Orientering om den nye SAM:BO-aftale
Nyheden er også sendt til din Digitale Post fra Region Syddanmark
Orientering om den nye SAM:BO-aftale - den19. maj 2025 trådte en revideret SAM:BO-aftale i kraft.
Aftalen har eksisteret siden 2009 og beskriver, hvordan sygehuse, kommuner og praktiserende læger samarbejder om borgerne – både i de akutte og planlagte indlæggelser, i skadestueforløb, i udskrivelser og i indsatser før og efter en eventuel indlæggelse eller et ambulant forløb.
En arbejdsgruppe på tværs af region og kommuner har kigget aftalen igennem med kritiske øjne og revideret den.
Det betyder blandt andet, at aftalens ni forløb er sammenskrevet til én samlet samarbejdsaftale, og at der ikke længere skelnes mellem indlæggelser på over og under 48 timer.
Der er ikke ændret på de opgaver og det ansvar, som almen praksis har i samarbejdet.
Se den reviderede SAM:BO-aftale på Region Syddanmarks hjemmeside