Ordning med faste botilbudslæger
I Overenskomst om almen praksis 2025 er der indført et honorar til de praktiserende læger for at virke som faste læger på botilbud efter Servicelovens §108 og efter Lov om almene boliger §105 med hjælp efter Servicelovens §85.
Ordningen omfatter, at den faste læge yder sundhedsfaglig rådgivning og vejledning til personalet på botilbuddet i op til 3 timer pr. måned. Derudover lægger ordningen op til, at beboerne tilmeldes som patienter hos den læge, der varetager funktionen.
Det er de enkelte botilbud, der indgår aftaler med lægerne om at varetage funktionen, men gerne støttet af den organisation, der driver botilbuddet - f.eks. kommune eller region.
Til at understøtte udbredelsen af ordningen er der udarbejdet en samarbejdsplan, der danner udgangspunktet for aftalerne mellem botilbud og læge samt et faktaark med de mest centrale oplysninger om ordningen.
Her finder du dokumenterne på sundked.dk vedr. aftale om faste botilbudslæger (OK 2025)
Vi vil opfordre til at ordningen udbredes i dialog mellem de lokale botilbud og lægerne. For kommunerne kan ordningen og udbredelsen f.eks. dagsordenssættes på møde i KLU.
Vi vil også opfordre til, at ordningen anvendes med omtanke, så flest mulige beboere og medarbejdere får gavn af ordningen. Det kan f.eks. være hensigtsmæssigt, at sikre udbredelse på botilbud med flere beboere, inden der tilknyttes læger til enkeltmandstilbud eller andre tilbud med kun få beboere/medarbejdere.
Med venlig hilsen
Det Fælleskommunale sundhedssekretariat Syddanmark, KKR
Syddanmark, PLO Syddanmark og
Region Syddanmark.
For yderligere oplysninger kontakt:
Praksis, Region Syddanmark,
specialkonsulent Anita Lerche,
mail: ale@rsyd.dk,
tlf. 29 11 29 71
PLO Syddanmark,
Chefkonsulent Lene Nordberg Eriksen,
mail: len.plo@dadl.dk,
tlf.: 35 44 11 82
Det fælleskommunale sundhedssekretariat,
specialkonsulent Lærke K. Posborg Jensen,
mail: Laerke.K.PorsborgJensen@middelfart.dk,
Tlf. 24 76 65 37