Orientering til speciallæger vedr. MineAftaler
Orientering til speciallæger.
Sommeren står for døren og dermed også flere turister i almen praksis og speciallægepraksis
Der kan ydes tilskud til behandling af borgere bosat i et af de lande, der giver ret til sundhedsydelser i Danmark, når det ud fra et medicinsk synspunkt er nødvendigt at behandle under ophold i Danmark. Ved henvendelse fra turister er det vigtigt først at afklare, hvilken patientgruppe personen tilhører.EU-borgere
Der skal indsendes en kopi af et gyldigt blåt sygesikringsbevis sammen med en kopi af regning til Praksisafregningen via Sikker Post.
Borgere fra Grønland.
Borgere fra Grønland har ret til nødvendig behandling under ophold i Danmark. Borgeren skal kunne dokumentere bopæl, og regninger indsendes på CPR-nr.
Der skal ikke indsendes kopi af regning eller dokumentation til Praksisafdelingen
Borgere fra Færøerne.
Borgere fra Grønland har ret til nødvendig behandling under ophold i Danmark. Borgeren skal kunne dokumentere bopæl, og regninger indsendes på CPR-nr.
Der skal ikke indsendes kopi af regning eller dokumentation til Praksisafdelingen.
Nordiske borgere
Borgere fra de nordiske lande skal ikke vise EU-sygesikringsbevis, men blot kunne dokumentere, at de har bopæl i et af de nordiske lande, og regninger indsendes med nationalitetskoden for det aktuelle land.
Der skal ikke indsendes kopi af regning eller dokumentation til Praksisafdelingen.
Storbritannien
Ved behov for sygehjælp behandles borgere fra Storbritannien som danske gruppe 1-sikrede.
Borgere fra Storbritannien skal fremvise et EU-sygesikringsbevis. Det kan enten være et kort med det britiske flag i højre hjørne og bogstaverne "CRA" eller et kort med et britisk flag, UK Global Health Insurance Card (GHIC). Regninger indsendes med nationalitetskoden for Storbritannien.
Der skal ikke indsendes kopi af regning eller dokumentation til Praksisafdelingen.
Privat betaling
Hvis turisterne ikke kan fremvise gyldig dokumentation, afregnes konsultationen efter klinikkens gældende privatpriser, hvorefter patienten selv kan søge refusion gennem eget forsikringsselskab eller hjemland.
Læs mere om afregning af turister og udlændinge her:
Afregning med turister og udlændinge - nationalitetskoder
Oversigt over nationalitetskoder og regler for afregning med turister og udlændinge findes her:
Nationalitetskoder til brug ved afregning af EU-borgere
Link til vejledning til at sende Sikker Post til Praksisafdelingen findes her:
Kontakt sagsbehandlerne
MineAftaler
- en ny app og hjemmeside til patienter og pårørende i Region Syd-danmark
Region Syddanmark lancerer 31. maj kl. 13 MineAftaler, der er en ny app og hjemmeside til patienter og pårørende i regionen.
Da du som læge kan få spørgsmål fra dine patienter om MineAftaler, får du her lidt information om den nye app:
I MineAftaler kan patienter se deres aftaler ved privatpraktiserende læger, på sygehuset og i de kommunale sundhedstilbud og dermed få ét samlet overblik over deres aftaler med sundhedsvæsenet i Region Syddanmark.
Patienterne kan også læse indkaldel-sesbreve, bestille tid til blodprøver og meget andet. Via borger.dk kan patienter give pårørende fuldmagt til at bruge MineAftaler på deres vegne.
For at bruge MineAftaler på en telefon eller tablet skal patienten downloade appen MineAftaler Region Syddanmark i App Store eller Play Butik.
For at bruge MineAftaler på en computer skal patienten gå ind på: www.mineaftaler.rsyd.dk
MineAftaler erstatter den digitale platform Mit Sygehus, som mange patienter bruger i dag, men som skal lukke, fordi den er blevet forældet.
Du kan finde mere information om MineAftaler på Region Syddanmarks hjemmeside: www.rsyd.dk/mineaftaler