Arvelig mammacancer - Henvisningskriterier til genetisk rådgivning, indikation for tilbud om surveillance og profylaktisk kirurgi
Version 2.0 - Arkiveringsdato: 14.01.2026
Nyt siden sidst (ændringslog)
Formål
Anbefalinger
Litteratur- og evidensgennemgang
Introduktion
Formål
Patientgruppe
Målgruppe for brug af retningslinjen
Evidensgrundlag
Henvisningskriterier
Mistanke om arvelig disposition til mammacancer bør rejses i familier, hvor mindst ét af følgende kriterier er opfyldt (B):
en kvinde med mammacancer påvist før 50-årsalderen.
en kvinde med mammacancer, hvor den invasive tumorkomponent er ER negativ og HER2 normal og/eller har ”basal-like” genekspression.
en kvinde med bilateral mammacancer.
en kvinde med ovariecancer uanset alder og histologisk type.
≥ to førstegradsslægtninge med mammacancer.
en mand med mammacancer
Der bør henvises til genetisk risikovurdering og rådgivning i familier, hvor: (C)
en sygdomsdisponerende genvariant vil få behandlingsmæssig konsekvens.
der er mistanke om en arvelig disposition, jf. ovenstående.
der er påvist en sygdomsdisponerende genvariant, der disponerer til mammacancer.
der tidligere er påvist en genvariant af ukendt betydning (VUS, variant of unknown significance, C3), som nu ønskes revurderet for, om den disponerer til mammacancer.
det tidligere er vurderet, at der nedarves en øget risiko for mammacancer, og hvor der er indikation for ny konsultation f.eks. pga. nye cancertilfælde i familien, at patienten nærmer sig alderen, hvor hun tidligere er anbefalet undersøgelsesprogram eller fordi patienten har brug for en opfølgning.
Estimering af mammacancerrisiko for raske kvinder i familier, hvor der ikke er påvist en sygdomsdisponerende genvariant
I familier, hvor der ikke er påvist en patogen variant, kan risikoen for udvikling af mammacancer estimeres ved hjælp af estimeringsværktøjet CanRisk (B)
Estimering af mammacancerrisiko for bærere af en sygdomsdisponerende genvariant med moderat penetrans
Mange patogene varianter i ATM, CHEK2 og NF1 er forbundet med moderat øget risiko for mammacancer. Den samlede risiko for mammacancer kan modificeres af familieanamnesen, hvorfor kvindens samlede risiko estimeres vha. CanRisk (B)
Estimering af mammacancerrisiko for bærere af en sygdomsdisponerende genvariant med høj penetrans
De fleste patogene varianter i BRCA1, BRCA2, CDH1, PALB2, PTEN, STK11 og TP53 er forbundet med væsentligt øget risiko for mammacancer. Mammacancerrisikoen fremgår af Tabel 2 (B)
Surveillance og risikoreducerende mastektomi
For kvinder, som anbefales surveillance på baggrund af familiær eller genetisk disposition til mammacancer, fremgår anbefalet modalitet og alder for opstart og afslutning af opfølgning af Tabel 3 (B)
Estimering af risiko for kontralateral mammacancer for patienter, hvor der ikke er påvist en sygdomsdisponerende genvariant
En patients risiko for udvikling af kontralateral mammacancer skal vurderes individuelt (C).
Referencer
Metode
Litteratursøgning
Litteraturgennemgang
Sundhedsøkonomiske konsekvenser
Formulering af anbefalinger
Afvikling af unødvendige behandlinger og procedurer
Interessentinvolvering
Høring
Godkendelse
Faglig godkendelse
Administrativ godkendelse
Behov for yderligere forskning
Forfattere og habilitet
DBCG’s Genetiske udvalg.
Lone Krøldrup Kristensen, klinisk genetik, overlæge, Klinisk Genetisk afdeling, Odense Universitetshospital
Anne-Marie Gerdes, klinisk genetik, professor, Afdeling for Genetik, Rigshospitalet
Ingen af ovenstående forfattere har interessekonflikter i indeværende arbejde.
Plan for opdatering
Monitorering
Implementering
Bilag
Tidligere ændringslog
Om denne kliniske retningslinje
Version af retningslinjeskabelonen