Børnecancer

Nøglebudskaber

• Mistanke om kræft hos børn og unge opstår ved et eller flere uforklarlige symptomer og fund (red flags), der kan være relateret til leukæmi, tumor i hjerne og rygmarv, lymfekræft på halsen samt solid tumor i brystkassen, abdomen, bevægeapparatet samt bug- og brystvæggen
• I forhold til mulige differentialdiagnoser bestyrkes mistanken om kræft ved tilstedeværelse af flere af disse uforklarede symptomer og fund
• Følgende blodprøver er standardblodprøver ved mistanke om kræft hos børn og unge, såfremt de kan foreligge akut: Hæmoglobin, leukocytter og differentialtællling, trombocytter, LDH, Urat, CRP, SR
• Ved mistanke om kræft hos børn og unge (aldersgrænse p.t.: Generelt under 15 år, for akut leukæmi dog under 19 år), henvises akut til den lokale børneafdeling

Indledning

I Danmark diagnosticeres årligt 150-170 nye tilfælde af børnecancer. Gruppen af kræftsygdomme hos børn er meget heterogen. Hver praktiserende læge vil med flere års mellemrum opleve at være med til at diagnosticere en kræftsygdom hos et barn. En praktiserende læge skal være opmærksom på ”red flags”, der giver anledning til mistanke om børnecancer og dermed akut henvisning. Den lokale børneafdeling foretager supplerende undersøgelser herunder nærmere specificeret billeddiagnostik med henblik på begrundet mistanke om kræft og har således filterfunktion i forhold til mulige differentialdiagnoser. Begrundet mistanke medfører henvisning til start i et pakkeforløb ved det regionale børneonkologiske center i henholdsvis Aalborg, Århus, København eller i Region Syddanmark ved det børneonkologiske afsnit H2, H.C. Andersen Børnehospital, OUH Odense.

Kliniske manifestationer

Børnecancer er inddelt i 4 hovedgrupper:

• Leukæmi
• Tumor i hjernen og rygmarven
• Lymfekræft på halsen

• Tumor i brystkassen, abdomen, bevægeapparatet samt bug- og brystvæggen

Visse typer af børnekræft forekommer med øget hyppighed hos personer med bestemte arvelige sygdomme. For eksempel har børn med Downs syndrom markant øget risiko for akut myeloid leukæmi, og børn med neurofibromatose type 1 har markant øget risiko for hjernetumorer. Nedenfor er angivet nogle typiske symptomer og fund, som en praktiserende læge/speciallæge bør reagere på, vel vidende at en praktiserende læge vil se et barn med nydiagnosticeret kræft højst 2-3 gange i sin karriere.
Mistanke medfører, at man skal henvise patienten til lokal børneafdeling (filterfunktion).
Begrundet mistanke medfører henvisning til start i et pakkeforløb.

I tabellerne 1, 2, 3 og 4 beskrives i relation til de 4 hovedgrupper:

• Symptomerne, der bør give anledning til mistanke om børnekræft
• Praktiserende læges/speciallæges rolle i forbindelse med diagnostik og henvisning

Forløb i almen praksis

Henvisning

Ved mistanke om børnecancer henvises akut til børneafdelingen. Ved begrundet mistanke om børnecancer, henviser børneafdelingen akut til den børneonkologiske afdeling i Odense – H.C. Andersen Børnehospital. Altid forudgået af en telefonisk kontakt. Henvisningen sendes elektronisk. Ved overflytningen medsendes kopi af journal og alle hidtidige undersøgelser af patienten.

Henvisningsfraser

• De symptomer og fund, der har givet anledning til mistanken om børnecancer
• Udredning og resultater
• Sagt til familien.

Forløb i specialist-regi

I forbindelse med udredning for mistanke om kræft, begrundet mistanke om kræft samt kræftdiagnostik foretages for eksempel følgende:

Leukæmi:

• Supplerende biokemi inklusive hæmatologi.
  Røntgen af thorax.
  Knoglemarvsundersøgelse.

Tumor i hjerne og rygmarv:

• CT/MR-skanning.
  Vævsprøve operativt udtaget fra hjernesvulst med samtidig fjernelse af dele af eller hele hjernesvulsten.

Lymfekræft i halsen:

• Supplerende biokemi inklusive hæmatologi.
  Ultralydsskanning.
  Røntgen af thorax.
  Lymfeglandeleksstirpation.

Tumor i brystkasse, abdomen, bevægeapparat samt bud- og brystvæg:

• Supplerende biokemi inklusive hæmatologi.
  Røntgen af thorax.
  Ultralydsskanning.
  CT/MR-skanning.
  Biopsi fra svulsten.

Onkologisk behandling i gangsættes med informeret samtykke uden unødig ventetid under hensyntagen til livstruende komplikationer, når tilstrækkelige oplysninger om kræftdiagnosen, risikogruppen (eksempelvis kræftens udbredelse i kroppen) samt behandlingsplan foreligger.

• Leukæmi: Typisk 2-3 hverdage efter indlæggelse på centret
• Tumor i hjerne eller rygmarv: Typisk 3-5 hverdage efter indlæggelse på centret
• Tumor i brystkassen, abdomen, bevægeapparatet samt bug- og brystvæggen: Typisk op til 10-15 dage efter indlæggelse på centret

Forløb i kontrolfasen

Allerede fra det tidspunkt at isolationsforanstaltningerne ophører, og børnene ikke længere er immunosupprimerede, anbefaler vi, at man henvender sig til egen læge ved febersygdom. Så længe barnet er immunosupprimeret, kontaktes børnekræftafsnittet med henblik på rådgivning. Vaccinationer gives altid via egen læge, idet almindelige børnevaccinationer genoptages, når isolationsforanstaltninger ophører.
Børn og unge bliver fulgt tæt i det onkologiske ambulatorium specielt de første fem år med hensyn til eventuelt tilbagefald af sygdommen, mulige korttidsbivirkninger og senfølger efter kræft i barne- og ungdomsårene. Angående eventuelle senfølger kan barnet blive fulgt videre resten af livet via børneafdelingens senfølgeambulatorium (herunder med hensyn til livsfarlige senfølger såsom tilba-gefald, sekundær cancer, hjerte- og lungeproblemer samt andre alvorlige og mindre alvorlige problemer af for eksempel endokrinologisk og neurologisk art mv.) typisk hvert andet år.

Lokale forhold – OUH Odense

Der ringes til bagvagten H.C. Andersen Børnehospital telefon 65 41 10 74 hele døgnet. Akut indlæggelse aftales.

Lokationsnummer: 5790001992392

Lokale forhold – Sygehus Sønderjylland

Familiecenter, Børne- og Ungeklinikken.
Der ringes til bagvagten via telefon 79 97 24 15 i tidsrummet kl. 8-15 og kl. 15.-8.00 på telefon 79 97 24 17.

Lokationsnummer:  5790002003561

Lokale forhold – Sygehus Lillebælt

Pædiatrisk Ambulatorium, Kolding.
Egen læge ringer til vagthavende læge, eventuelt bagvagten og får barnet indlagt akut, altså samme dag.
Telefon til omstilling: 7636 2000.

Lokationsnummer: 5790001387686

Lokale forhold – Sydvestjysk Sygehus

Børneafdelingen, Esbjerg.
Telefon 7918 2000 (sygehusets hovednummer). Stilles om til bagvagten på Børneafdelingen.

Lokationsnummer:  5790000215201

Tabel 1. Leukæmi

Typiske symptomer og fund, der giver anledning til mistanke om leukæmi samt praktiserende læges/speciallæges rolle.

Mistanke om leukæmi ved et eller flere af følgende uforklarlige symptomer og fund

Udredning og henvisning - praktiserende læge/speciallæge

Recidiverende eller langvarig alvorlig infektion Blodmangelsymptomer Blødningstilbøjelighed Uforklarede knoglesmerter, ledsmerter eller halten i mere end 1 uge Uforklaret forstørrelse af lever eller milt Uforklaret lymfeknudesvulst regionalt eller generelt Almensymptomer i form af uforklaret feber i mere end 1 uge, nattesved, dårlig trivsel eller hudkløe Unormale blodprøver, mindst én af følgende: For lav hæmoglobin, leukocyttal eller trombocyttal. For højt leukocyttal, laktatdehydrogenase, urat eller sænkningsreaktion

Klinisk undersøgelse Blodprøver: - Hæmoglobin - Leukocytter + differentialtælling - Trombocytter - Eventuelt laktatdehydrogenase

Tabel 2. Tumor i hjerne og rygmarv

Typiske symptomer og fund, der giver anledning til mistanke om tumor i hjerne og rygmarv samt praktiserende læges/speciallæges rolle.

Mistanke om tumor i hjerne og rygmarv ved et eller flere af følgende uforklarlige symptomer og fund

Udredning og henvisning – praktiserende læge/speciallæge

Symptomer på forhøjet intrakranielt tryk: Hovedpine, specielt hvis den er nyopstået eller markant ændret. Kvalme og opkastning. Stasepapiller For stort eller for hurtigt voksende hovedomfang hos spædbørn. Irritabilitet og slaphed Frembulet øje Nyopstået fokalt neurologisk udfaldssystem uden anden forklaring: Nyopstået fokalt epileptisk anfald, fraset klassisk rolandisk epilepsi. Hel eller delvis lammelse af kranienerver, arme eller ben. Skelen, dobbeltsyn, unormale øjenbevægelser. Nedsat syn. Påvirket gang og koordination, herunder nyopstået ataksi. Uforklaret skævhed eller tvangsdrejning af halsen Utilsigtet vægttab. Væksthæmning. For tidlig pubertetsudvikling Smerter i ryggen, ændret gang og koordination, deform ryg, fokal kraftnedsættelse, nedsat kontrol med vandladning eller afføring

Klinisk undersøgelse, inklusiv neurologisk undersøgelse

Tabel 3. Lymfekræft på halsen

Typiske symptomer og fund, der giver anledning til mistanke om lymfekræft på halsen samt praktiserende læges/speciallæges rolle.

Mistanke om lymfekræft på halsen ved et eller flere af følgende uforklarlige symptomer og fund

Udredning og henvisning – praktiserende læge/speciallæge

Uforklaret asymptomatisk lymfeknudesvulst > 2 cm store, som vokser i mere end 2 uger, eller som ikke er normaliseret efter 4 uger. Lymfeknuderne ved lymfekræft er som regel faste viskelæderagtige og uømme og vokser sammen over tid Isoleret lymfeknudesvulst lavt på halsen eller lige over kravebenet Lymfeknudesvulst kombineret med en eller flere af følgende: - Tumorsymptomer fra brystkassen eller abdomen - Symptomer på påvirkning af knoglemarvsfunktionen - Almensymptomer i form af uforklaret feber i mere end 1 uge, nattesved, dårlig trivsel eller hudkløe

Blodprøver: - Hæmoglobin - Leukocytter + differentialtælling - Trombocytter - Levertal - Antistoffer mod vira og bakterier, som giver lymfeknudesvulst (for eksempel Epstein Barr virus, cytomegalovirus, toksoplasmose) - Diverse podninger

Tabel 4. Tumorer i brystkassen, abdomen, bevægeapparatet og bug- og brystvæggen

Typiske symptomer og fund, der giver anledning til mistanke om tumorer i brystkasse, abdomen, bevægeapparatet samt bug- og brystvæggen.

Mistanke om tumorer i brystkassen, abdomen, bevægeapparatet samt bug- og brystvæggen ved et eller flere af følgende uforklarlige symptomer og fund

Udredning og henvisning – praktiserende læge/speciallæge

Hoste i mere end 2 uger Hørlig vejrtrækning, smerter i brystet, lufthunger eller øget venetegning Rygsmerter i mere end 2 uger Tegn på tryk på en nerverod (smerter, hel eller delvis lammelse) Tegn på tryk på rygmarven (smerter, hel eller delvis lammelse af ben, vandladning eller afføring) Horners syndrom --------------------------------------------- Palpabel tumor i abdomen Synligt blod i urinen Forhøjet blodtryk Abdominalsmerter i mere end 1 uge Tegn på afklemning i mave-tarm og urinveje, for eksempel kvalme, opkastning, forstoppelse, tarmslyng, gentagne urinvejsinfektioner eller vandladningsbesvær Forstørrelse af lever og milt Tegn på hormonproducerende tumor (tegn på øget produktion af binyrebarkhormon (Cushings syndrom), udvikling af kvindelige/mandlige kønskarakteristika uden for normal pubertet) --------------------------------------------- Bløddelstumor i hurtig vækst Bløddelstumor > 5 cm hos udvoksede, forholdsmæssigt mindre hos mindre børn Bløddelstumor på eller under fascien Vedvarende knogle- eller ledsmerter i mere end 1-2 uger Palpabel hård tumor i relation til knogle Patologisk fraktur --------------------------------------------- Symptomer på påvirkning af knoglemarvsfunktionen Almensymptomer i form af uforklaret feber i mere end 1 uge, nattesved, dårlig trivsel eller hudkløe

Klinisk undersøgelse Blodprøver: - Hæmoglobin - Leukocytter + differentialtælling - Trombocytter - Eventuelt laktatdehydrogenase og urat

Yderligere information

Læs om hjernesvulster hos børn i Lægehåndbogen

Gå til Lægehåndbogen og læs om leukæmi hos børn

I Lægehåndbogen finder du information om malignt lymfom hos børn 

Forfattere

Praksiskoordinator Per Grinsted, Praksisenheden i Odense og overlæge Peder Skov Wehner, H.C. Andersen Børnehospital, OUH.

Godkendt af Den Regionale Arbejdsgruppe vedrørende Børnekræft.

ICPC-kodning

[ICPC]