Spring til indhold

Regionen stiller forbindsstoffer til rådighed for fodterapeuterne ifølge overenskomsten

Regionen stiller forbindsstoffer til rådighed for fodterapeuterne ifølge overenskomsten samt fastsætte procedure for bestilling

Regionen skal som et led i overenskomsten stille forbindsstoffer til rådighed for fodterapeuterne og dermed også fastsætte reglerne for, hvordan bestillingen skal foregå.

Vi skal derfor gøre opmærksom på, at der står følgende i overenskomsten:

§22 Rekvisition af forbindsstoffer

Stk. 1.

Der kan rekvireres følgende produktkategorier til behandling af fodsår:

  • Sølvprodukt
  • Sugende bandage (Sår der væsker lidt)
  • Absorberende skumbandage (Sår der væsker meget)

Rekvireringen af produktkategorier forudsætter, at yderen behandler patienter med sår (ydelse 2175, 2176).

Regionen fastsætter, hvilke artikler der kan rekvireres inden for de enkelte produktkategorier.

Stk. 2.

Der kan rekvireres følgende produktkategorier:

  • Sølvnitratpinde – (Lapis, 75%)
  • Spongostan
  • Micropore
  • Tubegaze – (Tubinette og Tubifast)

Stk. 3.

Rekvisitionen af forbindsstoffer m.v. sker elektronisk. Regionen fastsætter regler for rekvisitionens praktiske gennemførelse.

Det betyder derfor, at:

  • Fodterapeuten altid må rekvirer forbindsstoffer, så man altid har et lille udvalg af de forskellige produktkategorier
  • Man må kun bruge forbindsstofferne til sårbehandling, hvor der efterfølgende afregnes for sår (ydelse 2175 eller 2176)
  • Man må ikke bruge forbindsstofferne til aflastninger eller sår, som ikke afregnes under overenskomsten

Det er ligeledes vigtigt, at når der rekvireres forbindsstoffer igennem ILS online, skal man altid huske at varemodtage efterfølgende.

Regionen vil i den kommende tid gennemgå bestillingerne og sammenholde dem med afregningerne for denne overenskomstperiode.

Skulle denne gennemgang give anledning til ydereligere spørgsmål, vil vi kontakte jer igen.