Spring til indhold

Patientsikkerhedskursus for hele praksisområdet i Region Syddanmark, Odense

Dato og tid for arrangementet

Start: Tirsdag d. 29. september 2026 - kl. 17:00
Slut: Tirsdag d. 29. september 2026 - kl. 20:00

Sted

Frederik VI's hotel, Rugårdsvej 590, 5210 Odense NV. 

Beskrivelse

Kurset er for alle faggrupper, der arbejder inden for praksisområdet herunder læger, praksispersonale, apotekspersonale, fysioterapeuter, fodterapeuter, tandlæger og kiropraktorer.

Region Syddanmark ønsker at bidrage til at udvikle en kultur, hvor der drages læring af egne fejl, succeser og hinanden. Derfor udbyder risikomanagerne for praksisområdet i Region Syddanmark et kursus om patientsikkerhed og utilsigtede hændelser. 

Kurset har fokus på patientsikkerhed, rapportering af utilsigtede hændelser, og hvad der i klinikken kan gøres for at lære af de utilsigtede hændelser, som sker i praksis.

Mere konkret kommer deltagerne til at høre om og arbejde med, hvad der skal rapporteres, hvordan der rapporteres, hvad der sker med en rapportering og hvordan der sikres læring af utilsigtede hændelser både i egen klinik, men også på regionalt og nationalt niveau.

Derudover vil der være fokus på, hvordan klinikken kan tage hånd om sundhedspersoner, som har været involveret i en utilsigtet hændelse.

Vi anbefaler, at du medbringer egen PC.

 

Målgruppe

Alle faggrupper i praksisområdet, herunder læger, praksispersonale, apotekspersonale, fysioterapeuter, fodterapeuter, tandlæger, psykologer og kiropraktorer m.fl.

Arrangør

Region Syddanmark, Team Patientsikkerhed, Kvalitet og Forskning.

Pris

Kurset er gratis, men ved manglende fremmøde opkræves gebyr. Der vil være kaffe og kage/frugt fra 16.30 og let aftensmad.

Tilmelding

Program og tilmelding

Plan2learn: Læs mere og tilmeld dig kurset, vær obs på at vælge rette dato og sted

Tilmeldingsfrist

Den 15. september 2026.

Kontakt

Sophie.Bech.jorgensen@rsyd.dk - telefon 51 33 47 08.