Spring til indhold

04.02.25: KBA-information: HbA1c advarsel i webreq

Læs mere herunder om HbA1c advarsel i webreq

Til praksis, der sender prøver til KBA, OUH Svendborg sygehus

Fra den 10. februar 2025 vil der blive vist en advarsel i WebReq, når HbA1c bestilles inden for 90 dage efter, at analysen sidst er foretaget for den pågældende patient. Advarslen vil vise resultatet
og datoen for den forrige HbA1c-analyse.

Hvis man fastholder bestillingen, skal der angives en begrundelse/indikation for gentagelsen af HbA1c (f.eks. konfirmatorisk prøve ved diagnose, diskrepans mellem klinik og biokemi, fejl i
bestilling).

Gentagelsesintervallet på 90 dage er fastlagt i samråd med Steno Diabetes Center Odense og er baseret på NICE-anbefalinger (Type 2 diabetes in adults: management) for voksne med type 2-
diabetes:

"HbA1c-niveauer bør måles hver 3. til 6. måned, indtil blodsukkerniveauerne er stabile, og behandlingen er uændret. Når niveauerne er stabile, bør HbA1c måles hver 6. måned."

Der kan naturligvis være undtagelser for dette, og i sådanne tilfælde kan man som anført genbestille HbA1c inden for de 90 dage med angivelse af begrundelsen for dette.

Kontaktpersoner

Overlæge Steen Antonsen; KBA, OUH Svendborg Sygehus, tlf.: 29 61 9 150
Kemiker Ulla Jakobsen, KBA OUH Svendborg Sygehus. Tlf.: 21 26 41 13
Cheflæge Mads Nybo; Blodprøver og Biokemi, OUH Odense, tlf.: 20 53 39 52
Ledende overlæge Eva Rabing Brix Petersen, Biokemi og Immunologi, Sygehus Lillebælt.