Mistænkt alvorlig sygdom, der kan være kræft (MAS) og Metastase uden kendt primærtumor (MUP)
Henvisning til kræftudredning kvalificeres, ud over de organspecifikke kræftpakker, indlæggelser, specifikke biopsier etc., ved MUP- og MAS-forløb samt udredning af patienter med vage symptomer (gruppe 3).
Udredning i almen praksis
MUP
Er veldefineret og velkarakteriseret, når der foreligger billeddiagnostiske eller histopatologiske indicier for en malign suspekt tilstand med uafklaret eller usikkert primært grundlag. Tilstanden kan og bør umiddelbart henvises til videre udredning ved lokalt Diagnostisk Center. (Fraset forstørrede, suspekte lymfeknuder på hals eller i den ene armhule hos kvinder, solitær proces i lunge eller hjerne, der alle fører til specifikt pakkeforløb).
MAS-mistanke
Opstår i almen praksis ved ikke-organspecifikke alarmsymptomer (fx almen sygdomsfølelse, træthed, vægttab, uforklarlig feber, lav blodprocent, diffuse smerter, abnorme laboratoriesvar, hyppige kontakter, stigende medicinforbrug).
Symptombilledet, der vækker mistanke, er varierende og kan bestå alene af lægens skøn af, at patienten er alvorligt syg.
Almen praksis foretager relevant objektiv undersøgelse og tager, og vurderer, Diagnostisk Pakke (DP-blodprøver) inden henvisning til MAS- og MUP-forløb.
Henvisning
Når relevant objektiv undersøgelse og MAS-blodprøver er foretaget og vurderet, kan almen praksis, ud fra praktiserende læges kendskab til patienten, vælge at
- henvise til organspecifikt pakkeforløb såfremt objektiv undersøgelse og MAS-prøver giver indikation herfor (se separate forløbsbeskrivelser)
- henvise direkte til videre udredning ved Diagnostisk Center
eller
- henvise direkte til relevant billeddiagnostisk undersøgelse, herunder RU thorax, UL eller oftest diagnostisk CT-skanning (CT-tab: thorax, abdomen, bækken). Den praktiserende læge forbliver tovholder. Er der herefter stadig begrundet mistanke om alvorlig sygdom, der kan være kræft, bør patienten tilbydes henvisning til udredning i Diagnostisk Center.
Den indledende udredning, fra mistanke i almen praksis til modtagelse af henvisning på sygehus, skal være afsluttet inden for 8 kalenderdage. Det tilstræbes, at udredningen i Diagnostisk Center/radiologisk afdeling skal være afsluttet inden for 22 kalenderdage. Samlet forløbstid fra mistanke til afsluttet udredning er 30 kalenderdage.
Henvisning sendes til lokalt Diagnostisk Center/akut ambulatorium eller billeddiagnostisk afdeling. For mere info, se under afsnittet Lokale forhold.
Det er muligt at henvise patienter med vage symptomer, hvor alvorlig sygdom ikke kan udelukkes (gruppe 3-patienter), til billeddiagnostik.
Læs forløbsbeskrivelsen om gruppe 3-patienter på sundhed.dk
I nedenstående tabel ses hvilke elementer, der skal omfattes i henvisningen til Diagnostisk center/Akut ambulatorium eller billeddiagnostisk afdeling.
| Markering | Markér henvisningen med "MAS- eller MUP-forløb. |
| Tentativ diagnose | Fx ”OBS alvorlig sygdom der kan være kræft” eller fx ICPC kode A26 (frygt for kræft). |
| Objektiv undersøgelse | Relevante objektive undersøgelser foretages og beskrives: Almen tilstand, hvor det er relevant: Inspektion af hud, palpation af led, thyroidea, lymfeknuder, mammae/testes, abdomen, GU, expl. rectalis, st. c. et p. og vægt. |
| Anamnese | Det relevante. Tidligere malign sygdom er altid relevant. |
| Blodprøver iht. MAS-pakken | MAS-blodprøver skal være taget og vurderet (pakken hedder fx ”Diagnostisk pakkeforløb” eller ”DP-profil” i WebReq). Hvilke værdier der afviger, bør være anført i henvisningen, fx ”forhøjet ALAT, bilirubin og CRP”. |
| Sagt til patienten | Patienten skal informeres om, at der er henvist til pakkeforløb på mistanke om alvorlig sygdom, herunder kræft. |
| Kontaktinfo på patienten | Mobiltelefonnummer på patienten (evt. pårørende, hvis de skal formidler kontakten). |
| FMK | FMK bør være ajourført. |
Udredning på sygehus
Når patienten er færdigudredt i Diagnostisk Center, henvises patienten til videre udredning og evt. behandling i relevant regi, eller afsluttes til egen læge. Diagnostisk center viderehenviser altid til anden relevant kræftpakke, hvor dette er relevant. Det skal fremgå af epikriser fra Diagnostisk Center og de billeddiagnostiske afdelinger, om der er en regelret anbefaling f.eks. til viderehenvisning, og i så fald hvem der har ansvar for, at dette sker. I udgangspunktet viderehenviser Diagnostisk Center, så forløbet ikke forsinkes.
Links
Læs Sundhedsstyrelsens retningslinjer for diagnostisk pakkeforløb
I Lægehåndbogen finder du relevante artikler om kræft
Se Region Syddanmarks øvrige kræftpakkeforløb
ICPC-koder
A26, A27, A79.
Lokale forhold
Odense Universitetshospital/Svendborg
Ved henvisning direkte til Diagnostisk Center i Svendborg:
Henvisning sendes elektronisk til OUH Diagnostisk Center Svendborg.
Specialistrådgivning til Diagnostisk Center: 63 20 25 10 (sekretær/læge).
Lokationsnummer: 5790002000911.
Ved henvisning direkte til billeddiagnostik:
Specialistrådgivning til Radiologisk Afdeling i Svendborg: 63 20 15 20 (kontaktlægefunktion).
Specialistrådgivning til Radiologisk Afdeling i Odense: 65 41 21 59.
Lokationsnummer, Røntgen Svendborg: 5790000183609.
Lokationsnummer, Røntgen Odense: 5790000184088.
Esbjerg/Grindsted Sygehus
Ved henvisning direkte til DCMK (Diagnostisk Center for Mulig Kræftsygdom):
Henvisningen sendes elektronisk til postkassen SVS DCMK (Esbjerg)
Specialistrådgivning til MAS/MUP: 79 18 23 78 (sekretær) - 79 18 44 45 (sygeplejerske / læge)
Lokationsnummer, DCMK (Esbjerg): 5790000214969.
Ved henvisning direkte til billeddiagnostik:
Specialistrådgivning til Radiologisk Afdeling: 79 18 27 16.
Lokationsnummer, Røntgen Esbjerg: 5790000203888.
Sygehus Lillebælt
Ved henvisning direkte til Diagnostisk Center:
Henvisningen sendes elektronisk til Diagnostisk Center.
Specialistrådgivning til Diagnostisk Center: 79 40 63 76 (sekretær).
Sygeplejerske i Diagnostisk Center: 79 40 53 20.
Lokationsnummer: 5790001998233.
Ved henvisning direkte til billeddiagnostik:
Booking af billeddiagnostik: 79 40 53 08 (bookingen, Røntgenafdelingen, Vejle Sygehus), 76 36 27 00 (sekretariatet, Røntgen og Scanning, Kolding Sygehus).
Specialistrådgivning til Radiologisk Afdeling: 79 40 53 13 (kontaktlæge, Røntgenafdelingen Vejle Sygehus), 76 36 23 38 (vagthavende radiolog, Røntgen og Scanning, Kolding Sygehus).
Aftal evt. tid som kan gives til patienten umiddelbart.
Hvis henvisning sendes uden aftale, indkaldes patienten inden for få arbejdsdage til undersøgelse på Røntgenafdelingen.
Der skal foreligge blodprøver fra MAS-pakken inden scanning.
Lokationsnummer, Røntgen Vejle: 5790000180967.
Lokationsnummer, Røntgen Kolding: 5790000182091.
Sygehus Sønderjylland
Ved henvisning direkte til Diagnostisk Center:
Henvisningen sendes elektronisk til SHS Medicinsk Modtagelse Ambulatorie - Sønderborg.
Specialistrådgivning ved speciallæge i Diagnostisk Center: telefon 79 97 33 38.
Lokationsnummer: 5790002004018.
Ved henvisning direkte til billeddiagnostik:
Patienter kan henvises direkte til billeddiagnostisk undersøgelse. Henvisningsindhold er det samme som til Diagnostisk Center. Husk at anføre, hvis det er Gr. 3 patienter.
Specialistrådgivning til Radiologisk Afdeling: Sekretær Aabenraa/Sønderborg, 79 97 63 29 / 79 97 52 12, der kan stille videre til relevant radiolog.
Lokationsnummer, Røntgen Aabenraa: 5790000191611.
Lokationsnummer, Røntgen Sønderborg: 5790000193714.
Indholdsansvarlige/godkendere
2021: Regional arbejdsgruppe med repræsentanter fra almen praksis, diagnostiske centre og radiologiske afdelinger. Godkendt af den regionale Hjerte-kræftstyregruppe.
Marts 2026: Redigeret tekstmæssigt og godkendt af hovedsponsorgruppen for ”Kræft i almen praksis”, efter input fra Diagnostisk forum og høring i PLO Syddanmark.
Næste opdatering forventes 2029.