18-24-årige med let til moderat angst eller depression behandles fra 1.10.26 i nyt regionalt tilbud
18-24-årige med let til moderat angst eller depression behandles fra 1.10.26 i nyt regionalt tilbud - Psykologhjælp Syd
Fra den 1. oktober 2026 overtager regionen ansvaret for den vederlagsfri psykologbehandling af 18-24-årige med let til moderat angst eller depression. Dette sker som ledi regeringens 10-årsplan for psykiatrien.
Det vil således fra 1.10.2026 være Psykologhjælp Syd, som er forankret i Center for Digital Psykiatri, som varetager behandlingen. Behandlingen vil foregå på fire regionaleklinikker og hos private psykologer. Det samlede behandlingstilbud består af fysiske eller digitale forløb afhængigt af den unges behov og ønsker.
Opmærksomhedspunkter:
- Praktiserende psykologer med ydernummer kan ikke opstarte nye forløb for målgruppen efter 1.10.2026.
- Klienter, der pr. 1.10.2026 har haft en første-konsultation på en henvisning eller en genhenvisning, kan færdigbehandles med op til i alt 12 konsultationer hos privatpraktiserende psykologer med ydernummer frem til og med 30.09.2027
- Hvis klienten modtager ny henvisning eller genhenvisning efter 1.10.2027, der berettiger klienten til vederlagsfri psykologbehandling for angst eller depression, håndteres behandlingen i det regionale tilbud.
- De 18-24-årige, som har fået en henvisning af en praktiserende læge, der berettiger til vederlagsfri psykologbehandling for angst eller depression, men som ikke kan nå at starte et forløb op inden den 1.10.2026, vil efter den 1.10.2026 være omfattet af det regionale behandlingstilbud. Disse borgere vil efter den 1.10.2026 modtage information fra regionen omkring det videre forløbhos Psykologhjælp Syd.
Information om omsætningsgrænse for 2026 og 2027
Med overgangsordningen er følgende niveauer for økonomiramme og omsætningsgrænse aftalt. Omsætningsgrænsen reguleres to gange om året, i april og i oktober.
Beløbene i 2027 afspejler, at der ikke tages nye, men alene færdigbehandles igangværende klienter i ordningen efter 1. oktober 2026.
2026:
Omsætningsgrænsen: 159.090 kr. (april 2026-niveau)
Økonomiramme: 85,13 mio. kr.