Svendborg - Billeddiagnostiske ambulanttilbud
Kontaktlæge
Radiologisk Afdeling, OUH, Svendborg Sygehus, har alle hverdage i dagtiden en kontaktlæge. Kontaktlægen kan rådgive om valg af radiologiske undersøgelser, uddybe undersøgelsessvar og kan kontaktes ved behov for akutte eller fremskyndede undersøgelser, fx UL. Gælder kun for læger.
Kontaktlægen er tilgængelig alle hverdage fra kl. 07.45-15.00 på telefonnummer 20 56 47 26, gælder kun for læger.
Akutte røntgenundersøgelser
Foretages alle hverdage kl. 08.00-15.00 (onsdag kl. 09.00-15.00).
Telefonisk kontakt til 63 20 25 41 mandag - fredag kl. 08.00-15.00, gælder kun for læger.
Henvises på EDIFACT med afkrydsning i akut-felt. Akutte undersøgelser bliver prioriteret før andre, bliver set af radiolog inden patienten forlader afdelingen og bliver beskrevet hurtigst muligt.
- Ved tvivlsspørgsmål kontaktes Radiologisk Afdeling på telefon 20 56 47 26, gælder kun for læger.
MR-skanning
Alment praktiserende læge kan henvise til MR-skanning i henhold til følgende retningslinjer, som findes på sundhed.dk:
MR-skanning:
- Gå til retningslinjer for henvisning til røntgen og MR-skanning af knæ
- Gå til retningslinjer for henvisning til røntgen og MR-skanning af columna
CT-skanning
Alment praktiserende læge kan henvise til CT-skanning i henhold til følgende retningslinjer:
- CT-urografi på mistanke om stenproblematik
- CT af cerebrum som led i demensudredning
- CT af thorax øvre abdomen på mistanke om lungecancer.
Her finder du link til sundhed.dk, hvor du kan læse mere om Pakkeforløb for lungecancer i Region Syddanmark
- CT af thorax abdomen på mistanke om alvorlig sygdom (MAS)
Her finder du link til sundhed.dk, hvor du kan læse om Mistænkt alvorlig sygdom, der kan være kræft (MAS) og Metastase uden kendt primærtumor (MUP)
- CT af thorax abdomen på gruppe 3 patienter
Her finder du link til sundhed.dk, hvor du kan læse mere om Gruppe 3 - Billeddiagnostik af patienter med vage symptomer, hvor alvorlig sygdom ikke kan udelukkes
Særlige forhold
Intravenøs kontrast og e-GFR
Der skal foreligge Se-creatinin (e-GFR) på patienter over 70 år, samt ved kendt nyresygdom og diabetes, til undersøgelser hvor der indgives jodholdigt kontrast (CT-urografi og CT af thorax).
For Se-creatinin gælder følgende regler:
Type | Alder på blodprøve (max.) |
Normale patienter over 70 år | 3 måneder |
Kendt nyresygdom eller diabetes |
14 dage |
DROP IN - Svendborg og Nyborg
Radiologisk Afdeling tilbyder Drop in til selvhjulpne patienter på thorax-, knogle- og columnaundersøgelser mellem kl. 08.00 og 14.00 alle hverdage (onsdag kl. 09:00 – 14:00).
- Henvisningen skal være afdelingen i hænde inden patienten møder til undersøgelse eller patienten har henvisningen med i hånden
- Det skal fremgå af henvisningen at patienten møder til Drop in
- Det er vigtigt, at akutte undersøgelser ikke henvises som Drop in (patienter henvist til akut undersøgelse forlader ikke afdelingen før undersøgelsen er vurderet af radiolog)
- Patienter henvist til røntgen af thorax, der ikke gør fremmøde indenfor 1 uge, vil blive indkaldt
- MAX 2 undersøgelse pr. patient, f.eks. begge hænder eller fødder
- Drop in tilbuddet omfatter ikke ansigtsknogler, sternoklavikulærled, børn under 15 år eller columnaundersøgelser på patienter under 20 år
- Patienter SKAL være selvhjulpne
- Patienter skal selv sørge for transport til og fra sygehuset - transport via kørselsordning er ikke mulig
- Svar på undersøgelsen max 3 hverdage.
Radiologisk Afdeling, Afsnit Rudkøbing
Afsnit Rudkøbing har åben mandag og torsdag kl. 07.35-15.00. I tilfælde af hastende undersøgelse sendes en elektronisk henvisning og patienten til Afsnit Svendborg. Alternativt kan patienten møde op til Drop in ifølge gældende regler.