Håndtering af prøver - september 2025
UTH læringsartikel
Hændelsesbeskrivelse
Laboratoriet modtager blodprøve og måler en Kalium på 17,02 mmol/L. Det mistænkes, at prøvematerialet er omhældt fra en type glas (Kalium EDTA) til et andet (Lithium Heparin). Plasma kontrolleres for Kalium og Ca++-ion, som giver hhv. 16,0 mmol/L og <0,20 mmol/L.
Da der ikke forekommer Ca++-ion i prøvematerialet, er prøvematerialet ikke korrekt. Analyserne på Li-Hep glasset kan ikke afgives og mislykkes derfor.
Ønskes der svar på de aktuelle analyser, skal patienten have taget en ny blodprøve.
Læring
Efter endt prøvetagning skal prøvematerialet forblive i de respektive rør og kan ikke blandes med prøvemateriale fra andre prøveglas.
Blod må ikke omhældes fra et glas til et andet, uanset hvilke typer der er tale om.