Spring til indhold

30.04.26 KBA-info: Fejlbehæftede resultater på Lithium-ion i plasma

Læs mere om hjemtagelse af Calprotectin.

Til alment praktiserende læger og praktiserende speciallæger i KBA Svendborgs optageområde

Vi har desværre opdaget en fejl i analysen af ”P-Lithium;stofk.=? mmol/L NPU02613”. 

Fejlen har medført, at der er afgivet fejlbehæftede analyseresultater i perioden 12/3-2026 til 21/4-2026 fra det ene af vores to instrumenter. Analyseresultaterne kan både være falsk for lave og falsk forhøjede. Blodprøver analyseret efter den 21/4-2026 er ikke påvirket.

Som anført er ikke alle analyseresultater fra perioden påvirkede. De resultater, der er fejlbehæftede, vil blive erstattet af en kommentar. Af hensyn til historik vil det fejlbehæftede resultat fortsat kunne ses ved at holde musens markør over resultatfeltet.

Vi opfordrer til klinisk vurdering og evt. ny prøvetagning for de patienter, som kan være berørt af denne situation. 

Vi beklager meget de gener, dette måtte medføre.

Venlig hilsen
Afdelingsledelsen
Klinisk Biokemisk Afdeling
Svendborg Sygehus, OUH

Kontaktpersoner

Helle Glud Binderup, kemiker,  telefon 51 64 43 79.

Anne-Sofie Allermann Faarvang, afdelingslæge, telefon 29 63 13 67.