Tilbage til forsiden

Kliniske retningslinjer

Denne kliniske retningslinje er ikke længere gyldig!

Find gældende retningslinjer på forsiden

Opsporing og diagnostisk udredning af prostatacancer


Version 3.0 - Arkiveringsdato: 05.11.2026

Nyt siden sidst (ændringslog)

Anbefaling 4

  • Tilføjet: e. Patient med prostatacancer, som ved tumorsekventering får påvist patogen BRCA1/2-variant i tumorvæv.

Anbefaling 7

  • MR positive læsioner (PI-RADS ≥ 4) bør biopteres målrettet med 2-4 nåle og kan ved behov suppleres med perilæsionale biopsier (A)

Anbefaling 8

  • Nye anbefalinger

    • Ved MR PI-RADS ≤ 3 og samtidig fravær af klinisk mistanke om prostatacancer kan biopsi udelades. Dog bør

      • PI-RADS 3 læsioner ved PSA-densitet > 0,10-15 biopteres (B)

      • PI-RADS 1-2 læsioner ved PSA-densitet > 0,2 biopteres efter individuel vurdering (B)

Anbefaling 9

  • Ved mpMR PI-RADS ≤ 3 og fortsat klinisk mistanke om prostatacancer kan afhængigt af situationen følges med PSA, mpMR eller TRUS og perilæsionale biopsier (B)


Introduktion

Formål


Patientgruppe


Målgruppe for brug af retningslinjen


Evidensgrundlag

Mænd med fund eller symptomer, der rejser mistanke om prostatakræft

  1. PSA-testen bør tilbydes mænd med palpatorisk malignitetssuspekt (hård, uregelmæssig eller asymmetrisk) prostata (A), samt hos mænd > 45 år med symptomer, der rejser mistanke om prostatakræft (A), f.eks.:

    • Perineale smerter

    • Lymfødem svarende til genitalier og/eller underekstremiteter

    • Knoglesmerter

    • Gentagne tilfælde af hæmospermi

Mænd i særlig risiko for prostatakræft

  1. PSA-test kan tilbydes den velinformerede, familiært disponerede* mand > 45 år med en forventet restlevetid >10-15 år (A)

*Familiær disposition gælder for mænd, som er 1. gradsslægtning** til en mand med prostatacancer og hvis familie opfylder min. ét af følgende kriterier

  • To 1. - eller 2. gradsslægtningevv*** fra samme gren af familien diagnosticerede med klinisk signifikant**** prostatacancer < 60 år

  • Tre indbyrdes 1. gradsslægtninge, heraf minimum én diagnosticeret med klinisk signifikant prostatacancer < 60 år

**1. gradsslægtninge omfatter far, brødre og sønner

***2. gradsslægtninge omfatter farfar og farbrødre samt morfar og morbrødre

****Klinisk signifikant prostatacancer defineres i henhold til PI-RADS v2: histopatologisk ISUP-grad ≥ 2, eller volumen ≥ 0,5 cc, eller ekstraprostatisk vækst

  1. PSA-test kan tilbydes mænd > 40 år med en forventet restlevetid >10-15 år og påvist patogen BRCA2-variant (A). Opfølgende forløb forestås af urinvejskirurgisk afdeling

Patient som opfylder minimum ét af følgende kriterier anbefales henvist til genetisk rådgivning*****

*****https://dsmg.dk/kliniske-guidelines/dsmg-guidelines/

  1. Henvisning til genetisk udredning anbefales patienten, som opfylder minimum ét af følgende kriterier:

    • Familieanamnese (min. ét af følgende skal være opfyldt):

      • Én 1. gradsslægtning med klinisk signifikant prostatacancer < 50 år

      • To 1. - eller 2. gradsslægtninge fra samme gren af familien, der begge er diagnosticerede med klinisk signifikant prostatacancer < 60 år

      • Tre indbyrdes 1. gradsslægtninge med prostatacancer, heraf min. én diagnosticeret med klinisk signifikant prostatacancer < 60 år

    • Patient med klinisk signifikant prostatacancer < 50 år

    • Højpenetrant sygdomsdisponerende variant i BRCA2-genet påvist i familien

    • Patient som opfylder kriterierne for henvisning til udredning for arvelig disposition til mamma- og ovariecancer******

    • Patient med prostatacancer, som ved tumorsekventering får påvist patogen BRCA1/2-variant i tumorvæv.

******Hereditær disposition til ovariecancer, HOC

Patienter, der kan være kandidater til helbredende behandling

  1. Biopsi af prostata bør afhængigt af patienten******* baseres på en bi- eller multi- parametrisk magnet resonans skanning (MR) forudgået af to forhøjede prostata specifikt antigen (PSA) værdier samt rektaleksploration med palpation af prostata (B)

*******Anbefalet selektion til henholdsvis bi- og multiparametrisk MR-skanning er detaljeret beskrevet under afsnit 2 ”Grundlag” samt retningslinje nr. 8: Billeddiagnostik.

Biopsinaive patienter

  1. MR positive læsioner (PI-RADS ≥ 4) bør biopteres målrettet med 2-4 nåle og kan ved behov suppleres med perilæsionale biopsier (A)

  2. Ved MR PI-RADS ≤ 3 og samtidig fravær af klinisk mistanke om prostatacancer kan biopsi udelades. Dog bør der biopteres ved

    • PI-RADS 3 læsioner ved PSA-densitet > 0,10-0,15 (B)

    • PI-RADS 1-2 læsioner ved PSA-densitet > 0,2 efter individuel vurdering (B)

  3. Ved mpMR PI-RADS ≤ 3 og fortsat klinisk mistanke om prostatacancer kan afhængigt af situationen følges med PSA, mpMR og/eller biopsier (B)

Negative biopsier af PIRADS >4

  1. Ved fortsat klinisk mistanke om prostatacancer efter benign biopsi af PI-RADS ≥ 4 læsion kan man følge med PSA, senere MR-skanning eller biopsi (B)

Patienter, der ikke er kandidater til helbredende behandling

  1. Patienter uden kandidatur til helbredende behandling, kan baseret på enten forhøjet prostata specifikt antigen (PSA) eller oplagt malignitet ved rektaleksploration udredes med et par enkelte biopsier af prostata uden forudgående MR- skanning (A)

Biopsiadgang og infektionsprofylakse

  1. Udfør om muligt prostatabiopsi transperinealt uden rutinemæssig antibiotisk profylakse på grund af den meget lavere risiko for infektiøse komplikationer (A).

  2. Anvend kirurgisk huddesinfektion af perineum ved transperineal biopsi (A)

  3. Ved transrektale biopsier bør antibiotisk profylakse ske i henhold til lokale mikrobiologisk vejledning og om muligt individuelt, ligesom fluorquinoloner af resistensmæssige årsager bør undgås (D)


Referencer


Metode

Litteratursøgning

Litteraturgennemgang

Sundhedsøkonomiske konsekvenser

Formulering af anbefalinger

Afvikling af unødvendige behandlinger og procedurer

Interessentinvolvering

Høring

Godkendelse

Faglig godkendelse

Administrativ godkendelse

Behov for yderligere forskning

Forfattere og habilitet

På vegne af DAPROCA:

  • Urolog. Professor, overlæge, dr.med., Ph.d., Michael Borre, Urinvejskirurgi, Aarhus Universitetshospital.

  • Klinisk Genetik. Uddannelsesansvarlig ledende overlæge, Ph.d. Christina Daugaard, Klinisk Genetisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

  • Urolog. Overlæge, klinisk lektor, Ph.d. Peter Busch Østergren, Afdeling for Urinvejssygdomme, Herlev og Gentofte Universitetshospital.

  • Urolog. Speciallæge, klinisk lektor, Ph.d. Grzegorz Fojecki, Urinvejskirurgisk Afdeling, Odense Universitet Hospital

  • Urolog. Speciallæge, klinisk lektor, Ph.d. Kasper Drimer Berg, Afdeling for Urinvejskirurgi, Regionshospitalet Gødstrup.

  • Urolog. Speciallæge Simone Braun, Afdeling for Urinvejskirurgi, Sygehus Lillebælt, Vejle.

  • Klinisk onkolog. Overlæge, Ph.d. Simon Buus, Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital.

  • Patolog. Overlæge Johanna Elversang, Afdeling for Patologi, Rigshospitalet.

  • Klinisk onkolog. Speciallæge Anne Fia Grann, Kræftafdelingen, Regionshospitalet Gødstrup.

  • Klinisk onkolog. Overlæge, klinisk lektor, Ph.d. Steinbjørn Hansen, Onkologisk Afdeling, Odense Universitetshospital.

  • Patolog. Speciallæge Frederik Harving. Patologiafdelingen, Aalborg Universitetshospital.

  • Klinisk onkolog. Overlæge, Ph.d. Henriette Lindberg, Afdeling for Kræftbehandling, Herlev Universitetshospital.

  • Urolog. Overlæge Lisa Lindeborg, Urologisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Roskilde.

  • Radiolog. Overlæge Vibeke Løgager, Afdeling for Røntgen og Scanning, Herlev og Gentofte Universitetshospital.

  • Klinisk onkolog. Ledende overlæge, Ph.d. Christine Vestergård Madsen, Onkologisk afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle.

  • Urolog. Speciallæge, klinisk lektor, Ph.d. Torben Kjær Nielsen, Afdeling for Urinvejskirurgi, Rigshospitalet.

  • Urolog. Ledende overlæge Anne Buchhave Olsen, Urologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital.

  • Klinisk onkolog. Overlæge, Ph.d. Peter Meidahl Petersen, Afdeling for Kræftbehandling,Rigshospitalet.

  • Urolog. Overlæge, klinisk lektor, Ph.d. Mads Hvid Aaberg Poulsen, Urologisk Afdeling, Esbjerg Sygehus, Syddansk Universitetshospital.

  • Klinisk onkolog. Overlæge, Ph.d. Jimmi Søndergaard. Onkologisk afdeling, Aalborg Universitetshospital.

  • Klinisk fysiolog og nuklearmediciner. Overlæge, Ph.d., dr.med., professor Helle D Zacho, Nuklearmedicinsk Afdeling, Aalborg Universitetshospital.

Interessekonflikter: Hovedparten af forfatterne til denne retningslinje har haft samarbejde med medicinalfirmaer i 2025. Samarbejdet omfatter forsøgsprotokoller, undervisning, rejser og deltagelse i ekspertmøder i forskellige sammenhænge og med forskellige medicinalfirmaer. Det er vores opfattelse, at aktiviteterne er bredt ud over alle potentielle interessenter og derfor ikke samlet set kan opfattes som en interessekonflikt.

Jf. Habilitetspolitikken henvises til deklaration via Lægemiddelstyrelsens hjemmeside for detaljerede samarbejdsrelationer.

Plan for opdatering


Monitorering


Implementering


Bilag


Tidligere ændringslog


Om denne kliniske retningslinje

Version af retningslinjeskabelonen

Har du en kommentar til retningslinjen?

Her har du mulighed for at kontakte Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut, hvis du har en kommentar til retningslinjen. Ved behov vil instituttet videreformidle til forfatterne af retningslinjen.

Vi gør opmærksom på, at din kommentar ikke må indeholde personfølsomme oplysninger. Vi behandler ikke henvendelser, der vedrører konkrete sygdomsforløb.

(Alle felter skal udfyldes).