Asystoli

Albert Marni Joensen

speciallæge

Behandling

  1. Ved bevidstløs patient med udsættende vejrtrækning (fravær af normal respiration) og evt. konstateret pulsløs: Kald hjertestop
  2. Start hjertelungeredning (HLR) med brystkompressioner og kunstigt åndedræt 30:21 (effektive indblæsninger så brystkassen hæves)
  3. Tilkobl defibrillator og bedøm rytmen (ved automatisk, ekstern defibrillator (AED) - følg maskinens instruktioner)
  4. Hvis asystoli, er der ikke vundet noget ved at støde. Ved asystoli gives adrenalin 1 mg i.v. hurtigst muligt og herefter hvert 3.-5. minut. 
  5. Giv hjertemassage: 30 tryk midt på nederste halvdel af sternum midt på brystkassen, 5-6 cm ned, frekvens 100/minut vekslende med ventilation - 2 x kunstigt åndedræt
  6. Fortsæt hjertemassage og kunstigt åndedræt. Hjertemassagen må ikke afbrydes unødigt, hvorfor der kun må gøres to forsøg på at opnå effektiv ventilation pr cyklus1
  7. Overvej ekstern pacer ved svær bradykardi og asystoli

Hjertelungeredning (HLR)

  • Hvis patienten ikke er intuberet
    • Praktiser hjertemassage: ventilation, 30:2
  • Ventilation/kompression efter intubation
    • Komprimer med jævn frekvens 100/min. uden pause
    • Normoventiler med 10 indblæsninger pr. min (dvs. 1 ventilation for ca. hver 10. kompression)
  • HLR bør kun afbrydes kortvarigt for følgende tiltag:
    • Forsøg på endotrakeal intubation
    • Når tuben er på plads, skal der udføres kontinuerlig brystkompression, giver mere effektiv HLR
    • Ved problemer med intubation skal brystkompressioner prioriteres
    • Anlæg perifer venekanyle (PVK)
    • Adrenalin 1 mg i.v. hvert 3. min. Eventuelt 2-3 mg endotrakealt fortyndet i 10 ml sterilt vand

Mens hjertelungeredning pågår

  • Giv 100 % ilt på maske eller tube
  • Kontroller elektrodeplacering og kontakt
  • Hvis patienten har asystoli, er der ikke indikation for defibrillering
  • Længerevarende ventrikelflimren kan give meget små udsving på overvågningen, er du i tvivl, så stød

Identificer og korriger evt. reversible årsager

  • Hypoksi (ilt/respirator)
  • Hypovolæmi (iv-væske/volumenekspander/blod)
  • Hypotermi (opvarmning)
  • Trykpneumothorax (umiddelbar drænage fx med grøn venflon og manuelt sug)
  • Intoksikation (identificer agens, find modgift, tag relevante blodprøver)
  • Tamponade (perikardiocentese)
  • Trombose (lungeemboli, fibrinolyse)
  • Metabolisk (pH, evt bikarbonat i.v.), elektrolytter (kaliumforstyrrelser)

Ved vellykket genoplivning

  • Hvis man lykkes i at genoprette egencirkulation efter hjertestop, bør patienten konfereres med hjertecenter med henblik på visitation. Patienter med asystoli har meget dårlig prognose, og har sjældent behov for akut KAG

Afslutning af behandling

  • Om muligt indhente oplysninger om patientens præmorbide tilstand
  • Husk mange patienter har udfyldt behandlingstestamente
  • Husk også at Plejehjemsbeboere ofte har ”taget samtalen” med deres praktiserende læge, og måske allerede har taget stilling til om de vil genoplives eller ej tilkalde pårørende
  • Ophør af HLR sker i samråd med læge

Kilder

Referencer

  1. DCS, National Behandlingsvejledning, kap 22. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Albert Marni Joensen

overlæge, Afdeling for Hjerte- og Hormonsygdomme, Regionshospitalet Nordjylland

Bo Christensen

professor, ph.d., praktiserende læge, Institut for Folkesundhed - Almen Medicin, Aarhus Universitet

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen