Mangelfuld udfyldelse af svangerskabsjournal - februar 2026
UTH læringsartikel
Hændelsesbeskrivelse
Ved visitation af den gravide konstateres, at svangerskabsjournalen er mangelfuld. Lægepraksis havde ikke udfyldt alle felter under: ”Tidligere fødsler”. Der manglede oplysninger, om barnet var levende eller død og gestationsalder (GA).
Det viste sig, at den gravide havde haft to tidligere graviditeter, og hun havde født et dødt barn. På den baggrund var der behov for udvidet basistilbud til den gravide i denne graviditet, hvilket ikke fremgik af henvisningen.
Læring
Vær omhyggelig når svangerskabsjournalen udfyldes, så alle oplysninger kommer med. Ukomplicerede forløb er også gavnlige oplysninger for visitationen.
Under ”Tidligere fødsler” sæt kryds i levende eller død, udfyld GA og de resterende felter.
”Samlet vurdering af ressourcer og risici” skal udfyldes, da rubrikken er væsentlig i den faglige vurdering og korrekte visitation af den gravide.
Manglende udfyldelse kan give visitationen anledning til tvivl, og om der er taget stilling.