Spring til indhold

010923: Info Radiologisk Afd., OUH: Lukning af Åbent Amb. på Radiologisk Afd. pr. 1. september 2023

Læs mere herunder om lukning af Åbent Ambulatorie på Radiologisk Afdeling

Kort nyhed fra Radiologisk Afdeling

Pr. 1. september 2023 er det ikke længere muligt at benytte åbent ambulatorie på Radiologisk Afdeling OUH, Odense for alle patienter, der skal have foretaget røntgenundersøgelser af thorax, knogler samt ultralydsundersøgelser.

For alle patienter, der skal henvises til røntgen- og/eller ultralydsundersøgelser, bedes I derfor fremadrettet sende henvisning, hvorefter patienterne vil blive indkaldt til undersøgelse på Afdelingen.

Akutte patienter med mistanke om fraktur/luksation skal meldes telefonisk til Radiologisk Afdeling på telefonnummer 65 41 21 83 og kan efter aftale sendes i røntgen.

Lukningen af Ambulatoriet sker for i højere grad at kunne kontrollere indtaget af patienter samt behovet for at få patienterne fordelt mere jævnt på daglig/ugentlig plan, således patienterne får den bedste behandling.

Kontaktoplysninger

Radiologisk Afdeling

Overradiograf Sarah Lund Johansen, sarah.lund.johansen@rsyd.dk