Næstved kommune: 3 ydernumre til drift af fysioterapipraksis
Fakta om kapacitetsudvidelse
Med afsæt i ny kapacitetsplan for fysioterapiområdet i Region Sjælland, er der truffet beslutning om at styrke dækningen af fysioterapi i Faxe Kommune, med henblik på at sikre nære sundhedstilbud til borgerne og fremme udviklingen mod et mere sammenhængende og borgernært sundhedsvæsen.
Region Sjælland og Næstved Kommune er enige om at oprette følgende tre ydernumre med kapacitet i kommunen:
- Et ydernummer med 0,48 kapacitet på speciale 51 og 0,34 kapacitet på speciale 62.
- Et ydernummer med 0,49 kapacitet på speciale 51 og 0,33 kapacitet på speciale 62.
- Et ydernummer med 0,48 kapacitet på speciale 51 og 0,33 kapacitet på speciale 62.
Oprettelserne af ydernumrene sker i henhold til overenskomsten om almindelig fysioterapi (Speciale 51) samt overenskomsten om vederlagsfri fysioterapi (Speciale 62).
Krav til ansøger
Ydernumrene kan kun søges af personer, der har gennemført en uddannelse som fysioterapeut, og som har mulighed for at opstarte med ydernummer senest i april 2026.
Kriterier i relation til ydernummer
I kapacitetsplanen (Side 29) er udarbejdet nogle kriterier, som skal indgå i bedømmelsesudvalgets vurdering af ansøgere. Der er tale om følgende kriterier.
- Eksisterende ejere kan ikke søge om nynedsættelse.
- Der skal være mulighed for holdtræning, handicapvenlige adgangsforhold mv. i den klinik, hvor kommende ydere vil nedsættelse sig. Der skal stilles krav om, hvor langt tid fysioterapeuten har til at nedsætte sig på en egnet klinikadresse.
- Kommende ydere skal leve op til overenskomstens regler før tildeling af ydernummer kan gives.
- Fysioterapeuter med en aftale om tilknytning til eksisterende klinik prioriteres i ansøgningsprocessen, med henblik på at sikre et tilstrækkelig grundlag for sparring samt sikre egnede lokaler til forskellige behandlingsindsatser.
- Fokus på nærhed og lighed i sundhed. - Alle områder med et tilstrækkeligt patientgrundlag bør have mulighed for et tilbud om fysioterapi. Det skal i tildelingsprocessen vurderes, i hvilke områder i kommunen, man bedst kan styrke den nære fysioterapeutiske kapacitet.
- Tyngde af patienter og særlige patientgrupper i områderne kan tages med i betragtning i ansøgningsprocessen.
Kommunale ønsker til placering
På baggrund af kriteriet om, at tyngden af patienter og særlige patientgrupper i områderne kan tages med i betragtning i ansøgningsprocessen, er kommunen blevet hørt om evt. ønsker til placering af ydernumre med kapacitet i kommunen. Disse ønsker kan tages med i betragtning af bedømmelsesudvalget.
- Næstved Kommune et ønske om placering af nye ydrenumre i forbindelse med andre sundhedstilbud/sundhedshuse gerne i forbindelse med kommende “Sundhedsby” Næstved.
Bedømmelsesudvalget
Der er nedsat et bedømmelsesudvalg bestående af funktionschef fra Region Sjælland, samt Kommunal repræsentant og Regional repræsentant fra Fællessekretariatet for Fysioterapi.
Sådan søger du
Din ansøgning skal indeholde følgende dokumenter:
- Udfyldt ansøgningsskema for Næstved Kommune
- Kopi af autorisation
- CV
Send ansøgning med dokumenter med digital post til dnsv@regionsjaelland.dk
Alle oplysninger behandles fortroligt.
Nærmere oplysninger om ydernummeret kan fås ved henvendelse til Troels Petersen på mail til dnsv@regionsjaelland.dk eller telefon 57 87 57 87.
Ansøgningsfrist
Tirsdag den 30. september 2025.
Øvrige forhold
Din ansøgning vil efterfølgende blive behandlet af bedømmelsesudvalget. Der kan blive tale om samtaler, hvis der ses behov for en nærmere afklaring i forbindelse med din ansøgning.
Tildeling af ydernummer i Region Sjælland forudsætter, at gældende lovgivning og overenskomst om almindelig fysioterapi og overenskomst om vederlagsfri fysioterapi overholdes.