Kronisk hjertesvigt

Lægemiddelvalg

ACE-hæmmer

• Ramipril

K-besparende diuretikum

• Spironolacton

SGLT-2-hæmmer

• Dapagliflozin (Forxiga)

Loop-diuretika

• Furosemid

Beta-blokker, selektiv

• Metoprololsuccinat 

Kommentarer

Tabel over basisbehandling modificeret efter Dansk Cardiologisk Selskabs behandlingsvejledning om kronisk hjertesvigt.

For supplerende behandling: Se cardio.dk: Kronisk hjertesvigt

ACE-hæmmer er basisbehandling. Ved behandlingsstart skal der måles vægt, BT, elektrolytter og kreatinin. Behandlingen startes med et langtidsvirkende præparat i lav dosering. Dosis øges gradvist med 1-2 ugers interval.

En relativ stigning i kreatinin på 30% er forventelig, mens større stigninger (>50%) altid bør føre til en afklaring af årsagen og eventuelt ophør eller dosisreduktion.

AT2-antagonist gives til patienter, som under ACE-hæmmer behandling udvikler persisterende tør hoste uden anden forklaring (inkompensation) eller anden uacceptabel bivirkning.

Beta-blokker: Kun metoprololsuccinat, carvedilol og bisoprolol har dokumenteret effekt på overlevelsen ved kronisk hjertesvigt. Behandlingen gives til alle stabile patienter med symptomatisk hjertesvigt, fx efter primær behandling med diuretikum.

Kalium-besparende diuretikum: Patienter, der ikke tåler spironolacton på grund af bivirkninger (fx gynækomasti), bør have eplerenon.

SLGT-2-hæmmer: Er indiceret til hjertesvigtpatienter med EF <40 %  -

Se cardio.dk: Kronisk hjertesvigt

Loop-diuretikum: Bruges primært til afvanding (symptomkontrol). Når det er sket, kan man forsøge at trappe ned/ud.

ARNi (Entresto) startes kun efter konference med kardiolog - 

Se cardio.dk: Kronisk hjertesvigt

Links

Her finder du link til Dansk Cardiologisk Selskab og NBV "Kronisk hjertesvigt" (juni 2025)

Basislisten er godkendt af Den Regionale Lægemiddelkomité den 3. december 2025.

Indholdsansvarlig: Lægemiddelteamet, Praksisafdelingen.