Bevidstløst barn

Hanne Berg Ravn

speciallæge

Diagnose

  • Ved tvivl omkring handlemåder ved genoplivning af børn er det bedre at benytte algoritmen for voksne frem for ikke at handle
  • Barnet er bevidstløst, hvis
    • Der ikke er reaktion på tiltale/råb, eller når skuldrene rystes

Hvis bevidstløs

  • Trækker barnet vejret?
    • Se, føl og lyt i indtil 10 sekunder
      • Bevæger brystkassen sig?
      • Lyt efter vejrtrækning
      • Føl om barnet ånder mod din kind

Behandling

Hvis barnet ikke trækker vejret

  • Råb efter hjælp, få en anden til at ringe 112
  • Giv fem indblæsninger med mund-til-mund metode først, og giv så hjertelungeredning (HLR) i et minut, før du selv bruger tid på at tilkalde hjælp eller ringe 112, hvis du er alene
  • Teknik ved udførelsen af HLR er beskrevet under hjerte-lunge-redning, basal, barn
  • HLR teknik til børn er målrettet aldersgruppen 1 til 8 år

    Hvis barnet trækker vejret normalt

    • Tilkald hjælp
    • Læg barnet i stabilt sideleje og overvåg vejrtrækningen til ambulance/læge kommer
    • Hold barnet varmt

    Illustrationer

    Anden information

    Når du ringer 112

    • Selvom du er påvirket af situationen, er det vigtigt, at du prøver at optræde behersket og effektivt i telefonen. Følgende huskeliste er god at have i baghovedet
    1. Husk at opgive, hvem der ringer, og hvor du ringer fra
    2. Hvad er der sket?
    3. Nøjagtig stedsangivelse, eventuelt aftale mødested
    4. Få meldingen bekræftet fra den du taler med for at undgå misforståelser

    Kilder

    Fagmedarbejdere

    Hanne Berg Ravn

    professor, overlæge, dr.med., Ph.D, Thoraxanæstesiologisk, Hjertecentret, Rigshospitalet

    Jette Kolding Kristensen

    praktiserende læge, professor, ph.d., Center for Almen Medicin ved Aalborg Universitet

    Har du en kommentar til artiklen?

    Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

    Indhold leveret af

    Lægehåndbogen

    Lægehåndbogen

    Kristianiagade 12

    2100 København Ø

    DisclaimerLægehåndbogen