Tilbage til forsiden

Kliniske retningslinjer

Denne kliniske retningslinje er ikke længere gyldig!

Find gældende retningslinjer på forsiden

Systemisk behandling af brystkræft III - palliativ og systemisk behandling af metastaserende brystkræft (MBC)


Version 1.3 - Arkiveringsdato: 15.01.2024

Nyt siden sidst (ændringslog)

Anbefalinger er pr. 1. juli 2022 fortsat vurderet gældende og revisionsdatoen er udsat til 31. marts 2024.


Introduktion

Formål


Patientgruppe


Målgruppe for brug af retningslinjen


Evidensgrundlag

Udredning, diagnostik og opfølgning

  1. Patienter med systemisk sygdom (MBC) bør udredes klinisk og med billeddiagnostiske undersøgelser for at fastlægge omfanget af sygdomsudbredning (D)

  2. Ved solitære metastaser skal der altid biopteres for at sikre korrekt diagnose (C)

  3. Med henblik på at bestemme hormonreceptor status, HER2 og PD-L1 status samt evt. PIK3 mutationsbestemmelse, bør der som led i udredningen af patienter med MBC biopteres fra en eller flere af de metastatiske manifestationer (B)

  4. Der skal løbende foretages evaluering af behandlingseffekten med relevante parakliniske undersøgelser. Når den billeddiagnostiske vurderingen gøres ved brug af CT og MR-skanninger, bør den gennemføres i henhold til RECIST kriterierne (C)

Behandling af ER-positiv og HER2-normal MBC med endokrinbehandling +/- CDK4/6 inhibitorer

  1. Postmenopausale patienter med ER-positiv og HER2-normal MBC, anbefales antihormonel behandling i form af en aromataseinhibitor (AI) eller fulvestrant, i kombination med en CDK4/6 inhibitor, i første linje (A)

  2. Patienter, der er præmenopausale, anbefales ovariel suppression og AI eller fulvestrant, i kombination med en CDK4/6 inhibitor i første linje (A)

  3. Yderligere antihormonel behandling kombineret med en CDK4/6 inhibitor anbefales, hvis patienten ikke tidligere har fået dette (A)

  4. Patienter, der ikke vurderes at kunne tåle eller gennemføre behandling med en CDK4/6 inhibitor, anbefales antihormonel behandling alene (A)

  5. Patienter, der har effekt af antihormonel behandling, anbefales yderligere antihormonel behandling, før der eventuelt skiftes til kemoterapi (B)

Behandling af ER-positiv og HER2-normal MBC samt ER-negativ og HER2-normal sygdom med kemoterapi og evt. immunterapi

  1. Til ER-positiv og HER2-normal MBC samt til PD-L1-negativ/ER-negativ/HER2-normal MBC er der ikke nogen foretrukken 1. linje eller højere linje kemoterapi. Valg af behandling afhænger derfor af multiple faktorer, herunder tidligere behandling, toksicitet, performance status, komorbiditet og patient-præference (A)

  2. Til PD-L1-positiv, ER-negativ/HER2-normal MBC med recidiv > 12 måneder efter afsluttet adjuverende kemoterapi anbefales nab-paclitaxel i kombination med immunterapi atezolizumab (A)

  3. Efter 1.linje kemoterapi kan patienter, afhængig af almen tilstand mm., evt. anbefales yderligere linjer kemoterapi (A)

  4. Der anbefales sekventiel behandling med enkelstofs kemoterapi frem for kombinationsbehandling (A)

  5. Den enkelte linje kemoterapi fortsættes til progression eller uacceptabel toksicitet (A)

Behandling af HER2-positiv MBC med kemoterapi og/eller HER2-rettet behandling

  1. Som 1. linje til behandling af HER2-positiv MBC anbefales trastuzumab + pertuzumab i kombination med kemoterapi - fx vinorelbine (A)

  2. Som 2. linje behandling af HER2-positiv MBC anbefales T-DM1, hvis der ikke er givet adjuverende T-DM1 indenfor de seneste 12 måneder (A)

  3. Hvis patienten ikke tidligere har fået T-DM1, kan dette anbefales i senere linjer (A)

  4. Ved senere linjer behandling af HER2-positiv MBC anbefales trastuzumab ”beyond progression” i kombination med kemoterapi eller antihormonbehandling ved ER-positiv sygdom, hvor valget af kemoterapi afhænger af multiple faktorer, herunder tidligere behandling, toksicitet, performance status, komorbiditet og patient-præference (B)

  5. Post- og præmenopausale (hvor der er foretaget ovariel suppression) ER-positive patienter med HER2-positiv MBC, som ikke tåler kemoterapi, anbefales trastuzumab i kombination med aromatasehæmmer eller fulvestrant – evt. som konsoliderende behandling efter 1. og evt. efter 2. linje behandling (B)

  6. Patienter som ikke tåler kemoterapi, kan anbefales dobbelt HER2 blokade med trastuzumab i kombination med lapatinib (B)

  7. Den HER2-rettede behandling kan, uanset type, anvendes som vedligeholdelsesbehandling, men bør kun anvendes alene, når kemoterapi ikke længere tolereres og endokrin behandling ikke er indiceret (B)

  8. Patienter i HER2- targeteret behandling skal regelmæssigt have evalueret LVEF enten ved MUGA-skanning eller ekkokardiografi (C)

Behandling af knoglemetastaser

  1. Patienter med knoglemetastaser anbefales behandling med knogleantiresorptiva (KnAR) (bisfosfonater eller denosumab) i tillæg til den antineoplastiske behandling (A)

  2. Ved behandling med KnAR kan der efter en periode gives behandling med intravenøs bisfosfonat med længere intervaller (op til hver 12. uge) (B)

  3. Behandling med KnAR kan fortsætte til patientens tilstand forværres signifikant (D)

  4. På grund af risiko for osteonekrose i kæben bør patienter med dårlig tandstatus ses af tandlæge inden start på behandling med KnAR og eventuelle infektionsfoci saneres (C)

Behandling af hjernemetastaser

  1. Patienter med hjernemetastaser skal vurderes mhp. mulighed for ”lokal” behandling (kirurgi eller stereotaktisk strålebehandling) (B)

  2. Hos patienter med hjernemetastaser fortsættes med systemisk behandling af den perifere sygdom, så længe det er klinisk meningsfuldt, uafhængig af udviklingen af hjernemetastaserne (C)


Referencer


Metode

Litteratursøgning

Litteraturgennemgang

Sundhedsøkonomiske konsekvenser

Formulering af anbefalinger

Afvikling af unødvendige behandlinger og procedurer

Interessentinvolvering

Høring

Godkendelse

Faglig godkendelse

Administrativ godkendelse

Behov for yderligere forskning

Forfattere og habilitet

Der er ingen formel førsteforfatter – alle nedenstående har bidraget – og har godkendt i konsensus.

Vedr. potentiel interessekonflikt:

Hovedparten af forfatterne til denne retningslinje har haft samarbejde med medicinalfirmaer inden for de senere år, eller har fungeret som ekspertgruppe i Medicinrådet. Samarbejdet omfatter forsøgsprotokoller, undervisning, rejser og deltagelse i ekspertmøder i forskellige sammenhænge og med forskellige medicinalfirmaer eller i regionernes nedsatte Medicinråd. Formanden for DBCG Birgitte Offersen har vurderet habiliteten for forfattergruppen. Det er formandens opfattelse og vurdering, at ovenstående samarbejdsrelationer ikke har indflydelse på retningslinjearbejdet.

For detaljerede samarbejdsrelationer henvises til deklaration via Lægemiddelstyrelsens hjemmeside.

Oplægget til og færdig udarbejdelse af denne retningslinje:

Systemisk behandling af brystkræft – III

Palliativ og systemisk behandling af metastaserende brystkræft (MBC)

  • Anders Bonde Jensen, professor, overlæge, ph.d. Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital

    • For detaljerede samarbejdsrelationer henvises til deklaration via Lægemiddelstyrelsens hjemmeside.

  • Erik Hugger Jacobsen, Klinisk Onkologi, overlæge, Onkologisk Afdeling, Vejle Sygehus

    • For detaljerede samarbejdsrelationer henvises til deklaration via Lægemiddelstyrelsens hjemmeside.

  • Malgorzata Tuxen, Klinisk Onkologi, overlæge, ph.d., Afdeling for Kræftbehandling, Herlev Hospital

    • For detaljerede samarbejdsrelationer henvises til deklaration via Lægemiddelstyrelsens hjemmeside.

  • Eva Harder Brix, Klinisk Onkologi, overlæge, Afdeling for Kræftbehandling, Herlev Hospital

    • For detaljerede samarbejdsrelationer henvises til deklaration via Lægemiddelstyrelsens hjemmeside.

Øvrige skrivegrupper:

Systemisk behandling af brystkræft – I

Hvem skal have anbefalet adjuverende systemisk behandling?

  • Bent Ejlertsen, Klinisk Onkologi, professor, overlæge, ph.d, dr.med. Onkologisk Klinik/DBCG Rigshospitalet

    Ingen interessekonflikt.

  • Ann Knop, Klinisk Onkologi, overlæge, ph.d. Onkologisk Klinik, Rigshospitalet

    • For detaljerede samarbejdsrelationer henvises til deklaration via Lægemiddelstyrelsens hjemmeside.

Systemisk behandling af brystkræft – II

(Neo)adjuverende systemisk behandling af tidlig brystkræft

  • Signe Borgquist, professor, overlæge, ph.d. Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital

    Ingen interessekonflikt

  • Annette Kodahl, afdelingslæge, ph.d. Onkologisk Afdeling, Odense Universitetshospital

    Ingen interessekonflikt

  • Eva Soelberg Vadstrup, Klinisk Onkologi, overlæge, ph.d. Onkologisk Klinik, Rigshospitalet

    Ingen interessekonflikt

  • Dorte Nielsen, Klinisk Onkologi, professor, overlæge, dr.med., Afdeling for Kræftbehandling, Herlev Hospital

    Ingen interessekonflikt

  • Bent Ejlertsen, Klinisk Onkologi, professor, overlæge, ph.d, dr.med. Onkologisk Klinik/DBCG Rigshospitalet

    Ingen interessekonflikt.

  • Ann Knop, Klinisk Onkologi, overlæge, ph.d. Onkologisk Klinik, Rigshospitalet

    • For detaljerede samarbejdsrelationer henvises til deklaration via Lægemiddelstyrelsens hjemmeside.

  • Christina Annette Bjerre, Klinisk Onkologi, afdelingslæge, ph.d. Onkologisk Klinik, Rigshospitalet

    • For detaljerede samarbejdsrelationer henvises til deklaration via Lægemiddelstyrelsens hjemmeside.

  • Jeanette D Jensen, Klinisk Onkologi, overlæge, ph.d. Onkologisk Afdeling, Odense Universitetshospital

    Ingen interessekonflikt

  • Michael Andersson, Klinisk Onkologi, overlæge, dr.med. Onkologisk Klinik Rigshospitalet

    • For detaljerede samarbejdsrelationer henvises til deklaration via Lægemiddelstyrelsens hjemmeside.

  • Erik Hugger Jacobsen, Klinisk Onkologi, overlæge, Onkologisk Afdeling, Vejle Sygehus

    • For detaljerede samarbejdsrelationer henvises til deklaration via Lægemiddelstyrelsens hjemmeside.

  • Sophie Dufraise Yammeni, Klinisk Onkologi, afdelingslæge, Onkologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital

    • For detaljerede samarbejdsrelationer henvises til deklaration via Lægemiddelstyrelsens hjemmeside.

  • Anders Krog Vistisen, Klinisk Onkologi, afdelingslæge, Onkologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital

    • For detaljerede samarbejdsrelationer henvises til deklaration via Lægemiddelstyrelsens hjemmeside.

  • Anders Bonde Jensen, professor, overlæge, ph.d. Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital

    • For detaljerede samarbejdsrelationer henvises til deklaration via Lægemiddelstyrelsens hjemmeside.

Plan for opdatering


Monitorering


Implementering


Bilag


Tidligere ændringslog


Om denne kliniske retningslinje

Version af retningslinjeskabelonen

Har du en kommentar til retningslinjen?

Her har du mulighed for at kontakte Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut, hvis du har en kommentar til retningslinjen. Ved behov vil instituttet videreformidle til forfatterne af retningslinjen.

Vi gør opmærksom på, at din kommentar ikke må indeholde personfølsomme oplysninger. Vi behandler ikke henvendelser, der vedrører konkrete sygdomsforløb.

(Alle felter skal udfyldes).