Spring til indhold

Der er konstateret en fejl i kontrolstatistikken for fysioterapi

Nyhed udsendt i digital postkasse d. 18. maj 2026.

Orientering om udsættelse af proces vedrørende kontrolstatistik

Der er desværre konstateret en fejl i kontrolstatistikken for fysioterapi. Fejlen omhandler den standardiserede udgift i forhold til aldersfordelingen i regionen, som findes på den side i kontrolstatistikken, som hedder ”P2 - Patienternes aldersfordeling honorar”.
Denne tabel anvendes til at vurdere om aldersfordelingen blandt klinikkens patienter har haft betydning for en eventuel afvigelse og dermed hvorvidt en konkret klinik skal udtages til høring. Fejlen betyder, at tabellen ikke beregner aldersfordelingens betydning korrekt.
Overenskomstens parter (Danske Regioner og Danske Fysioterapeuter) er derfor enige om, at processen i forhold til høring og behandling af kontrolstatistikker må udskydes, indtil der er foretaget en rettelse af kontrolstatistikken

Det forventes, at der foreligger en rettet kontrolstatistik inden sommerferien.
Bemærk venligst, at dette brev er en generel orientering, som udsendes til alle klinikker. Det faktum, at du modtager brevet, er altså ikke ensbetydende med, at din klinik er eller vil blive udtaget til høring.
For de klinikker som allerede er blevet hørt, betyder fejlen i beregning af aldersstandardiseret udgift pr. patient, at de vil blive kontaktet på ny, når den korrekte statistik foreligger. Vi beklager meget de gener, som manglen i statistikken har medført.