Tilbage til forsiden

Kliniske retningslinjer

Denne kliniske retningslinje er ikke længere gyldig!

Find gældende retningslinjer på forsiden

Lokoregionalt recidiv ved brystkræft


Version 1.0 - Arkiveringsdato: 07.05.2026


Introduktion

Formål


Patientgruppe


Målgruppe for brug af retningslinjen


Evidensgrundlag

Udredning og Diagnostik

  1. Recidiv skal verificeres med biopsi (D)

  2. Patienter med lokalt og/eller regionalt recidiv bør udredes med klinisk mammografi og ultralydsscanning af eventuel mastectomicicatrice som beskrevet i Kapitel 2 under diagnostik (C)

  3. Der skal foretages udredning for dissemineret sygdom (C)

  4. Der bør udføres MR skanning af thoraxvæg ved klinisk mistanke om indvækst i denne (C)

  5. Resultaterne fra udredning og diagnostik diskuteres på multidiciplinær konference med tilstedeværelse af kirurg, onkolog, billeddiagnostiker, patolog og hvor det er relevant også plastikkirurg og thoraxkirurg med henblik på fastlæggelse af den mest optimale behandlingsstrategi (D)

Kirurgisk behandling (regio mammaria)

  1. Patienter med isoleret lokoregionalt recidiv (uden fjernmetastaser) bør tilbydes kirurgisk behandling. Kirurgien bør være makroskopisk radikal med resektion af alt tumorvæv (A)

Recidiv i brystet efter brystbevarende behandling

  1. Ved ipsilateralt recidiv efter tidligere brystbevarende operation og strålebehandling udføres mastektomi (B)

Brystvægsrecidiv efter mastektomi

  1. Resektion skal foretages makroskopisk radikalt med mindst 5 mm makroskopisk margen og 2 mms mikroskopisk margen (D)

    • Der sættes klips til markering af resektionskavitetens udstrækning

  2. Ved recidiv fastsiddende på den ossøse thoraxvæg foretages resektion medtagende underliggende costae og evt. sternum (A-B)

    • Thoraxvægsresektion foretages i multidiciplinært samarbejde mellem brystkirurg, thoraxkirurg og plastikkirurg (B)

    • Inden thoraxvægsresektion foretages lungefunktionsundersøgelse (D)

    • Rekonstruktion af thoraxvæggen kan foretages med transplantat eller lapplastik og ved behov thoraxvægstabiliserede implantat (mesh eller metalprotese) afhængigt af det ablative indgrebs karakter (partiel eller gennemgående thoraxvægsresektion) (B)

Kirurgisk behandling (aksil)

  1. Re-SLND skal forudgås af lymfescintigrafi (B)

  2. Ved non-detektion af SN efter tidligere SLND skal der foretages aksilrømning (D)

  3. Der skal foretages forsøg på aksilstatuering med re-sentinel lymph node dissection (SLND) efter tidligere aksilkirurgi (SLND eller aksilrømning) (B)

  4. Ved isoleret aksilrecidiv skal der foretages aksilrømning, hvis der ikke tidligere er foretaget adekvat aksilrømning og ekstirpation af recidivet ved tidligere adekvat aksilrømning (B)

  5. Ved mistanke om efterladt makroskopisk malignt væv bør der markeres med clips (D)

  6. Recidiv i kontralaterale aksil skal betragtes som fjernmetastaser, men behandles som lokoregionalt recidiv og der foretages aksilrømning (B)

  7. Supraclaviculært og parasteralt recidiv skal betragtes som lokalregional sygdom og radikal behandling med strålebehandling og/eller kirurgi tilstræbes. Behandlingen fastlægges på multidisciplinær konference. (B)

Onkologisk behandling – Stråleterapi

  1. Postoperativ stråleterapi bør tilbydes patienter som ikke tidligere har modtaget strålebehandling i området og gives med kurativ intention (C).

  2. Hos patienter, der ikke tidligere har modtaget strålebehandling, bør strålebehandlingen ved lokoregionalt recidiv også inkluderer de regionale lymfeknuder (B)

  3. Boost bør tilbydes såfremt, der ved kirurgisk re-resektion ikke kan opnås frie rande (D)

  4. Ved lokoregionalt recidiv efter tidligere partiel brystbestråling (inkl. intraoperativ strålebehandling) kan gives strålebehandling såfremt tidligere stråleplan er tilgængelig, så det sikres at dosisconstraints for risikoorganer kan overholdes (D).

Onkologisk behandling – Systemisk behandling

  1. Har patienten ikke tidligere modtaget adjuverende behandling bør dette tilbydes (D)

  2. Ved hormonreceptor positiv sygdom bør endokrin terapi tilbydes (B)

  3. Ved hormonreceptor negativ sygdom bør kemoterapi tilbydes (C)

  4. HER-2-rettet behandling bør tillægges ved HER-2-positiv sygdom (D)


Referencer


Metode

Litteratursøgning

Litteraturgennemgang

Sundhedsøkonomiske konsekvenser

Formulering af anbefalinger

Afvikling af unødvendige behandlinger og procedurer

Interessentinvolvering

Høring

Godkendelse

Faglig godkendelse

Administrativ godkendelse

Behov for yderligere forskning

Forfattere og habilitet

  • Tine Engberg Damsgaard, lærestolsprofessor, overlæge, PhD, MRBS, Klinik for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling, Rigshospitalet. Ingen interessekonflikter

  • Tove Filtenborg Tvedskov, overlæge, PhD, dr.med. Brystkirurgisk afdeling, Herlev/Gentofte Hospital og Rigshospitalet. Ingen interessekonflikter

  • Lone Fischer, overlæge, Plastik-og Brystkirurgi, Aarhus Universitetshospital. Ingen interessekonflikter

  • Louise Wichmann Matthiessen, overlæge, PhD, Afdeling for Kræftbehandling, Herlev/Gentofte Hospital. Ingen interessekonflikter

  • Henrik Villibald Hansen, afdelingslæge, PhD, Onkologisk Klinik, Rigshospitalet. Ingen interessekonflikter

  • Martin Bak, overlæge, Klinik for Patologisk Anatomi, Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg. Ingen interessekonflikter

  • Peer Michael Christiansen, professor, overlæge, Dr.Med., Plastik-og Brystkirurgi, Aarhus Universitetshospital

For detaljerede samarbejdsrelationer henvises til deklaration via Lægemiddelstyrelsens hjemmeside.

Plan for opdatering


Monitorering


Implementering


Bilag


Tidligere ændringslog


Om denne kliniske retningslinje

Version af retningslinjeskabelonen

Har du en kommentar til retningslinjen?

Her har du mulighed for at kontakte Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut, hvis du har en kommentar til retningslinjen. Ved behov vil instituttet videreformidle til forfatterne af retningslinjen.

Vi gør opmærksom på, at din kommentar ikke må indeholde personfølsomme oplysninger. Vi behandler ikke henvendelser, der vedrører konkrete sygdomsforløb.

(Alle felter skal udfyldes).