Lokoregionalt recidiv ved brystkræft
Version 1.0 - Arkiveringsdato: 07.05.2026
Introduktion
Formål
Patientgruppe
Målgruppe for brug af retningslinjen
Evidensgrundlag
Udredning og Diagnostik
Recidiv skal verificeres med biopsi (D)
Patienter med lokalt og/eller regionalt recidiv bør udredes med klinisk mammografi og ultralydsscanning af eventuel mastectomicicatrice som beskrevet i Kapitel 2 under diagnostik (C)
Der skal foretages udredning for dissemineret sygdom (C)
Der bør udføres MR skanning af thoraxvæg ved klinisk mistanke om indvækst i denne (C)
Resultaterne fra udredning og diagnostik diskuteres på multidiciplinær konference med tilstedeværelse af kirurg, onkolog, billeddiagnostiker, patolog og hvor det er relevant også plastikkirurg og thoraxkirurg med henblik på fastlæggelse af den mest optimale behandlingsstrategi (D)
Kirurgisk behandling (regio mammaria)
Patienter med isoleret lokoregionalt recidiv (uden fjernmetastaser) bør tilbydes kirurgisk behandling. Kirurgien bør være makroskopisk radikal med resektion af alt tumorvæv (A)
Recidiv i brystet efter brystbevarende behandling
Ved ipsilateralt recidiv efter tidligere brystbevarende operation og strålebehandling udføres mastektomi (B)
Brystvægsrecidiv efter mastektomi
Resektion skal foretages makroskopisk radikalt med mindst 5 mm makroskopisk margen og 2 mms mikroskopisk margen (D)
Ved recidiv fastsiddende på den ossøse thoraxvæg foretages resektion medtagende underliggende costae og evt. sternum (A-B)
Thoraxvægsresektion foretages i multidiciplinært samarbejde mellem brystkirurg, thoraxkirurg og plastikkirurg (B)
Inden thoraxvægsresektion foretages lungefunktionsundersøgelse (D)
Rekonstruktion af thoraxvæggen kan foretages med transplantat eller lapplastik og ved behov thoraxvægstabiliserede implantat (mesh eller metalprotese) afhængigt af det ablative indgrebs karakter (partiel eller gennemgående thoraxvægsresektion) (B)
Kirurgisk behandling (aksil)
Re-SLND skal forudgås af lymfescintigrafi (B)
Ved non-detektion af SN efter tidligere SLND skal der foretages aksilrømning (D)
Der skal foretages forsøg på aksilstatuering med re-sentinel lymph node dissection (SLND) efter tidligere aksilkirurgi (SLND eller aksilrømning) (B)
Ved isoleret aksilrecidiv skal der foretages aksilrømning, hvis der ikke tidligere er foretaget adekvat aksilrømning og ekstirpation af recidivet ved tidligere adekvat aksilrømning (B)
Ved mistanke om efterladt makroskopisk malignt væv bør der markeres med clips (D)
Recidiv i kontralaterale aksil skal betragtes som fjernmetastaser, men behandles som lokoregionalt recidiv og der foretages aksilrømning (B)
Supraclaviculært og parasteralt recidiv skal betragtes som lokalregional sygdom og radikal behandling med strålebehandling og/eller kirurgi tilstræbes. Behandlingen fastlægges på multidisciplinær konference. (B)
Onkologisk behandling – Stråleterapi
Postoperativ stråleterapi bør tilbydes patienter som ikke tidligere har modtaget strålebehandling i området og gives med kurativ intention (C).
Hos patienter, der ikke tidligere har modtaget strålebehandling, bør strålebehandlingen ved lokoregionalt recidiv også inkluderer de regionale lymfeknuder (B)
Boost bør tilbydes såfremt, der ved kirurgisk re-resektion ikke kan opnås frie rande (D)
Ved lokoregionalt recidiv efter tidligere partiel brystbestråling (inkl. intraoperativ strålebehandling) kan gives strålebehandling såfremt tidligere stråleplan er tilgængelig, så det sikres at dosisconstraints for risikoorganer kan overholdes (D).
Onkologisk behandling – Systemisk behandling
Har patienten ikke tidligere modtaget adjuverende behandling bør dette tilbydes (D)
Ved hormonreceptor positiv sygdom bør endokrin terapi tilbydes (B)
Ved hormonreceptor negativ sygdom bør kemoterapi tilbydes (C)
HER-2-rettet behandling bør tillægges ved HER-2-positiv sygdom (D)
Referencer
Metode
Litteratursøgning
Litteraturgennemgang
Sundhedsøkonomiske konsekvenser
Formulering af anbefalinger
Afvikling af unødvendige behandlinger og procedurer
Interessentinvolvering
Høring
Godkendelse
Faglig godkendelse
Administrativ godkendelse
Behov for yderligere forskning
Forfattere og habilitet
Tine Engberg Damsgaard, lærestolsprofessor, overlæge, PhD, MRBS, Klinik for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling, Rigshospitalet. Ingen interessekonflikter
Tove Filtenborg Tvedskov, overlæge, PhD, dr.med. Brystkirurgisk afdeling, Herlev/Gentofte Hospital og Rigshospitalet. Ingen interessekonflikter
Lone Fischer, overlæge, Plastik-og Brystkirurgi, Aarhus Universitetshospital. Ingen interessekonflikter
Louise Wichmann Matthiessen, overlæge, PhD, Afdeling for Kræftbehandling, Herlev/Gentofte Hospital. Ingen interessekonflikter
Henrik Villibald Hansen, afdelingslæge, PhD, Onkologisk Klinik, Rigshospitalet. Ingen interessekonflikter
Martin Bak, overlæge, Klinik for Patologisk Anatomi, Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg. Ingen interessekonflikter
Peer Michael Christiansen, professor, overlæge, Dr.Med., Plastik-og Brystkirurgi, Aarhus Universitetshospital
For detaljerede samarbejdsrelationer henvises til deklaration via Lægemiddelstyrelsens hjemmeside.
Plan for opdatering
Monitorering
Implementering
Bilag
Tidligere ændringslog
Om denne kliniske retningslinje
Version af retningslinjeskabelonen