Anbefalinger
Brystbevarende operation og strålebehandling bør anvendes som standard ved behandling af tidlig brystkræft. Mastektomi bør anvendes ved operabel brystkræft, hvor der foreligger kontraindikation for lumpektomi (A), eller hvor patienten ønsker det.
Anbefalingen er primært baseret på en enkelt metaanalyse baseret på i alt 17 randomiserede studier af brystbevarende operation med og uden strålebehandling, der klart konkluderer, at brystbevarende operation uden efterfølgende strålebehandling giver øget risiko for recidiv lokalt og som fjernrecidiv og er behæftet med en øget mortalitet.
Brystbevarende kirurgi anses ikke for kontraindiceret ved flere synkrone cancere eller in-situ foci i samme bryst, men bør individuelt afvejes med opmærksomhed på focis placering og det forventede kosmetiske resultat. Ved flere indbyrdes fjerntliggende foci må mastektomi anbefales (C).
Anbefalingen bygger på et enkelt systematisk review, hvor de underliggende studier alle alene er retrospektive observationelle studier, samt St Gallen konsensus 2013.
Ved lumpektomi for invasivt karcinom tilstræbes en makroskopisk fri rand på 5 mm, og indgrebet betragtes som radikalt, hvis der ikke er tumor i den blækmarkerede resektionsrand, dvs. ”tumor not on ink” (B).
For DCIS i forbindelse med invasivt fokus kræves mikroskopisk frie rande på 2 mm (B).
Såfremt resektionsranden følger den anatomiske brystgrænse (i.e. den subkutane fascie/bundfascien er medtaget) betragtes indgrebet som radikalt, hvis operatøren ikke finder makroskopisk indvækst peroperativt – dvs. ”tumor on ink” accepteres (B).
Er den tilstræbte radikalitet ikke opnået, fortages re-resektion (B).
Anbefalingen bygger på 1 metaanalyse, 1 guideline, 2 kohortestudier og 1 databasestudie.
Onkoplastiske teknikker bør tages i anvendelse, hvor relativ tumorstørrelse, tumorlokalisation eller andre forhold taler for, at der ikke kan opnås et tilfredsstillende kosmetisk resultat ved konventionel lumpektomi (C).
Anbefalingen bygger på observationelle studier med kontrolgrupper.
Onkoplastiske operationer skal klassificeres som én af tre metoder: volumenomplacering (volume displacement), volumenreduktion eller volumentilførsel (volume replacement) (D).
Anbefalingen bygger på konsensusbeslutning. Der kan på baggrund af litteraturen ikke angives generelle rekommandationer for, hvilken type onkoplastisk operation, der skal anvendes. Det må vurderes individuelt i forhold til tumorlokalisation, tumorstørrelse, vævsdensitet og bryststørrelse samt form.
Der skal markeres med klips i bundfascien eller profund i kaviteten kl. 3, 6, 9 og 12. af hensyn til evt. boost-behandling efter brystbevarende operation. Der bør ved displacement eller mindre reduktionsplastikker placeres i alt 8 klips, 4 klips i det mest tumornære mammavæv samt 4 i bundfascien kl. 3, 6, 9 og 12 i området under tumor (D).
Anbefalingen bygger udelukkende på konsensus om klinisk praksis.
Sentinel Node metoden bør anvendes som standard procedure uden aksilback-up hos patienter med brystkræft uden påvist lymfeknudemetastasering ved ultralydsskanning af aksillen og evt. FNA (B).
Anbefalingen bygger primært på metaanalyser, der inkluderer randomiserede studier, men overvejende bygger på individuelle kohortestudier, der har vist, at sentinel node (SN) biopsi giver sammenlignelige resultater med aksilrømning (ALND) ved klassifikation af lymfeknudestatus hos patienter med brystkræft uden klinisk mistanke om lymfeknudemetastaser.
Der bør anvendes to tracere til at lokalisere sentinel node (B).
Detektionsraten for sentinel node ved brug af en eller to tracere er undersøgt i et større kohortestudie samt i en metaanalyse. Begge studier fandt signifikant højere detektionsrate ved brug af to tracere, hvorfor dette anbefales.
ALND bør anvendes i tilfælde af præoperativ positiv FNA fra lymfeknude i aksil, samt som standard ved makrometastaser i SN. ALND bør undlades i tilfælde af mikrometastaser/ITC (A).
I tilfælde af makrometastaser i 1-2 SN, kan patienten informeres om muligheden for at fravælge aksilrømning til fordel for udvidet strålebehandling (D).
Ved fravalg af aksilrømning ved makrometastaser i 1-2 SN, skal patienten tilbydes opfølgning med årlig klinisk mammografi (A).
Anbefalingen bygger på 2 RCT og 3 større kohortestudie, som ikke har kunnet påvise signifikant forskel i overlevelse eller risiko for aksilrecidiv hos patienter med mikrometastaser eller ITC i sentinel node, der enten aksilrømmes eller ikke modtager yderligere aksilkirurgi.
Ved fund af makrometastase i intramammær sentinel node bør foretages aksilrømning, men ved tilfældigt fund af intramammær lymfeknude med metastaser bør aksilrømningen foretages vejledt af sentinel node i aksillen (B).
Kun en lille andel af patienter har intramammære lymfeknuder og evidensen bygger derfor kun på en enkelt metaanalyse og et mindre retrospektivt studie, hvor der blev fundet høj korrelation mellem metastaser i aksillen og metastaser i intramammære lymfeknuder. Aksilkirurgien bør derfor overvejende foretages vejledt af fund i sentinel node i aksillen.
Ved non-detektion af sentinel node bør udføres aksilrømning (B).
Det er vist at risikoen for non-detektion af sentinel node er associeret til større tumorbyrde i aksillen, formentlig fordi metastasereingen hindrer optag af tracer. Anbefalingen bygger på to større kohortestudier, hvor andelen af patienter med metastaser i aksillen var hhv. 22% og 58% ved non-detektion.
Ved fund af isolerede aksilmetastaser uden fund af tidlig brystkræft bør udføres aksilrømning med efterfølgende bestråling af hele brystet. Diagnosen occult brystkræft baseres på udredning med MR-mammografi, ud over klinisk mammografi (B).
Da occult mammacancer er en sjælden klinisk tilstand, eksisterer der kun sparsom evidens på området. Anbefalingen baseres på mindre registerstudier, som har vist, at overlevelsen efter strålebehandling af brystet samt aksilrømning, er ligeså god som efter radikal mastektomi ved occult mammacancer.
Sentinel node biopsi er kontraindiceret ved lokalavanceret inflammatorisk brystkræft (Mastitis carcinomatosa) (C).
Incidensen af inflammatorisk mammacancer er lav og disse patienter bliver ofte ekskluderet fra randomiserede studier om aksil statuering. Anbefalingerne er derfor udelukkende baseret på tre mindre studier. I alle tre studier var detektionsraten lav (25 – 80 %) og andelen af falsk negative høj (18 – 25%) for patienter med inflammatorisk mammacancer. Sentinel node proceduren anses derfor ikke at være pålidelig til statuering af aksillen hos disse patienter.
Det anbefales, at der foretages fotodokumentation præ-operativt og 12 – 18 måneder postoperativt med henblik på senere monitorering af de kosmetiske resultater (D).
Anbefalingen bygger på god klinisk praksis, da der ikke eksisterer evidens på området. Det er forfattergruppens overbevisning, at fotomonitorering af det kosmetiske resultat på sigt kan være til gavn for patienterne, idet det kan danne baggrund for læring.
Ved mastektomi diskuteres muligheden for primær brystrekonstruktion (PBR) med patienten, såfremt der ikke er betydende patientmæssige eller særlige onkologiske kontraindikationer. Såfremt PBR skønnes kontraindiceret, men sekundær rekonstruktion (SBR) ikke, tilbydes patienten opfølgende samtale om SBR efter det initiale cancerforløbs afslutning (B).
Anbefalingen baserer sig på én metaanalyse, et systematisk review, et prospektivt kohorte studie samt nationale guidelines fra England, Holland, Australien, USA, Canada, Sverige og Norge samt relevante enkeltstudier.
PBR er, på grund af øget risiko for komplikationer, relativt kontraindiceret hos patienter som ryger/har røget, har højt BMI, komorbiditet eller som er ældre (B).
Anbefalingen baseres på samme litteratur som nævnt ved anbefaling 15 samt enkelte specifikke studier.
PBR med implantat er, på grund af øget risiko for komplikationer, relativt kontraindiceret hos patienter som tidligere har fået stråleterapi mod brystet (B).
Anbefalingen baseres på samme litteratur som nævnt ved anbefaling 15 samt enkelte specifikke studier.
Ved planlagt strålebehandling anbefales at udskyde rekonstruktion til SBR, medmindre det foregår som led i videnskabeligt studie.
Anbefalingen baseres på samme litteratur som nævnt ved anbefaling 15 samt enkelte specifikke studier.
Mastektomi med primær rekonstruktion kan foretages efter neoadjuverende kemoterapi (B).
Anbefalingen baserer sig på ovenstående studier, suppleret med nyere kohortestudier, et enkelt prospektivt, øvrige retrospektive.
Mastektomi kan udføres som hudbesparende mastektomi med fjernelse af papil-areolakomplekset (SSM), som papil-areola bevarende mastektomi eller i særlige tilfælde areola-sparende mastektomi, hvor kun papillen fjernes (dette er en variant af NSM); valg af metode afhænger af onko-kirurgiske forhold, patientpræferencer og fysiske forhold hos patienten (C).
Anbefalingen baseres på samme litteratur som nævnt ved anbefaling 15 samt enkelte specifikke studier.