Vederlagsfri antipsykotika til patienter med skizofreni
Baggrund
Den 27. august 2024 meddelte Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at der var indgået en politisk aftale om at ikke-indlagte patienter med skizofreni kan få gratis antipsykotisk medicin i 15 år fra diagnosetidspunktet.
I 2025 har en midlertidig aftale mellem Danske Regioner og Apotekerforeningen været gældende, så de omfattede patienter har kunnet få sin antipsykotika vederlagsfrit, hvis lægen anførte recepten ”Regional aftale psykiatri”.
Fra 5. februar 2026 kan lægen tilføje tilskuddet i FMK-online, hvis diagnosen er stillet inden for de seneste 15 år. Herefter sikres patienten regionalt betalt antipsykotika i 15 år fra diagnosetidspunktet.
Aftalen gælder for patienter med én af disse diagnoser:
- Skizofreni
- Skizotypisk sindslidelse
- Skizoaffektiv psykose.
Hvilke lægemidler drejer det sig om?
Magistrelle lægemidler og ikke registrerede lægemidler (fx i forbindelse med restordre) er også omfattet af ordningen.
Apoteket skal substituere efter gældende regler (receptbekendtgørelsen §62) og tildele borgeren 100% tilskud. Ved valg af anden pakning, vil borgeren skulle afholde merudgiften selv, medmindre lægen har anført ”Ej S” på recepten.
Tilknytning af diagnosespecifikt tilskud
Har patienten en relevant diagnose, og er diagnosen stillet indenfor de sidste 15 år, kan lægen tilknytte et diagnosespecifikt tilskud til patienten.
Sundhedsdatastyrelsen har lavet en vejledning om diagnosespecifikt tilskud, som beskriver, hvordan tilskudsblanketten skal udfyldes i TAS (Tilskuds Ansøgnings Servicen) via FMK-online.
Se Sundhedsdatastyrelsens vejledning om diagnosespecifikt tilskud
Blanketten kan også udfyldes direkte i TAS, hvor det er integreret i lægepraksissystemet.
Det diagnosespecifikke tilskud vises umiddelbart efter tilknytning i både FMK-online og på apoteket.
I tilfælde af at patienten får en ny diagnose kan lægen slette en eksisterende tilskudsaftale og tilføje et nyt diagnosespecifikt tilskud.
Bemyndigelse af medhjælp
Praksispersonale kan som bemyndiget medhjælp oprette en kladde i FMK-online, men det er kun lægen, der kan godkende tilskuddet.
Refusion
Hvis en patient, der er berettiget til gratis antipsykotika, har haft egenbetaling efter d. 1. januar 2025, kan patienten få pengene tilbage på samme apotek, som købet har fundet sted.
Det kræver, at lægen har tilknyttet et diagnosespecifikt tilskud i TAS i FMK-online.
Kontaktperson
Spørgsmål vedrørende ordningen kan rettes til lægemiddelkonsulent Lone Staun Poulsen, telefon 21 81 80 92, lsp@rsyd.dk.
Indholdsansvarlig: Lægemiddelteamet, Praksisafdelingen.