Forgiftning

Kim Dalhoff

speciallæge

Baggrund

  • Gift er stoffer, som kan give forbigående eller varige skader på kroppen, hvis de indtages i stor nok mængde
  • Giftstoffer kan synkes og optages i mave-tarm-kanalen, de kan sprøjtes på huden eller indåndes gennem lungerne
  • Virkningen af giften afhænger af, hvad der er indtaget, og hvor meget der er taget

Diagnose

  • Almindelige årsager er forgiftninger med medikamenter eller narkotika, base eller syre, alkohol, metanol (træsprit), olie eller benzin
  • Se efter disse tegn, hvis du mistænker en forgiftning:
    • Forbrændinger eller rødme omkring mund og læber, som kan skyldes, at vedkommende har drukket visse typer gift
    • Udåndingsluften lugter af kemikalier
    • Ætsningsskader, pletter på personen, på tøjet, på møblerne, gulvet, tæpper eller andre objekter
    • Opkastninger, åndedrætsbesvær, søvnighed, forvirring eller andre uventede fund
    • Forgiftning kan forveksles med krampeanfald, alkoholforgiftning, hjerneblødning og insulinreaktion
  • Du skal ikke behandle tilstanden som forgiftning, hvis du ikke finder tegn på forgiftning

Førstehjælp

Medikamenter

  1. Når personen er vågen
    • Læg patienten i sideleje
    • Kontakt læge akut evt. 112
    • Hvis der aftales transport til læge/sygehus, vær opmærksom på, om patienten trækker vejret
  2. Når personen er bevidstløs, men trækker vejret selv
    • Sørg for frie luftveje
    • Læg patienten i sideleje og overvåg
    • Ring 112 mhp ambulance
    • Holder han op med at trække vejret - start hjerte-lunge-redning (barn/voksen)

Base og syre

  1. Kontakt læge
  2. I ventetiden på hjælpen kan du:
    • Læg patienten i sideleje og overvåg
    • Rester på huden behandles med skylning med meget vand
    • Ved rester i øjet, se øjenskade
    • Skyl øjet med vand fra håndbruser og fortsæt i mindst 15-20 min

Alkohol

  1. Hvis personen er bevidstløs
    • Læg patienten i sideleje og overvåg til hjælpen når frem
    • Ring 112
  2. Hvis personen lader sig vække
    • Lad tiden arbejde, kroppen udskiller selv alkoholen
    • Kontakt evt. læge eller lægevagt for rådgivning

Toksiske alkoholer [ethylenglykol (kølervæske) og metanol (træsprit)]

  1. Kontakt læge akut eller ring 112 mhp evt. ambulance
    Ved lang transport og tilgængeligt almindeligt alkohol (etanol)
    • Giv ca. en kop almindelig alkohol, iblandet vand
    • Etanolen forhindrer de toksiske alkoholer i at skade kroppen

Olie og benzin

  1. Giv ½ kop madolie, fløde eller is, hvis muligt
  2. Alternativt giv rigeligt at drikke
  3. Kontakt læge med henblik af vurdering af transporter til læge eller sygehus

Illustrationer

Anden information

Patientinformation

Når du ringer 112

  • Selv om du er oprevet, er det vigtigt, at du prøver at optræde behersket og effektivt i telefonen. Følgende huskeliste er god at have i baghovedet:
  1. Husk at opgive hvem der ringer, og hvor du ringer fra
  2. Hvad er der sket?
  3. Nøjagtig angivelse af sted, eventuelt aftale mødested
  4. Undgå misforståelser, få din melding bekræftet fra den du taler med
  • Giftlinjen: telefon 8212 1212 har åbent hele døgnet og kan give råd og information om forgiftninger

Kilder

Fagmedarbejdere

Kim Dalhoff

overlæge, dr. med., Klin. farmakologisk afd., Bispebjerg Hospital

Bo Christensen

professor, ph.d., praktiserende læge, Institut for Folkesundhed - Almen Medicin, Aarhus Universitet

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen