Demens Region Syddanmark

Definition af demens efter WHO's ICD-10 kriterier

1. Svækkelse af hukommelsen, især for nyere data.
   Svækkelse af andre kognitive/intellektuelle funktioner, det vil sige abstraktion, tænkning, planlægning og dømmekraft.
   a) Mild demens: Interfererer med normale dagligdags aktiviteter.
   b) Moderat demens: Kan ikke klare sig uden hjælp fra andre.
   c) Svær demens: Kontinuerlig pleje og overvågning nødvendig.
   
   
2. Bevaret bevidsthedsklarhed i et omfang tilstrækkeligt til at bedømme punkt 1 a og b.
   
   
3. Svækkelse af emotionel kontrol, motivation eller social adfærd med mindst et af følgende symptomer:
   - emotionel labilitet
   - irritabilitet
   - apati
   - forgrovet social adfærd
   
   
4. Varighed over seks måneder.
   Alle 4 kriterier skal være opfyldte. Det bemærkes, at ICD-10 kriterierne ikke er gode til at identificere patienter med fronto-temporal demens (som ofte ikke har hukommelsesproblemer) eller patienter, med primær progressiv afasi (som debuterer med sprogproblemer).

Udredning i almen praksis

Advarselssignaler ved begyndende demens

1. Glemsomhed
2. Besvær med at udføre velkendte opgaver
3. Problemer med at finde ord
4. Forvirring vedrørende tid og sted
5. Svigtende dømmekraft
6. Problemer med at tænkte abstrakt
7. Vanskeligheder med at finde ting
8. Forandringer i humør og adfærd
9. Ændringer i personlighed
10. Mangel på initiativ
11. Vekslende opmærksomhed
12. Hallucinationer.

Er der mistanke om demens, kan anamnesen kortlægge dagligdagen (svigt af rutine, ændret døgnrytme, nedsat initiativ, færre interesser, mindre samvær med bekendte og familie). Husk at spørge til alkoholforbrug. Allerede på dette tidspunkt er det vigtigt at inddrage pårørende, dels med henblik på oplysninger til anamnesen, men også for at få fornemmelse af, om patient og/eller pårørende ønsker en udredning gennemført.

Kontakt eventuelt kommunens hjemmepleje/demenskonsulent med henblik på vurdering ved hjemmebesøg.

Henvisning

Vedrørende særlige målgrupper

I forhold til mennesker med en medfødt hjerneskade sker demensudredningen i de etablerede oligofreniteams.

Henvisningen bør indeholde

• Resumeret sygehistorie.
• Relevante objektive fund.
• Beskrivelse af de intellektuelle dysfunktioner.
• Fast medicin afstemt i FMK.
• Svar på CT C.
• Beskrivelse af psykometrisk test (MMSE, Basic).
• Beskrivelse af EKG, alternativt eller som supplement vedhæftning af dette.
• Blodprøvescreening skal foreligge ved henvisning, og laboratorieresultater fremsøger afdelingen selv
• Tidsangivelse af hukommelsesudfordringer.
• Behov for hjemmebesøg bør angives med begrundelse.
• Oplysninger om pårørende/kontaktpersoner med telefonnumre.

Almen praksis følger op på abnorme svar på både blodprøver, CT scanning og andet. Abnorme svar på skanning kan være f.eks. akutte/ subakutte forandringer såsom blødning, infarkt, tumor proces eller NPH (normaltrykshydrocefalus) med risiko for inkarceration, der giver indikation for haste handling.

Ved behov er der følgende mulighed for specialistrådgivning for praktiserende læger:

Kontaktoplysninger til specialistrådgivning

Opfølgning på demenssygdommen

Hospitalets opgaver (neurologi, psykiatri, geriatri)

For patienter som sættes i antidemensbehandling aftales telefonisk opfølgning, og derefter ambulant kontrol, hvilket kan variere afhængigt af kompleksitet. Men ofte følges patienterne ambulant mellem 4-12 måneder. Herefter afsluttes patienten til egen læge og demenskoordinator, efter aftale med patienten og patientens kontaktperson.

Patienter som ikke startes op i antidemensbehandling afsluttes efter endt udredning til egen læge, som derefter har det lægelige behandlingsansvar, og til demenskoordinator, hvis patienten ønsker det.

Patienter med svære komplicerede problemstillinger/kompliceret medicinering følges fortsat i hospitalsregi.

Patienter med BPSD (adfærdsforstyrrelse og psykisk symptomer ved demens), henvises til ældrepsykiatri.

Praktiserende lægers opgaver

Opfølgning påhviler egen læge og min. en gang årligt.

Ved behov kan egen læge søge specialistrådgivning telefonisk, via korrespondancebrev eller genhenvise patienten, såfremt der er tale om et atypisk sygdomsforløb, hvis der er tvivl om diagnosen, eller der opstår adfærdsforstyrrelser. Rådgivning ved ældrepsykiatri ved tiltagende/ akutte adfærdsforstyrrelse.

Demenskonsulentens opgaver

Den kommunale demenskoordinationsfunktion vil aftale besøg i hjemmet efter behov.

Medicin

De generelle retningslinjer for behandling med medicin mod demens er:

• Patienter med let til moderat Alzheimers sygdom kan tilbydes behandling med cholinesterasehæmmere medmindre der er kontraindikationer.
• Patienter med moderat til svær Alzheimers sygdom kan tilbydes behandling med Memantin eller cholinesterasehæmmere.
• Patienter med Lewy Body demens kan tilbydes behandling med cholinesterasehæmmere med mindre der er kontraindikation.
• Patienter med blandingsdemens (vaskulære demens + Alzheimers) kan også tilbydes behandling med demensmedicin.
• Anvend kun SSRI præparater til behandling af forværring af adfærdsforstyrrelser hos personer med demens efter nøje overvejelse, og kun efter nonfarmakologisk behandling er forsøgt, da der er øget risiko for alvorlige bivirkninger og ingen sikre gavnlige effekter af behandlingen.
• Antipsykotika skal kun bruges undtagelsesvist.
  F.eks. ved svært pinefulde psykotiske symptomer, eller hvis personen er til fare for sig selv eller andre. Hvis medicinen er nødvendig, skal der bruges lavest mulig dosis i kortest mulig tid. Der kan eventuelt søges rådgivning hos ældrepsykiatri.
  Patienterne som opstarter antipsykotika skal følges tæt med henblik på vurdering af effekt og eventuelle bivirkninger.
• Hos patienter med vaskulære demens behandles de vaskulære risikofaktorer, det vil sige trombocytaggregationshæmmere, antihypertensiva og kolesterolsænkende medicin.

De patienter der sættes i antidemensbehandling følges ambulant (mellem 4-12 mdr. se under hospitals opgaver). Herefter anbefales kontrol hos egen læge ved behov, dog minimum årligt.

Seponering af antidemensbehandling foretages ved uacceptable bivirkninger og i det terminale forløb. Seponering/pausering foretages endvidere ved tvivl om effekten af behandlingen. Beslutningen vedrørende seponering bør baseres på en samlet klinisk vurdering og ikke alene på baggrund af kognitive test.

Opfølgning efter seponering/pausering bør ske inden for ca. 2-3 uger, f. eks. ved samtale med en primær omsorgsperson. Ved forværring af tilstanden inden for få uger efter seponering af medicinen bør denne genoptages snarest.

Links

Sundhedsstyrelsen: NRK: Udredning og behandling af demens

Sundhedsstyrelsen: National klinisk retningslinje for demens og medicin, Sundhedsstyrelsen

Seponeringsliste - link på vej

Dansk Neurologisk Selskabs national behandlingsvejledning med demensmedicin

Nationalt videnscenter for demena; Nye anbealinger

Forebyggelse og behandling af adfærdsmæssige og psykiske symptomer hos personer med demens - link på vej

Forfatter(e)/indholdsansvarlig(e)/godkender(e)

Annette Thomsen, overlæge, neurolog, Demensklinik Lillebælt, Fredericia Alyaa Rashid Yakut, overlæge, neurolog. Hjerne og nerve ambulatorium, SVS.
Harald Floer, cheflæge. Hjerne og nervesygdomme. Sygehus Sønderjylland.
Sohad Fadel Ghadhban, ledende overlæge, neurolog. Demensklinik Fyn. OUH-Svendborg.
Anja Ørum. Praksiskonsulent.

Næste opdatering forventes i 2028.