Spring til indhold

Nyheder fra praksisafdelingen

Nyhed udsendt i digital postkasse d. 9. september. 2026

Midlertidig erstatningsattest for det blå EU- sygesikringskort (Provisional Replacement Certificate) 

Hvis en turist har glemt sit blå EU-sygesikringskort, kan turisten kontakte 
det EU-land de er sygesikret i og bede om en midlertidig erstatningsattest (PRC).
Attesten er bevis på, at man er sygesikret i et EU-land og bliver sendt til turisten elektronisk.  

Praksisafdelingen gør opmærksom på, at en midlertidig erstatningsattest 
(PRC) kan bruges til gratis akut lægebehandling i Danmark. Hvis en turist har en midlertidig erstatningsattest, skal de medbringe attesten i printet form, så I kan tage en kopi. I kan vejlede turisten i eventuelt at få attesten printet på biblioteket.   
Kopi af den midlertidige erstatningsattest og kopi af regningen sendes samlet til: Skriv en ny mail til praksis@rsyd.dk.

Vær opmærksom på, at ovenstående ikke gælder for appen med det blå EU-sygesikringskort, som borgere fra Holland har.   

Huskeliste når I har turister 
For nogle turister skal der indsendes dokumentation til Praksisafdelingen. 

Det afhænger af, hvilket EU-land turisten kommer fra.
På Link til sundhed.dk omkring oplysninger der skal sendes, kan I se, hvilke oplysninger der skal sendes.  

1. Sørg for, at turisten fremviser billedlegitimation sammen
med det blå EU-sygesikringskort eller den midlertidige erstatningsattest

2. Tag en kopi af det blå EU-sygesikringskort (fysisk kort) eller en kopi af den midlertidige erstatningsattest (printet form)

3.Tag en læsbar kopi af regningen

4. Indsend punkt 2 og punkt 3 til Praksisafdelingen igennem Link til at sende sikker post til praksisafdelingen
eller fysisk til Region Syddanmark, Praksis, Damhaven 12, 7100 Vejle

Ved spørgsmål til ovenstående kan afregningsteamet i Praksisafdelingen kontaktes på:

Telefon nr: 76 63 20 63  
Mail: Skriv en ny mail til praksis@rsyd.dk   


Besvarelse af korrespondancer inden for 3 hverdage 

Fra 1. september 2026 er der indført en fælles regional tidsfrist for besvarelse af korrespondancer fra almen praksis.  

Det betyder, at I som praktiserende læger kan forvente svar på en korrespondance til sygehuset senest 3 hverdage efter, at sygehuset har modtaget korrespondancen.  

Tidsfristen gælder for alle sygehuse i Region Syddanmark.  

Korrespondancer, der alene indeholder oplysninger, som sygehuset har efterspurgt, og som ikke kræver svar tilbage, er ikke omfattet af tidsfristen. 

Sæsonvaccination mod Covid-19 og influenza

Fra 1. oktober 2025 til 20. december 2026 tilbyder Region Syddanmark vaccination mod Covid-19 og influenza. 

Vaccinationen foregår på regionens 12 vaccinationssteder i Odense, Svendborg, Ærø, Middelfart, Kolding, Vejle, Haderslev, Sønderborg, Aabenraa, Esbjerg, Tønder og Grindsted. Derudover vil borgere kunne blive vaccineret på et af Danske Lægers Vaccinations Service (DLVS) ca. 90 vaccinationssteder på tværs af regionen.

Regionen vil også stå for vaccination på plejehjem, sociale tilbud og vaccination i hjemmet hos immobile borgere i samarbejde med de syddanske kommuner.
 

65+ årige

Borgere 65+ år vil modtage invitation i løbet af september via digital post eller fysisk brev, hvis de er fritaget for digital post. Vaccination kræver tidsbestilling  på både regionens vaccinationssteder www.vacciner.dk vil åbne op samtidig med udsendelsen af invitationer, der sker fra 8. september og frem. 

Under 65-årige 

Personer under 65 år med tilstande eller sygdomme, hvor influenza og/eller Covid-19 udgør en alvorlig sundhedsrisiko, herunder personer med udvalgte kroniske sygdomme, svært nedsat immunforsvar samt gravide skal som sidste år udfylde en tro- og loveerklæring på www.vacciner.dk, før de kan booke tid til vaccination. 

Børn 

Ligesom sidste år vil børn mellem 2 og 6 år ikke blive tilbudt influenzavaccination (næsespray). 

Særligt sårbare børn under 18 år tilbydes vaccination efter lægefaglig vurdering. De særligt sårbare børn, der tilbydes vaccination mod Covid-19, har i langt de fleste tilfælde et behandlingsforløb på en børneafdeling. Børneafdelingen vil kontakte forældrene vedr. Covid-19-vaccination.  

I tilfælde af børn, der ikke følges på en børneafdeling, men hvor barnets forældre mener, at barnet skal have Covid-19-vaccination, kan der henvises til regionens hotline.
Særligt sårbare børn under 18 år, som kun skal influenzavaccineres, vil ikke blive kontaktet af børneafdelingen. Isoleret influenzavaccination sker dermed ved at barnets forældre udfylder en tro og loveerklæring på vacciner.dk, efter at forældrene har talt med en læge forud for dette. 

Gravide 

Raske gravide tilbydes igen i år influenzavaccination i 2. og 3. trimester, men ikke Covid-19 vaccination. 

Førtidspensionister 

Førtidspensionister under 65 år tilbydes influenzavaccination, men ikke Covid-19 vaccination, medmindre de er omfattet af tilbuddet pga. sygdom, hvor Covid-19 udgør en væsentlig sundhedsrisiko.  

Læs mere om regionens vaccinationstilbud på Region Syddanmarks hjemmeside: Oversigt over vaccinationer i Region Syddanmark.  
Borgere, der har behov for hjælp til booking af vaccination, kan ringe til regionens hotline på:

telefonnummer: 70 20 06 60.

Regionens hotline åbner d. 8. september 2026 kl. 08.00. Den har åbent mandag til fredag kl. 08.00-15.00.