Tolkning af thyreoideaanalyser

Udredning i almen praksis

Problemstillinger og behov for udredning

TSH (thyrotropin – thyroidea stimulerende hormon):

• TSH er en meget sensitiv markør for forstyrrelser i thyroidea-funktionen. 
• TSH er den primære måling ved udredning for thyroidea-sygdom (”thyroidea-udredning”). 
• TSH-analysen er som regel robust med få fejlkilder.

T4 og T3:

• For at vurdere graden af thyroidea-påvirkning måles T4 ved forhøjet eller nedsat TSH. 
• Måling af T3 er kun indiceret ved nedsat TSH, idet nogle patienter har en T3-domineret thyrotoksikose, hvor T4 kan være normal.
• 3-måling er ikke indiceret ved forhøjet TSH (hypothyroidisme).

T3 og T4 er proteinbundne i plasma. Da proteinbindingen udviser stor individuel variation, skal der altid tages hensyn til dette ved analysen. Laboratorierne i Region Syddanmark benytter forskellige analysemetoder:

1. Analysesvaret angives som ’frit-T3’ og ’frit-T4’. Denne metode, som er den mest udbredte, måler ikke direkte de frie hormoner i plasma, men eftersom analysen tager hensyn til proteinbindingen, er tolkningen sædvanligvis nemmere for praksis. Metoden er dog ikke mere præcis end de metoder, der måler total-indholdet af hormonerne.
2. Analysesvaret angives som total-T3 og total-T4. En analyse af det totale hormonindhold i plasma skal korrigeres for proteinbindingen. Proteinbindingskapaciteten beregnes indirekte og angives som en faktor, som afspejler mængden af de frie proteinbindingspladser i plasma. Enheden er arbitrær, og højere eller lavere værdier end "1" angiver niveauet i forhold til en normal standard. PÅ OUH benyttes korrektionsfaktoren TBK (thyroxin-bindende kapacitet). En høj TBK kan ses ved fx p-pille indtagelse eller graviditet, hvor der i disse tilfælde også ses høje værdier af henholdsvis total-T3 og total-T4. 

Begge typer af analyse kan bestilles af praksis.

NB: hvis der er divergens mellem TSH og T3 eller T4, vil det oftest være TSH, der er mest retvisende for thyroidea-funktionen. En undtagelse er i den første fase af et behandlingsforløb for hyperthyroidisme, hvor TSH kan været supprimeret i længere tid trods normalisering af T3 og T4 som følge af behandlingen. I sådanne tilfælde monitoreres thyroidea-funktionen initialt på basis af T3- og T4-niveauerne. 

Thyroidea-funktionen ændrer sig langsomt pga T4’s lange halveringstid (7 dage). Fornyet måling af thyroidea-funktionen skal derfor ske med flere ugers interval for at kunne registrere en sikker ændring. 

Thyroidea-autoantistoffer:

TSH-receptor antistof (TRAb):

TRAb er en markør for Graves’ sygdom og benyttes som diagnostisk redskab ved thyrotoksiske tilstande. TRAb kan benyttes tillige som monitoreringsværktøj mhp., om Graves’ sygdom er gået i remission. Analysen kan bestilles i praksis.

Anti-thyroidea-peroxidase-antistof (anti-TPO) og anti-thyroglobulin (anti-Tg):

Begge antistoffer er markører for autoimmun thyroiditis. Oftest benyttes anti-TPO, men anti-Tg kan måles, hvis anti-TPO er negativ. Disse antistoffer måles kun én gang, dvs. ved diagnosen af hypothyroidisme. Et positivt resultat bekræfter en autoimmun genese, hvad enten niveauet er højt eller lavt. Det har ingen klinisk værdi at måle antistofferne senere i sygdomsforløbet.

Links

Læs mere om thyroideasygdomme på Dansk Endokrinologisk Selskabs hjemmeside

ICPC koder

[ICPC]

Lokale forhold

OUH

Henvisning sendes som elektiv til:
Endokrinologisk, afdeling M, OUH
M-Ambulatoriet
Kløvervænget 6
Indgang 93, 3. sal
5000 Odense C

Sengeafsnit MCS
Indgang 128, 1. sal
5000 Odense C

SKS-nummer: 4202080
Lokationsnummer: 5790000184149
Hovednummeret til OUHs specialistrådgivning er 65 41 18 85.

Forfatter(e)/indholdsansvarlig(e)/godkender(e)

Steen Bonnema, overlæge, professor, afd. M, OUH
Anja Ørum, praksiskonsulent for OUH.

Næste opdatering forventes i 2026.