Korrekt brug af ernæringsblanketter
Region Syddanmark har fået en forespørgsel på, hvorvidt det er tilladt at tilbagedaterede blanketter til ernæringspræparater (’den grønne recept’), da man derved ønsker at hjælpe en patient med at få tilskud til allerede indkøbt ernæring.
I den forbindelse vil Region Syddanmark gerne understrege, at der skal være en gyldig blanket på købstidspunktet for at opnå tilskud. Det har aldrig været hensigten med ordningen, at man kan lave en tilbagedatering af blanketten.
Der er særlige betingelser knyttet til muligheden for at få tilskud.
Her kan du læse mere på sundhed.dk om de særlige betingelser.
Hvis patienten opfylder betingelserne for at få tilskud, kan der ydes et tilskud på 60 % til køb af ernæringspræparater ved udstedelse af ’en grøn recept.’ Man kan kun få tilskud til præparater, som fremgår på Lægemiddelstyrelsens lister over tilskudsberettigede ernæringspræparater.
Her finder du listerne på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside.
Er der spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte Lægemiddelteamet på e-mail: medicin@rsyd.dk eller tlf.: 21 59 84 64