Recidiverende mavesmerter hos børn og unge

Diagnostik og behandling af recidiverende mavesmerter hos børn og unge, hyppigste årsager, forløb i praksis og kriterier for henvisning til Børne- og Ungeafdeling.

Opdateret 08.04.2026

Diagnose

Mavesmerter med 4 eller flere episoder om måneden i mindst 2 måneder

Overordnet tilgang

Grundig anamnese og objektiv undersøgelse er sædvanligvis tilstrækkeligt
Anerkend mavesmerterne uanset årsag
Spørg ind til psykosociale forhold
Obstipation er en hyppig årsag til mavesmerter og bør overvejes
< 10 % vil fejle noget somatisk, og de resterende vil kunne klassificeres som funktionelle mavesmerter eller obstipation
Behandlingen vil oftest være støtte og forklaring på, at det drejer sig om en hyppig og velkendt tilstand, så barn og familie kan cope med symptomerne (psykoedukation).

Henvisning

Ved faresymptomer eller alvorlig funktionspåvirkning henvises til Børne- og Ungeafdeling. Ved gentagne henvendelser og familiær bekymring kan der i nogle tilfælde ligeledes henvises eller konfereres med Børne- og Ungeafdelingen f.eks. via korrespondanceskrivelse.

Forløb i almen praksis

De hyppigste årsager til recidiverende mavesmerter:

Forstoppelse
Funktionelle mavesmerter
Organiske mavesmerter (<10 %).

Definition funktionelle mavesmerter:
Funktionelle mavesmerter defineres ud fra ROM IV kriterierne som 4 eller flere smerteepisoder om måneden i mindst 2 måneder.
I definitionen indgår, at symptomerne ikke kan forklares med anden sygdom/tilstand, hvilket i praksis betyder, at tilgangen til børn og unge med mavesmerter baseres på, om der er gastrointestinale faresymptomer eller tegn på forstoppelse.

Baggrund:
Mavesmerter hos børn og unge er et yderst almindeligt problem, cirka 15 % af drenge og 30 % af piger i 5. – 9. klasse har hyppige mavesmerter. Hos hovedparten af disse findes ingen bagvedliggende somatisk lidelse/sygdom i mavetarmkanalen som årsag. Denne tilstand beskrives bedst som funktionelle mavesmerter (forstyrrelser i tarm-hjerne-aksen).
Under 10 % af børn og unge med recidiverende mavesmerter i almen praksis har somatisk sygdom som årsag til mavesmerterne.

Funktionelle mavesmerter hos børn og unge er ofte karakteriseret ved smertelokalisation i området omkring navlen, et udtalt skolefravær men i øvrigt ingen gastrointestinale faresymptomer (se nedenstående). Ofte kan der være andre ledsagesymptomer f.eks. hovedpine, muskelsmerter og kvalme.

Udredning i almen praksis

Udredning i praksis bør fokusere på, om der er gastrointestinale faresymptomer, der kan tyde på bagvedliggende somatisk sygdom. Derudover fokus på smerteanamnese, lokalisation, ledsage symptomer, og især er afføringsanamnese vigtig.

Der kan være behov for at supplere med mindre udredningsprogram bestående af blodprøver (hæmoglobin, L+D, trombocytter, ALAT, amylase, CRP, kreatinin, natrium, albumin, kalium, transglutaminase IgA, IgA).
Hos større børn (fra ca. 10 års alderen) kan suppleres med fækal calprotectin.

Der er ingen evidens for, at yderligere somatisk udredning inkl. billeddiagnostik er nødvendig, hvis der ikke er faresymptomer.

Anamnese - fokus på smerte og afføringsanamnese

Hyppighed og tidspunkt på døgnet – natlige mavesmerter?
Sværhedsgrad – påvirkning af hverdagen
Varighed
Smerte lokalisation
Relation til måltid/postprandiel smerte
Relation til afføring, lindring efter defækation?
Afføringsanamnese anvend Bristol skalaen og afføringsdagbog
afføringsinkontinens?
urininkontinens?
Refluks symptomer/regurgitation
Vægttab
Stressfaktorer/ændringer i skole og familieliv. Familiestruktur
Øvrige ledsagesymptomer
Iværksatte behandlingsforsøg, diæt andre tiltag.

Objektiv undersøgelse

Almentilstand og ernæringstilstand - farver, bleghed, icterus
Vækst og evt. pubertetsvurdering, højde og vægt – fald på vækstkurven?
Forandringer i mundhulen/læber.
Adenit
Abdomen: palpation – fokus på smertereaktion og udfyldninger/organomegali, palpabel fæces i colon descendens, sigmoideum/venstre fossa. Hernier
Anus: hud – tegn til perianal dermatitis (obs streptokokker), fistler, fissurer
Eksploratio rectalis: Kan overvejes, især relevant ved mistanke om obstipation og GI blødning.

Forløb i praksis

Fokus på de hyppigste tilstande især obstipation og funktionelle mavesmerter.
Afklaring af om der er gastrointestinale faresymptomer.

Gastrointestinale faresymptomer

Vægttab/stagnerende vækstkurve
Vedvarende diarré (over 14 dage)
Natlige mavesmerter/natlig afføring
Feber (uden anden forklaring/fokus)
Opkastning (som ikke er forklaret af forbigående gastroenteritis episode)
Ledsymptomer (tegn til artrit)
Blodig afføring (overvej obstipation/fissur som årsag – især hos mindre børn med tilbageholdelsesadfærd)
Lokaliseret mavesmerte (vedvarende distinkt smertelokalisation væk fra området omkring navlen)
Disposition til inflammatorisk tarmsygdom og cøliaki
Dysfagi - synkebesvær
(massivt skolefravær over 20 %).

Behandling af obstipation:
Hvis der er tvivl om obstipation som medvirkende årsag til recidiverende mavesmerter, bør iværksættes behandlingsforsøg f.eks. med afføringsmiddel indeholdende PEG – PolyEthylenGlycol (Movicol eller lignende præparat) inden henvisning.

Se særskilt forløbsbeskrivelse "Obstipation og fækal inkontinens hos børn" på Sundhed.dk

Eller se Dansk Pædiatrisk Selskab: Vælg ”Obstipation og fækal inkontinens hos børn og unge”

Behandling af funktionelle mavesmerter:
Da funktionelle mavesmerter er en hyppig årsag til recidiverende mavesmerter i almen praksis, er det en fordel allerede meget tidligt i forløbet at introducere ”funktionelle mavesmerter/ændret smerteopfattelse” som en positiv diagnostisk tilgang, og man bør undgå en odyssé af somatiske undersøgelser, der kan fiksere barnet og familien i smerteopfattelsen.

Behandling af funktionelle mavesmerter sker efter en stepped care model i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning - link på vej

I almen praksis behandles børn med lette til moderate funktionelle mavesmerter. Her bør behandlingen fokusere på:

At give en relevant forklaring om hvad funktionelle mavesmerter er
Sammen med familien og ud fra den grundige anamnese at undersøge hvilke mulige stressfaktorer, belastninger, livsændringer der kan påvirke barnets/ den unges mavesmerter
Give enkle råd til familien om håndtering af funktionelle mavesmerter: Herunder: basale råd om kost, søvn, aktivitet, skærmtid, socialt liv; vejledning om balance mellem ressourcer og belastninger; arbejde med stabilitet i hverdagen, hvor symptomerne ikke styrer.

Såfremt smerteproblematikken er en del af en generel mistrivselsproblematik, bør egen læge tilråde, at familien kontakter PPR og afsøge mulighederne for kommunal hjælp/vejledning. Ved mistrivsel/skolefravær bør praktiserende læge ligeledes lave underretning.

Kriterier for henvisning

Vedvarende mavesmerter og mindst ét gastrointestinalt faresymptom.
Det er hensigtsmæssigt, at egen læge har gjort behandlingsforsøg mod obstipation, har foretaget basal blodprøvescreening (inkl. cøliakiscreening) og ved større børn/unge har lavet f-calprotectin Det er hensigtsmæssigt, at der er svar på undersøgelserne før henvisning, således man har mulighed for optimal visitation i Børne- og Ungeafdelingen.

Forslag til fraser til henvisning:

Anamnese med fokus på faresymptomer
Afføringsanamnese, (på baggrund af min. 2 ugers afføringsdagbog) evt. effekt af behandling med afføringsmiddel (dosis og varighed)
Resultat af udredning/blodprøver – i tekstform med fremhævelse af abnorme prøver
Familiens tilgang til barnets smerteproblematik/funktionelle mavesmerter og behandlingsforsøg
Information til barn/familie om formålet med henvisningen.

Udredning og håndtering på sygehus

Såfremt der er faresymptomer eller mistanke om specifik gastrointestinal lidelse kan udredningsprogram bestående af supplerende blodprøver, afføringsprøver, ultralyds eller MR scanning eller endoskopi iværksættes.

Hvis der ikke findes indikation for ovenstående anvendes funktionelle mavesmerter/ændret smerteopfattelse som forklaringsmodel. Hos nogle vil der være behov for støtte i primært regi (fx PPR), og der kan være behov for, at der sendes underretning. Enkelte vil have behov for et tværfagligt tilbud i Børne- og Ungeafdelingens regi (komplicerede tilfælde med udtalt påvirkning af hverdag/skolegang dvs. funktionsnedsættelse).

Forløb i kontrolfase

Obstipation og funktionelle mavesmerter kan følges i praksis, såfremt der ikke er faresymptomer eller anden mistanke om bagvedliggende årsag. Såfremt der er behov for fornyet vurdering, enten efter ønske fra familien eller egen læge, kan overvejes henvisning til privat praktiserende speciallæge i pædiatri eller Børne- og Ungeafdeling. Dette kan også være relevant i de tilfælde, hvor der ikke er bekymring om alvorlig sygdom hos egen læge, men vedvarende bekymring fra familiens side.

Børn og unge uden specifikke faresymptomer, uden fund af specifik sygdom men med funktionelle mavesmerter og med normal skoledeltagelse afsluttes fra Børne- og Ungeafdelingens regi.

ICPC koder

Forfatter(e)/indholdsansvarlig(e)/godkender(e)

Overlæge Rasmus Gaardskær Nielsen, H.C. Andersen Børnehospital, Odense Universitets Hospital
Overlæge Anne-Mette Walsted, Børne- og Ungeafdelingen, Kolding Sygehus, Sygehus Lillebælt

Næste opdatering forventes i 2029.