Tilbage til forsiden

Kliniske retningslinjer

Opsporing og diagnostisk udredning af prostatacancer

Version 4.0

Anbefalinger (centrale budskaber)

Målrettet tidlig diagnostik

  1. DAPROCA anbefaler en målrettet, risikobaseret strategi for tidlig diagnostik af prostatacancer.

    PSA-testning bør baseres på klinisk mistanke eller dokumenteret øget risiko efter informeret

    beslutning. Systematisk populationsscreening og opportunistisk PSA-screening af asymptomatiske

    mænd anbefales aktuelt ikke i Danmark (A)

Klinisk mistanke om prostatacancer

  1. PSA-test bør tilbydes mænd med klinisk mistanke om prostatacancer, herunder ved:

    • palpatorisk malignitetssuspekt prostata

    • perineale smerter

    • lymfødem svarende til genitalia og/eller underekstremiteter

    • knoglesmerter uden anden oplagt forklaring

    • gentagne tilfælde af hæmospermi (A)

Øget risiko for prostatacancer

  1. PSA-test kan tilbydes velinformerede mænd med dokumenteret øget familiær eller genetisk risiko og forventet restlevetid >10–15 år.

    Familiær disposition og genetisk risiko er defineret under afsnit 3.3 under ”3. Grundlag”. (A)

  2. PSA-test kan tilbydes mænd > 40 år med en forventet restlevetid >10-15 år og påvist patogen BRCA2-variant (A). Opfølgende forløb forestås af urinvejskirurgisk afdeling

  3. Patienter, som opfylder nationale kriterier for genetisk udredning, bør henvises til klinisk genetisk afdeling.

    Henvisningskriterier kan ses på side 18.

    Styrkegrad: Good Practice Recommendation (GPP)

Patienter med kurativt behandlingspotentiale - MR-skanning

  1. Biparametrisk MR-skanning (bpMR) - eller multiparametrisk MR-skanning (mpMR)-skanning bør udføres før første prostatabiopsi hos patienter med mistanke om klinisk betydende prostatacancer og forventet kurativt behandlingspotentiale. (A)

  2. Beslutning om prostatabiopsi bør baseres på en samlet vurdering af:

    • PSA og PSA-forløb

    • PSA-densitet

    • MR-fund (PI-RADS score)

    • kliniske fund

    • alder og forventet restlevetid

    • komorbiditet

    • patientens præferencer (B)

- Prostatabiopsi

  1. MR-positive læsioner (PI-RADS ≥4) bør biopteres målrettet transperinealt. Perilæsionale biopsier kan suppleres efter individuel vurdering (A)

  2. Ved PI-RADS ≤3 bør beslutning om biopsi baseres på PSA-densitet og samlet klinisk vurdering.

    PI-RADS 3: biopsi bør overvejes ved PSA-densitet >0,10–0,15.

    PI-RADS 1–2: biopsi kan overvejes ved PSA-densitet >0,20 efter individuel vurdering. (B)

  3. Ved fortsat klinisk mistanke om prostatacancer trods negativ MR eller tidligere negative biopsier bør patienten vurderes individuelt med PSA-forløb, PSA-densitet, fornyet MR og eventuel målrettet rebiopsi (B)

Patienter uden kurativt behandlingspotentiale

  1. Hos patienter uden kandidatur til kurativ behandling kan diagnostiske prostatabiopsier udføres uden forudgående MR, hvis resultatet forventes at få behandlingsmæssig konsekvens (A)

Biopsiadgang og infektionsprofylakse

  1. Transperineal prostatabiopsi bør være standard. Rutinemæssig antibiotisk profylakse anbefales ikke ved transperineal biopsitagning udført under sterile forhold (A)

  2. Ved transrektal prostatabiopsi bør antibiotisk profylakse følge lokale mikrobiologiske retningslinjer.

    Fluorquinoloner bør så vidt muligt undgås (D)

Forsæt til hele retningslinjen

Godkendt

Faglig godkendelse: 16.10.2026
Administrativ godkendelse: 26.10.2026

Publiceringsdato

05.11.2026

Planlagt revision

31.10.2027

Fagligt miljø

DAPROCA - Dansk Prostatacancergruppe

Klinisk område

Kræft, Mandlige kønsorganer, Forebyggelse og screening

Sprog

Dansk

Indeksering

Prostatacancer, PSA, MR, Biopsi, Diagnostik

Forfattere og habilitet

På vegne af DAPROCA:

  • Urolog. Overlæge, Professor, dr.med., Ph.d., Michael Borre, Urinvejskirurgi, Aarhus Universitetshospital.

  • Klinisk genetiker. Uddannelsesansvarlig ledende overlæge, Ph.d. Christina Daugaard, Klinisk Genetisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital.

  • Urolog. Ledende overlæge Anne Buchhave Olsen, Urologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital.

  • Urolog. Speciallæge, klinisk lektor, Ph.d. Kasper Drimer Berg, Afdeling for Urinvejskirurgi, Regions-hospitalet Gødstrup.

  • Urolog. Speciallæge Simone Braun, Afdeling for Urinvejskirurgi, Sygehus Lillebælt, Vejle.

  • Klinisk onkolog. Overlæge, Ph.d. Simon Buus, Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital.

  • Patolog. Overlæge Johanna Elversang, Afdeling for Patologi, Rigshospitalet.

  • Urolog. Speciallæge, klinisk lektor, Ph.d. Grzegor Lukasz Fojecki, Urologisk Afdeling, Odense Universitetshospital.

  • Klinisk onkolog. Overlæge, klinisk lektor, Ph.d. Steinbjørn Hansen, Onkologisk Afdeling, Odense Universitetshospital.

  • Patolog. Overlæge Frederik Harving. Patologiafdelingen, Aalborg Universitetshospital.

  • Klinisk onkolog. Ledende overlæge, Ph.d. Cecilie Holländer-Mieritz, Afdeling for Kræftbehandling, Sjællands Universitetshospital

  • Klinisk onkolog. Overlæge, Ph.d. Henriette Lindberg, Afdeling for Kræftbehandling, Herlev Universitetshospital.

  • Urolog. Overlæge Lisa Lindeborg, Urologisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Roskilde.

  • Radiolog. Overlæge Vibeke Løgager, Afdeling for Røntgen og Scanning, Herlev og Gentofte Universitetshospital.

  • Klinisk onkolog. Ledende overlæge, Ph.d. Christine Vestergård Madsen, Onkologisk afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle.

  • Urolog. Speciallæge, klinisk lektor, Ph.d. Torben Kjær Nielsen, Afdeling for Urinvejskirurgi, Rigshospitalet.

  • Klinisk onkolog. Overlæge, Ph.d. Peter Meidahl Petersen, Afdeling for Kræftbehandling, Rigshospitalet.

  • Urolog. Professor, Overlæge, klinisk lektor, Ph.d. Mads Hvid Aaberg Poulsen, Urologisk Afdeling, Esbjerg Sygehus, Syddansk Universitetshospital.

  • Klinisk onkolog. Overlæge, Ph.d. Jimmi Søndergaard. Onkologisk afdeling, Aalborg Universitetshospital.

  • Klinisk fysiolog og nuklearmediciner. Overlæge, Ph.d., dr.med., professor Helle D Zacho, Nuklearmedicinsk Afdeling, Aalborg Universitetshospital.

  • Urolog. Overlæge, klinisk lektor, Ph.d. Peter Busch Østergren, Afdeling for Urinvejssygdomme, Herlev og Gentofte Universitetshospital.

Hovedparten af forfatterne til denne retningslinje har haft samarbejde med medicinalfirmaer i 2026.  Samarbejdet omfatter forsøgsprotokoller, undervisning, rejser og deltagelse i ekspertmøder i forskellige sammenhænge og med forskellige medicinalfirmaer. Det er vores opfattelse, at aktiviteterne er bredt ud over alle potentielle interessenter og derfor ikke samlet set kan opfattes som en interessekonflikt. Jf. den aktuelle habilitetspolitik henvises til Lægemiddelstyrelsens: Liste over personer der modtager økonomisk støtte eller har tilknytning til virksomheder

Nyt siden sidst (ændringslog)

2. Anbefalinger

  • Tidlig diagnostik er tydeligere defineret som målrettet og risikobaseret. PSA-testning anbefales ved klinisk mistanke eller dokumenteret øget risiko efter informeret beslutning. Det præciseres samtidig, at systematisk populationsscreening og opportunistisk PSA-screening af asymptomatiske mænd aktuelt ikke anbefales i Danmark.

  • Præbioptisk MR fastholdes som grundlaget for diagnostikken, men indikationen for biopsi gøres mere risikobaseret. Beslutningen baseres på en samlet vurdering af PSA og PSA-forløb, PSAdensitet, PI-RADS, kliniske fund, alder/restlevetid, komorbiditet og patientpræferencer frem for enkelte diagnostiske tærskler.

  • Biopsistrategien er præciseret. MR-positive PIRADS ≥4-læsioner biopteres målrettet transperinealt, mens supplerende perilæsionale biopsier foretages efter individuel vurdering. Ved PI-RADS 3 og negativ MR får PSA-densitet og den samlede kliniske risiko større betydning for beslutningen om biopsi. Dette viderefører, men tydeliggør, de tidligere PSAdensitet-intervaller på >0,10–0,15 ved PI-RADS 3 og >0,20 ved PI-RADS 1–2.

  • Transperineal biopsi skærpes fra “om muligt” til anbefalet standardmetode. Rutinemæssig antibiotikaprofylakse anbefales ikke ved transperineal biopsi udført under sterile forhold. I den tidligere version var formuleringen “udfør om muligt prostatabiopsi transperinealt”.

  • Opfølgning efter negativ MR eller negativ biopsi forenkles og individualiseres. De tidligere separate anbefalinger for PI-RADS ≤3 og negativ biopsi af PIRADS ≥4 samles i én anbefaling om individuel revurdering med PSA-forløb, PSA-densitet, fornyet MR og eventuel målrettet re-biopsi.

  • Alder anvendes i mindre grad som selvstændig tærskel. De tidligere faste aldersgrænser erstattes i højere grad af en samlet vurdering af individuel risiko, helbredstilstand og forventet restlevetid.

Har du en kommentar til retningslinjen?

Her har du mulighed for at kontakte Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut, hvis du har en kommentar til retningslinjen. Ved behov vil instituttet videreformidle til forfatterne af retningslinjen.

Vi gør opmærksom på, at din kommentar ikke må indeholde personfølsomme oplysninger. Vi behandler ikke henvendelser, der vedrører konkrete sygdomsforløb.

(Alle felter skal udfyldes).