Spring til indhold

Visitation og håndtering af patienter med tegn på alvorlig sygdom

Dato og tid for arrangementet

Start: Tirsdag d. 22. oktober 2024 - kl. 09:00
Slut: Tirsdag d. 22. oktober 2024 - kl. 16:00

Sted

Scandic Kolding
Kokholm 2
6000 Kolding. 

Beskrivelse

Et praksispersonalekursus med fraværskompensation

Tidlig opsporing af alvorlig sygdom har betydning for behandlingsforløbet, prognosen og for det efterfølgende forløb. Både i visitationen i telefonen og som praksispersonale med selvstændige konsultationer kan du blive konfronteret med symptomer og sygdomstegn, der kan være tegn på alvorlig sygdom såsom kræft. Hvilke alarmklokker skal du reagere på? Hvilke patienter skal ses hurtigst – og af hvem? Betyder din mavefornemmelse noget, og hvad gør du i den situation, hvor du får mistanke om alvorlig sygdom hos en patient? 

Når du har gennemført kurset, vil du have viden om, hvilke symptomer, du som praksispersonale skal reagere på - og hvad du med fordel kan have fokus på i dialogen med patienten, både i telefonen og i samtalen i klinikken. Du får idéer til, hvordan I hjemme i din praksis kan diskutere, hvad der betyder noget for det gode patientforløb i din praksis? Hvordan sikrer praksis, at tiden bruges på patienterne med størst behov?

Formålet med kurset er at gøre det nemmere for praksispersonale i almen praksis at genkende og reagere på symptomer og sygdomstegn, der kan være tegn på alvorlig sygdom. Det er et vigtigt led i arbejdet om at fremme rettidig diagnostik, der medfører bedre behandling og flere gode leveår for alle. 

 

Kurset er gratis for praksispersonale i Region Syddanmark - der ydes fraværskompensation (finansieres via indsatsen ”Tidlig opsporing af kræft i almen praksis”)

 

Målgruppe

Kurset er for praksispersonale, der har visitations- og patientkontakt.
Det gælder blandt andet lægesekretærer, sygeplejersker, laboranter og social- og sundhedsassistenter. 

Arrangør

SydKIP, Region Syddanmark. 

Pris

Kurset er gratis for praksispersonale i Region Syddanmark - der ydes fraværskompensation

Tilmelding

Her finder du link til Plan2learn, hvor du kan tilmelde dig kurset

Tilmeldingsfrist

Den 9. september 2024.

Kontaktperson

Koordinator Merete Willemoes Nielsen; mwni@rsyd.dk, telefonnummer 29 20 11 98.