Opioidomsorg
Forbruget af opioider har i Danmark været et særligt fokusområde siden 2016, og fra 2020 blev der i Region Syddanmark igangsat en regional indsats, som særligt går på dels at nedbringe opioidforbruget, men også en omlægning fra oxycodon til morfin.
I 2023 fulgte Region Syddanmark op på indsatsen med en handleplan. Handleplanen blev endelig godkendt af Det Regionale Lægemiddelråd d. 18. december 2023 og peger på flere indsatsområder for at fremme rationel brug af opioider. Den samlede indsats er rettet mod sygehusene og almen praksis og består af følgende mål:
- Antal personer i behandling med opioider ønskes reduceret
- Forbruget pr. bruger reduceres med mindst 2 morfinækvivalenter hvert år
- Morfin er det mest brugte opioid i begge sektorer
- På sygehusene er fordelingen mellem anvendt morfin og oxycodon 90:10 (målt på DDD)
- Ingen ny-ordination af tramadol på sygehuse og i primærsektoren efter 1. januar 2024.
Indsatsen har navnet OpioidOmsorg og følges løbende af en arbejdsgruppe, og evalueres i forhold til de opsatte mål.
Arbejdsgruppen har udarbejdet to materialer:
- Til sundhedsfaglige på sygehusene: ”10 bud om opstart af opioider”
- Til patienterne: Flyer ”Til dig, som er i behandling med stærkt smertestillende medicin”.
Nationalt fokus
Nationalt er der også stor fokus på forbruget af opioider.
Sundhedsstyrelsen: Langtidsforbrug af opioider på recept er faldende
Sundhedsdatastyrelsen har i 2024-2025 udarbejdet to nationale rapporter:
- Forbruget af opioider på recept falder fortsat (Sundhedsdatastyrelsen d. 13. november 2024)
- Langtidsbrug af opioider på recept falder (Sundhedsdatastyrelsen d. 24. marts 2025)
Rapporterne viser, at færre danskere får udskrevet opioider (morfin, oxycodon og tramadol). Samtidig falder den mængde opioider, der i gennemsnit bliver udskrevet til en patient.
Kontakt
Ved spørgsmål om OpioidOmsorg kontakt Lægemiddelkonsulent Anne-Grete Ramlov på telefon 21 59 84 64 eller e-mail agr@rsyd.dk.
Indholdsansvarlig: Lægemiddelteamet, Praksisafdelingen.