Spring til indhold

Orientering om positivlisten

Som følge af overenskomstens § 22 skal regionen stille bestemte forbindsstoffer til rådighed for fodterapeuterne. (sendt via nyhedsbrev 24. marts 2026)

Rekvisition af forbindsstoffer og hvad de må bruges til

Som følge af overenskomstens § 22 skal regionen stille bestemte forbindsstoffer til rådighed for fodterapeuterne. 
Regionen vil i den kommende tid gennemgå fodterapeuternes bestillinger af disse forbindsstoffer i perioden 1. januar 2024-31. december 2025.
Fodterapeuter, som ikke har bestilt forbindsstoffer i overensstemmelse med overenskomstens § 22, vil modtage et brev fra regionen. 
Der gælder følgende vedr. bestilling af produkter fra regionens forbindsstofliste:

§22 Rekvisition af forbindsstoffer

Stk. 1.

Der kan rekvireres følgende produktkategorier til behandling af fodsår:
• Sølvprodukt
• Sugende bandage (sår der væsker lidt)
• Absorberende skumbandage (sår der væsker meget)
• Polymem Wic samt tåforbinding str. S-XXL (lokalbedøvende, antibakteriel og stimulerer til sårheling)
Rekvireringen af produktkategorier forudsætter, at yderen behandler patienter med sår (ydelse 2175, 2176).
Regionen fastsætter, hvilke artikler der kan rekvireres inden for de enkelte produktkategorier.

Stk. 2.

Der kan rekvireres følgende produktkategorier:
• Sølvnitratpinde (Lapis, 75%)
• Spongostan
• Micropore
• Tubegaze (Tubinette og Tubifast)
• Lokal bedøvende produkter (f.eks. xylocain salve, Emla creme, Tapin creme)
• Net med gel (infektioner i neglefals)
• Sorbact gel
• Aflastende materiale:
o Filt med klæb 5 mm og 10 mm
o Silikone shore 20-25
• Neglekorrigende Composit
o Composit primer
o Hård eller blød Composit

Stk. 3

Rekvisitionen af forbindsstoffer m.v. sker elektronisk. Regionen fastsætter regler for rekvisitionens praktiske gennemførelse.
Det betyder, at:
• Fodterapeuten må rekvirere forbindsstoffer, så der er et lille udvalg af de forskellige produktkategorier
• Fodterapeuten må kun bruge forbindsstofferne til sårbehandling, hvor der efterfølgende afregnes for sår (ydelse 2175 eller 2176)
• Fodterapeuten må ikke bruge forbindsstofferne til aflastninger eller sår, som ikke afregnes under overenskomsten
Regionen gør derudover opmærksom på, at man altid skal huske at varemodtage, når man har bestilt forbindsstoffer gennem ILS online.