Spring til indhold

Workshop om kvalitetsudvikling i egen klinik - 2026 (obs. workshoppen er over 2 dage)

Dato og tid for arrangementet

Start: Onsdag d. 23. september 2026 - kl. 16:30
Slut: Onsdag d. 23. september 2026 - kl. 19:30

Sted

Scandic Kolding, Kokholm 2, 6000 Kolding.

Beskrivelse

OBS - vær opmærksom på, at workshoppen er over 2 dage

1. workshop den 23. september 2026 , kl. 16.30-19.30.

2. workshop,  den 20. januar 2027, kl. 16.30-19.30.

Nu får I chancen for at lave et spændende kvalitetsudviklingsprojekt i jeres klinik. 

Måske har I lyst til at ændre arbejdsgange i klinikken, men ved ikke helt, hvordan I bedst griber det an? Eller I er måske allerede begyndt, men ikke nået i mål.

Det kan også være, at jeres møder i klyngerne har givet jer gode ideer fra en anden praksis, som I ønsker at prøve af hos jer selv.

SydKIP tilbyder et forløb med to workshops med 4 måneders mellemrum, hvor I møder kolleger i samme situation. I vil få undervisning i kvalitetsudviklingsredskaber og derved få et godt afsæt til at skabe forandring i jeres klinik. 

Formål

Formålet er at hjælpe jer i gang med kvalitetsudvikling for at skabe forandring til gavn for patienter og praksis. 

Forberedelse

I skal have et konkret kvalitetsudviklingsprojekt, som I ønsker at arbejde med.

Eksempler kunne være:

  • Osteoporose: Opsporing af risikopatienter
  • Rationel antibiotika af akutte luftvejsinfektioner
  • Opsporing af skrøbelige ældre i eget hjem
  • Håndtering af UVI
  • Årskontrol af kroniske patienter
  • Omlægning af telefontider.

Program

Workshop 1:

Her vil I:

  • Blive introduceret til kvalitetsudviklingsredskaber
  • Lave en projektplan sammen
  • Sparre med en anden klinik
  • Gå hjem med en projektplan omhandlende lige præcis det emne, som I ønsker at arbejde med i klinikken.

Hjemme arbejder I videre med den påbegyndte plan og gennemfører dét, I kan nå.

Workshop 2:

Her vil I:

  • Evaluere processen
  • Sparre med kolleger om næste skridt.

Når I har deltaget i workshop 2, kan I få udbetalt 15.000 kr. for tabt arbejdsfortjeneste pr. klinik.  

Undervisere

Marianne Rosendal, almen mediciner og lægefaglig konsulent i SydKIP.

Michael Rosendahl, praktiserende læge og lægefaglig konsulent i SydKIP.

Anne Ulsø, Cand.scient.san, sygeplejerske og specialkonsulent i SydKIP.

Forplejning

Der vil være te/kaffe og kage ved ankomst og en sandwich undervejs.

OBS

Maks. 10 klinikker til hvert forløb.

 

 

Målgruppe

Læger og praksispersonale. Der skal som minimum deltage en ejerlæge, hvis man ønsker honorering for forløbet.

Forløbet er egnet til solopraksis, såvel som til kompagniskabspraksis.
Det er en rigtig god ide at deltage sammen med flere forskellige personalegrupper fra klinikken. 

Arrangør

Klyngeteamet i SydKIP, Praksisafdelingen, Region Syddanmark.

Pris

Workshopppen er gratis. Når I har deltaget i workshop 2, kan I få udbetalt 15.000 kr. som tabt arbejdsfortjeneste pr. klinik.

Tilmelding

Her finder du link til Plan2learn, hvor du kan læse mere og tilmelde dig workshoppen (vær obs. på, at workshoppen er over 2 dage)

Tilmeldingsfrist

Den 20. august 2026.

Yderligere information og kontakt

Kontakt specialkonsulent i SydKIP Anne Ulsø på mail anne.ulso@rsyd.dk eller på telefonnummer 24 22 46 65.