og fratrædelse af overenskomsten gælder overenskomstens bestemmelser henholdsvis § 9 og § 10.
Kriterier til ansøger
Ved regionens behandling af ansøgning om nynedsættelse af kapacitet med ydernummer eller behandlende medhjælp § 18 stk. 1 foretager regionen en vægtning af ansøgere ud fra udvalgte kriterier.
Kriterier der vægtes ved behandling af ansøgninger
- Tilbyder både klinik- og hjemmebehandling
- Tilbyde alle overenskomstens specialer herunder indlægsbehandling
- Nye ydernummerkapaciteter skal efterleve overenskomstens krav til handicapegnede forhold på klinikken jf. § 23 ved ansøgningstidspunktet.
- Nedsættelse i kommune med størst andel af diabetespatienter
- Åbningstid alle ugens hverdage
- Nedsættelse i klinikfællesskab
- Relevante faglige kompetencer evt. efteruddannelse
- Fodterapeuten vil kunne praktisere under overenskomsten med hurtigst mulig opstart (med tiltrædelse senest 3 mdr. efter regionens tilsagn).
Sådan søger du
Ansøgninger indsendes til Danske Fodterapeuter via mail info@fodterapeut.dk jf. overenskomstens § 9, stk. 5. Danske Fodterapeuter fremsender ansøgningen til regionen, som behandler sagen administrativt.
Ansøgningen skal indeholde følgende dokumenter:
- Motiveret ansøgning
- CV
- Evt. tilmeldingsskema
Alle oplysninger behandles fortroligt.
Nærmere oplysninger om kapaciteten kan fås ved henvendelse til Christian Ryholm Gottliebsen på mail: dnsv@regionsjaelland.dk eller direkte telefon 29 29 26 91.
Ansøgningsfrist
Torsdag den 5. marts 2026, hvor den ledige kapacitet har været opslået i 3 uger.
Øvrige forhold
Din ansøgning vil blive behandlet af administrationen i Region Sjælland efter ansøgningsfristen er udløbet.
Tildeling af ydernummer i Region Sjælland forudsætter, at gældende lovgivning og overenskomst om fodterapi overholdes.