Kiropraktorer kan nu henvise direkte til ortopædkirurgiske ambulatorier
Efter aftale med sygehusene er det nu muligt for kiropraktorer at henvise patienter direkte til de ortopædkirurgiske ambulatorier, fremfor at patienten skal tilbage til egen læge.
De seneste år har det været muligt at henvise til Sygehus Lillebælt, men det er nu gældende for alle ortopædkirurgiske ambulatorier i Region Syddanmark.
De gode erfaringer, der er gjort i forbindelse med henvisninger til Sygehus Lillebælt, gør, at muligheden nu udbredes til de øvrige ortopædkirurgiske ambulatorier.
Det er aftalt, at der efter et år gøres status på erfaringerne med den direkte henvisning fra kiropraktorerne.
Den direkte henvisningsmulighed vurderes at være en sundhedsmæssig gevinst for patienterne og skal gerne bidrage til et smidigt og sammenhængende forløb for patienten uden at forringe kvaliteten.
Spørgsmål kan rettes til Praksisafdelingen, Emilie Kirstine Madsen via mail: ekm@rsyd.dk eller telefon: 30 57 10 84.