Klyngepakke: Læge-præst-samarbejde
Tilbud til klynger i Region Syddanmark
Læge-præst-samarbejde – hvorfor
- Udforske samarbejdsflader mellem almen praksis og jeres lokale præster
- Styrke indsatsen over for patienter med tab, sorg og eksistentielle kriser (ikke kun ved dødsfald men gennem hele livet)
- Arbejde med egen trivsel, kollegial støtte og refleksion.
Formål
Hvordan kan praktiserende læger og lokale præster samarbejde om at støtte patienter i krise – og samtidig styrke egen trivsel i arbejdet? Dette klyngetilbud sætter fokus på, hvordan et lokalt samarbejde mellem almen praksis og præster kan bidrage til bedre patientforløb, øge gensidig forståelse mellem faggrupperne, samt højne arbejdsglæden for de to faggrupper.
Indhold
Oplægget præsenterer erfaringer og inspiration til, hvordan læger og præster kan mødes i et fagligt og kollegialt rum, hvor tillid og kendskab er i centrum. Samarbejdet tager udgangspunkt i erkendelsen af, at læger sjældent henviser patienter til præster, hvis de ikke kender dem personligt eller ved, hvad de står for. Et styrket kendskab kan skabe bedre forløb for patienter, der oplever sorg, livskriser eller eksistentielle problemstillinger.
Oplægget omhandler blandt andet:
- Forskellige modeller for, hvordan et samarbejde kan opbygges i klyngeregi
- Eksempler på, hvordan fælles møder eller internater kan skabe kendskab og tillid
- Muligheder for faglig sparring om patienter med eksistentielle overvejelser, tab, sorg eller livskriser
- Refleksioner om egenomsorg og arbejdsglæde.
Sådan kan klyngen arbejde med temaet
- Bruge klyngepakken: Læge/præst samarbejde som fagligt afsæt. Se nedenfor
- Invitere jeres lokale præster til et klyngemøde eller afholde et fælles stormøde
- Drøfte konkrete cases og etiske dilemmaer i mødet med patienter i krise
- Afprøve samarbejdsformer gennem fælles workshops eller samtaler
- Overveje at nedsætte en mindre arbejdsgruppe med repræsentanter fra både læger og præster, der kan arbejde videre med temaet.
Der er udformet et spørgeskema, som alle læger skal svare på inden klyngemødet.
Forslag til program
Eksempel på et klyngemøde (ca. 2½ time):
- 16.30–17.00: Velkomst og introduktion-gennemgang af resultater af spørgeskema
- 17.00–18.00: Oplæg ved læge og præst om samarbejdsmuligheder
- 18.00–19.00: Dialog og workshop om fælles indsatsområder.
Praktisk
Varighed: Ca. 2–3 timer
Format: Oplæg, dialog og workshop.
Facilitator: Læge Inger Uldall Juhl og Sognepræst Lone Vesterdal
Kontakt og tilmelding
Ønsker din klynge at høre mere eller tilmelde sig, kan du kontakte: SydKIP på mail: sydkip@rsyd.dk.
Ønsker jeres klynge at afholde et møde om læge-præst-samarbejde, kontakt SydKIP senest 4 måneder før ønsket mødetidspunkt.
Indholdsansvarlig: SydKIP