Utilstrækkelig behandling af scabies med scataol tabletter - oktober 2022
UTH læringsartikel
Utilstrækkelig behandling af scabies med scatol tabletter - oktober 2022
Hændelsesbeskrivelse
En familie skal behandles for scabies, og lægen har ordineret Scatol tabletter til én gang.
Ifølge Rationel Farmakoterapi og den danske behandlingsvejledning skal der behandles på dag 0 og dag 7 med 0,2 mg Scatol pr. kg kropsvægt. Apoteket opdager, at lægen kun har ordineret til én gang, ikke to, og nævner det for kunden. Familien har tidligere været igennem et behandlingsforløb, hvor de blev behandlet 2 gange, og de undrer sig også over, at de kun skal behandles én gang.
Kunden får medicinen med til at starte behandlingen op og bliver bedt om at kontakte lægen for at udskrive en ny recept til den anden og sidste behandling.
Læring
Apotekerne ser ofte doseringsfejl på behandling af scabies, hvilket kan skyldes, at der er diskrepans mellem produktresumeet og de danske og internationale anbefalinger, hvilket fremgår af pro.medicin.dk.
Her finder du link til promedicin.dk
Sundhedsstyrelsens har desuden præciseret, at ”genbehandling af smittede personer bør ske efter en uge (dag 0 + dag 7). Dette er off-label ift. Scatol, men følger den danske behandlingsvejledning” – se tidligere gennemgang på link herunder for Praksisnyt februar 2021 på sundhed.dk og "Nyt fra Lægemiddeltemaet; Behandling af fnat"