30.05.24: Vedrørende melding af akutte neurologiske patienter
Fra mandag den 3. juni 2024 kl 08.00 skal akutte neurologiske patienter meldes via den akutte visitationsenhed (AVE) i FAM, og ikke længere via de neurologiske vagthavende på OUH.
Alment praktiserende læger og vagtlæger skal melde på telefon nr. 65 41 71 66.
Ved klinisk mistanke om stroke, og mulighed for trombolyse og/eller trombektomi, skal den praktiserende læge/vagtlæge ikke ringe til strokevagten eller AVE, men blot sørge for, at ambulance når hurtigst muligt frem til patienten.
Ambulancetjenesten kontakter herefter AVE m.h.p. det videre forløb. Ovenstående ændring er en del af udviklingen af AVE m.h.p. enstrenget visitation for alle akutte patienter, og vi følger naturligvis opstarten tæt, blandt andet om vi fortsat opfylder servicemålet for ventetid i AVE.
Venlig hilsen
Poul Henning Madsen, cheflæge, FAM Odense
Michael Oettinger, cheflæge, Neurologisk Afdeling, Odense