Udredning for normaltrykshydrocephalus
Region Syddanmark har fået tilladelse til at udrede og diagnosticere for normal-trykshydrocephalus af Sundhedsstyrelsen. Det betyder, at patienter i Region Syddanmark pr 1. juli 2024 kan blive udredt i Region Syddanmark. Neurologisk afdeling N, Odense Universitetshospital varetager udredningen af den neurologiske tilstand.
Den højt specialiserede funktion varetages i et tværfagligt team i samarbejde med Neurokirurgisk Afdeling U, Odense Universitetshospital.
Patienter kan henvises af praktiserende speciallæge i neurologi eller den lokale neurologisk/geriatrisk afdeling i henhold til nedenstående henvisningskriterier:
Kriterier for henvisning til Neurologisk Afdeling N med henblik på udredning for normaltrykshydrocephalus (NPH)
Patienten skal være set af praktiserende speciallæge i neurologi eller neurologisk/ geriatrisk afdeling, som har dokumenteret:
- Symptomer forenelige med mulig NPH:
- Gangforstyrrelser, kognitiv svækkelse og urge-inkontinens, som ikke kan forklares af anden sygdom
- Ikke alle kernesymptomer skal være stede, men typiske gangforstyrrelser for eksempel bredsporet gang med reduceret skridtlængde og skridthøjde, eventuelt igangsætningsbesvær, vendinger en bloc og postural ustabilitet er obligate
- Patienten må ikke have svær demens.
- Patienten skal være fysisk og mentalt i stand til at kooperere til parakliniske undersøgelser herunder lumbal taptest, perfusionsundersøgelse og eventuel operation
- Ved henvisningen skal der foreligge en MR-skanning af cerebrum, som ikke må være mere end 3 måneder gammel og som skal vise radiologiske holdepunkter for NPH (for eksempel øget ventrikelstørrelse i kombination med spids corpus callosum vinkel, breddeøgede fissura Sylvii samt smalle sulci opadtil)
Matthias Bode - Overlæge, teamleder
Morten Blaabjerg - Professor, ledende overlæge
Michael Oettinger - Cheflæge, MPG