Arbejdsbetinget - Stress
Udredning i almen praksis
Patienter med stressrelaterede tilstande henvises til arbejdsmedicinsk udredning, hvis der er mistanke om, at arbejdet er den primære årsag.
Eksempler på sygdomskategorier
- Stress
- Tilpasningsreaktion
- Depression
- Angst
- Udbrændthed.
Eksempler på arbejdsrelaterede belastninger
- Stor arbejdsmængde og tidspres – fx for mange opgaver, hyppige deadlines og konstant højt tidspres
- Høje følelsesmæssige krav – fx opgaver, der kræver et særligt følelsesmæssigt engagement
- Uklare krav og dårlig organisering – fx uklare forventninger til ansvar og kvalitet i arbejde, manglende plan for samarbejde, mangel på uddannelse, oplæring eller hjælpemidler
- Problemer i samarbejde med kolleger og leder, fx krænkende handlinger, mobning, chikane, længerevarende konflikter (dog ikke belastning relateret til ansættelsesretslige forhold i almindelighed, eksempelvis tjenstlig samtale, afskedigelse m.m.).
Henvisningen bør indeholde
- Beskrivelse af formål med henvisningen.
- Eksempler på henvisningsformål:
- diagnostik og vurdering af tilstand
- vurdering af årsagssammenhæng mellem tilstand og arbejdsbelastninger
- rådgivning ift. arbejdsfastholdelse.
- Beskriv arbejdsbelastninger, der mistænkes at være årsag til stresstilstanden, samt evt. konkurrerende privatlivsbelastninger.
- Kort sygehistorie, inkl. hidtidig undersøgelse og behandling, evt. somatisk eller psykisk komorbiditet af betydning, og om somatiske årsager er udelukkede som eventuelle årsager til tilstanden.
- Oplys aktuel arbejdsstatus og erhverv, herunder startdato for eventuel sygemelding.
- Oplys om der er foretaget anmeldelse til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES).
- Oplys om der er tolkebehov, inkl. sprog, samt eventuelle tilgængelighedshensyn.
Udredning på sygehus
Det arbejdsmedicinske forløb
- Udredning af psykisk tilstand.
- Anamnese, inklusiv arbejds- og eksponeringsbeskrivelse og konkurrerende forhold i privatlivet.
- Vurdering af sammenhæng mellem psykisk tilstand og arbejdsbelastning.
- Rådgivning i forhold til tilstanden (fx behov for sygemelding el. behandling) og fremtidig tilknytning til arbejdet (fx behov for skånehensyn eller branchevurdering).
- Ved mistanke om at der er tale om en arbejdsbetinget lidelse foretages anmeldelse til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
- Hvis arbejdsmiljøet på patientens arbejdsplads vurderes sikkerheds- og sundhedsmæssig uforsvarlig, sendes patientanonym klage til Arbejdstilsynet.
- Hvis det vurderes relevant, tilbydes deltagelse på stresshåndteringsforløb.
- Hvis relevant, tilbydes opfølgning i form af kontrolsamtale eller evt. rundbordssamtale med arbejdsgiver.
- Hvis relevant, tilbydes socialfaglig rådgivning ved socialrådgiver inden for beskæftigelsesområdet.
Vi foretager ikke arbejdsevnevurdering af patienter, da dette er en kommunal opgave.
Forløb i kontrolfase (Efter afslutning fra Arbejdsmedicinsk Klinik/Afdeling)
Når patienten afsluttes fra Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik/Afdeling, sendes epikrise til egen læge med konklusion, samt plan for det videre forløb.
Links
Gå til DSAM og læs om Arbejdsmedicin
Gå til Arbejdsmarkedets Erhvervsforsikring og læs om "Anmeld erhvervssygdom"
ICPC koder
Lokale forhold
Grindsted Sygehus
Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling
Engparken 1, 7200 Grindsted
Telefon: 79 18 35 65
Telefontid: Mandag til torsdag: kl. 8.00 - 14.00 - Fredag: kl. 10.00 - 12.00
E-mail: SVS-Arbejdsmedicin@rsyd.dk
Gå til Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Esbjerg og Grindsted Sygehus
Lokationsnummer: 5790000207640
Odense Universitetshospital
Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik
Kløvervænget 3, Indgang 138, 5000 Odense C
Telefon: 65 41 49 90
Telefontid: Mandag til fredag kl. 08.00-15.00
E-mail: ode.amk@rsyd.dk
Gå til Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus
Lokationsnummer: 5790000184705
Forfatter(e)/indholdsansvarlig(e)/godkender(e)
Jesper Rasmussen, cheflæge, Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, OUH.
Sofie Bünemann Dalsgaard, cheflæge, Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Grindsted.
Praksiskonsulenter Anja Ørum og Uffe Lysholt.
Næste opdatering forventes i 2029.