Bestilling af undersøgelse for influenza og SARS-CoV-2 på KMA, OUH (230322)
Af logistiske og kapacitetsmæssige årsager har KMA, OUH tilrettelagt diagnostikken med en kombinationsanalyse med Influenzavirus og SARS-CoV-2.
Influenzasæsonen er i gang. På KMA, OUH har vi af logistiske og kapacitetsmæssige årsager tilrettelagt diagnostikken med en kombinationsanalyse med Influenzavirus og SARS-CoV-2
1) Alle prøver, hvor der kun er bestilt PCR for SARS-CoV-2, undersøges også for Influenzavirus i en kombinations-analyse. Der vil derfor komme svar på begge analyser.
2) I nogle tilfælde, vil prøver, hvor der kun er bestilt PCR for influenzavirus, undersøges for SARS-CoV-2 i samme kombinations-analyse.
Gør derfor følgende
Ved indikation for undersøgelse for SARS-CoV-2: Rekvirer PCR for SARS-CoV-2.
Ved indikation for undersøgelse for influenzavirus: Rekvirer PCR for SARS-CoV-2.
Ved indikation for undersøgelse af både influenzavirus og SARS-CoV-2: Rekvirer PCR for SARS-CoV-2.
Hvis der kommer positivt svar på SARS-CoV-2 hos dem, der tidligere har haft corona, tolkes svaret i h. t. Sundhedsstyrelsens Retningslinje for håndtering af COVID-19 i sundhedsvæsenet.
Venlig hilsen
Ledende bioanalytiker Pia Steinicke og ledende overlæge Anette Holm, KMA, OUH
Klinisk Mikrobiologisk Afdeling
Odense Universitetshospital
Direkte telefonnummer +45 65 41 47 98
E-mail: ode.kma@rsyd.dk