Spring til indhold

25.09.25: Vedrørende laboratorieprofiler og nye mystiske tælleanalyser

Læs mere herunder.

I løbet af det seneste år har en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for praksiskonsulenter og de klinisk biokemiske afdelinger i Region Syddanmark revideret og ensrettet laboratorieprofilerne i WebReq.

De nye analyseprofiler er gældende for hele regionen og findes i WebReq-rekvisitionssystemet.

Formålet er at sikre, at profilerne er opdaterede og i overensstemmelse med gældende kliniske vejledninger.

Vi anbefaler derfor, at I fremover benytter de fælles regionale laboratorieprofiler i stedet for egne klinikprofiler, da profilerne løbende vil blive opdateret og repertoiret udbygget, så de kommer til at matche gældende regionale patientforløbsbeskrivelser for almen praksis.

Analyseprofilerne er godkendt af det regionale specialeråd for Klinisk Biokemi.

Som noget nyt har laboratorieprofilerne fået tilføjet en såkaldt ”tælleanalyse”: Disse udløser hverken blodprøver eller analyseresultater, men er udelukkende til statistisk brug. Tælleanalyserne gør det muligt for laboratorierne at følge, hvilke profiler der anvendes i praksis. Hvis visse profiler ikke bruges, vil de blive revideret yderligere i samarbejde med almen praksis.

Af ovenstående årsager fremgår det også, at man meget nødigt skal rette i profilerne; hvis der er spørgsmål til indholdet eller behov for nye analyser, må I i stedet for meget gerne kontakte os.

Venlige hilsner.

Cheflæge Mads Nybo
KBA Svendborg Sygehus.