Dato og tid for arrangementet
Start: Tirsdag d. 06. oktober 2026 - kl. 09:00
Slut: Tirsdag d. 06. oktober 2026 - kl. 15:30
Sted
Scandic Kolding, Kokholm 2, 6000 Kolding.
Beskrivelse
Tidlig opsporing af alvorlig sygdom har betydning for behandlingsforløbet, prognosen og for det efterfølgende forløb. Både i visitationen i telefonen og som praksispersonale med selvstændige konsultationer kan du blive konfronteret med symptomer og sygdomstegn, der kan være tegn på alvorlig sygdom såsom kræft. Hvilke alarmklokker skal du reagere på? Hvilke patienter skal ses hurtigst – og af hvem? Betyder din mavefornemmelse noget, og hvad gør du i den situation, hvor du får mistanke om alvorlig sygdom hos en patient?
Når du har gennemført kurset, vil du have viden om, hvilke symptomer, du som praksispersonale, skal reagere på - og hvad du med fordel kan have fokus på i dialogen med patienten – både i telefonen og i samtalen i klinikken. Du får idéer til, hvordan I hjemme i din praksis kan diskutere, hvad der betyder noget for det gode patientforløb i din praksis. Hvordan sikrer praksis, at tiden bruges på patienterne med størst behov?
Formålet med kurset er at gøre det nemmere for praksispersonale i almen praksis at genkende og reagere på symptomer og sygdomstegn, der kan være tegn på alvorlig sygdom. Det er et vigtigt led i arbejdet om at fremme rettidig diagnostik, der medfører bedre behandling og flere gode leveår for alle.
Kursusleder Anette Laursen, lægesekretær.
Undervisere
Dorte Jarbøl, praktiserende læge og professor ved SDU i samarbejde med
Peter Haastrup og Kirubakaran Balasubramaniam (begge speciallæger i almen medicin, lektor og ph.d.)
Målgruppe
Kurset er for praksispersonale, der har visitations- og patientkontakt. Det gælder blandt andet lægesekretærer, sygeplejersker, laboranter og social- og sundhedsassistenter.
Arrangør
SydKIP v. koordinator Merete Dyg Willemoes.
Pris
Obs – kurset er gratis, og der ydes fraværskompensation til din klinik via puljemidler fra Kræft i almen praksis.
Tilmelding
Plan2Learn: For flere info og tilmelding til kurset
Tilmeldingsfrist
Den 2. september 2026.
Yderligere information og kontakt
Merete Dyg Willemoes, koordinator,SydKIP, mwni@rsyd.dk, telefon 29 20 11 98.