Inhalation lokalirriterende gasser

Hanne Berg Ravn

speciallæge

Symptomer

  • Patienter, som har været udsat for lokalirriterende gasser (ammoniak, klor, etc.) vil hoste meget og klage over gener fra luftvejene1
  • Tung vejrtrækning, slimproduktion og astmalignende symptomer kan forekomme
  • Tilstanden kan udvikle sig til bronkiolitis og acute respiratory distress syndrome (ARDS)2
  • Ved brandeksponering er der risiko for varmelæsioner i øvre luftveje, som forårsager hævelse af slimhinder fra supraglottis, glottis og ned til carina3
  • Brand i de fleste materialer vil lede til frigivelse af kemisk toksiske stoffer, der kan skade de nedre luftveje, så som sulfat og nitrogendioxid, chlor og alkalotisk vævstoksiske stoffer3
  • Hvis personen har været eksponeret brandrøg, bør man overveje risiko for kulilte og cyanidforgiftning3 

Indikation for behandling

  • Inhalation af gas eller brandrøg kan give symptomer fra respirationsorganerne, hvorfor personer der har eksponeret for disse noxia, bør observeres
  • Respirationsinsufficiens kan opstå efter 12-48 timer

Førstehjælp

  • Oxygen på maske, evt. CPAP eller intubation og ventilation, hvis der er respirationsstop
  • Intubation ved mistanke om begyndende hævelse i luftvejene samt hos alle patienter, der ikke holder frie luftveje. Muligheden for intubation kan hurtigt forpasses, hvis patientens luftveje svulmer op efter brandeksponering
  • Monitorering af vejrtrækningen ved at overvåge respirationsfrekvens og perifer iltmætning  
  • Symptomatisk behandling med bronkodilaterende medicin i form af inhalation af beta-agonist, evt. intravenøst
  • Steroider, inhaleret lokalt og ved alvorlige symptomer systemisk, kan gives, der er dog ikke dokumentation for effekt
  • Der er ikke som standardindikation for profylaktisk antibiotika
  • Hvis stridorøs vejrtrækning som følge af ødemdannelse i øvre luftvej (eller fare herfor), skal patienten ledsages og behandles af intubationskyndige (akutlæge)
  • Ved mistanke om kulilteforgiftning gives 100% ilt med 15 L/min OBS normal saturation, da kuliltebinder sig til hæmoglobin og normal pO2, men vævshypoksi. De fleste gasanalyseapparater måler kulilteindholdet i blodet, hvilket muliggør målrettet behandling med høj iltfraktion, til kulilte er udvasket
  • Cyanidforgiftning er vanskelig at erkende, men sker ofte i ved brand i lukkede rum og ses hyppigt ved samtidig høj kuliltekoncentration i blodet. Kan behandles med hydroxycobalamin (100 mg /kg)

Andre hensyn

  • Hurtig vurdering - hvorvidt der foreligger truet luftvej og/eller vejrtrækning (bevidsthed, respirationsfrekvens og pulsoximetri/capnografi)
  • Vær opmærksom på, at nogle gange optræder der et frit interval på nogle timer fra de initiale symptomer aftog, og til personen på ny bliver påvirket og eventuelt udvikler fulminant respirations insufficiens

Kilder

Referencer

  1. Walker PF, Buehner MF, Wood LA, Boyer NL, Driscoll IR. Diagnosis and management of inhalation injury: an updated review. Crit Care. 2015; 19.; 351. Vis kilde
  2. Jones SW, Williams FN, Cairns BA, Cartotto R.. Inhalation Injury: Pathophysiology, Diagnosis, and Treatment. Clin Plast Surg. 2017; 44.; 505. Vis kilde
  3. Otterness K, Ahn C. Emergency department management of smoke inhalation injury in adults. Emerg Med Pract. 2018; 20.; 1-24. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Hanne Berg Ravn

professor, overlæge, dr.med., Ph.D, Thoraxanæstesiologisk, Hjertecentret, Rigshospitalet

Jette Kolding Kristensen

praktiserende læge, professor, ph.d., Center for Almen Medicin ved Aalborg Universitet

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen