Vederlagsfri psykologbehandling
Det er i forbindelse med Finansloven for 2025 besluttet, at egenbetalingen til psykologhjælp for ofre for røveri, vold og voldtægt skal afskaffes.
Dansk Psykolog Forening og RLTN er nu enige om en aftale, der betyder, at personer i henvisningsgruppe 1 (røveri-, volds- og voldtægtsofre) kan modtage vederlagsfri psykologbehandling fra 1. juli 2025.
Tillægsaftalen om vederlagsfri psykologhjælp til henvisningsgruppe 1 er vedlagt som bilag og fremgår også af OK-Nyt.
For lægerne gælder, at der fortsat henvises til psykologbehandling efter samme kriterier som tidligere.
For psykologerne gælder, at henvisningsårsag 1 fremadrettet skal afregnes med nye ydelsesnumre. De nye ydelsesnumre fremgår også af takstmappen under ”Henvisningsårsag 1. Vederlagsfri psykologhjælp”.
Vi er klar over, at det ikke er alle psykologernes IT-systemer, der er opdateret med de nye ydelseskoder. Vi er derfor opmærksomme på, at der i en kort overgangsperiode kan være en forsinkelse på de regninger, der indsendes for personer, der har modtaget psykologhjælp under henvisningsårsag 1.