Hjerte-lunge-redning, basal, barn

Hanne Berg Ravn

speciallæge

Diagnose

  • Barnet er bevidstløst, hvis det ikke reagerer på tiltale, eller når skuldrene rystes

Ved bevidstløshed

  • Trækker barnet vejret?1
  • Råb på hjælp
  • Se, føl og lyt i indtil 10 sekunder
    • Bevæger brystkassen sig?
    • Lyt efter åndedræt
    • Føl om barnet ånder mod din kind
    • Under hjertestop kan barnet de første minutter have langsom uregelmæssig vejrtrækning
    • Er du i tvivl, om barnet trækker vejret, så antag det ikke gør og hjælp med vejrtrækning.

Behandling

  1. Mund-til-mund indblæsninger
  2. Hjertemassage
  3. Kombineret hjertemassage og mund-til-mund indblæsninger

Når barnet ikke trækker vejret

  • Skab frie luftveje
    • hos børn < 1 år placer hovedet i neutral position
    • hos børn > 1 år bøjes nakken bagover
  • Tjek for synlige sekreter, opkast eller fremmedlegemer i munden og fjern det
  • Start indblæsninger
    • hos børn  < 1 år: Læg din mund over barnets mund og næse. Giv fem indblæsninger og se, om brystet hæver sig.

      •  Hvis barnet forsat er livløst start hjertelungeredning
    • Hos børn 1- 8 år: Læg din mund over barnets mund og klem næsen sammen. Giv fem indblæsninger- se om brystet hæver sig 

      • Hvis barnet forsat er livløst start hjertelungeredning.
  • Hos større børn: Bøj barnets hoved bagover og løft kæben frem. Hvis der kommer vejrtrækning, så læg barnet i stabilt sideleje 

  • Er du alene, så ring 1-1-2 før du starter, og læg mobilen ved siden af dig på jorden
  • Er I to til stede, ringer den ene 1-1-2, mens den anden påbegynder hjertelungeredning

Børn under 1 år

  • Læg barnet fladt på et hårdt underlag
  • Grib med begge hænder om brystkassen med tommelfingrene placeret over sternum
    • Tryk hænderne samme så afstanden mellem sternum og columna reduceres med mindst 1/3
    • Kompressionerne foretages med en hastighed sv.t. 100-120/min
    • Forholdet mellem kompression og ventilation er 15:2

Børn over 1 år

  • Placer den ene håndrod over barnets brystben og læg den anden hånd ovenpå - flet fingrene

  • Pres brystbenet bagud mod rygsøjlen med en frekvens på 100-120/min.

  • Efter 15 kompressioner gives 2 indblæsninger med mund-til-mund. Ved større børn eller hvis man er alene til at give hjertelungeredning, kan voksenalgoritme med 30 kompressioner efterfulgt af 2 indblæsninger anvendes2

Når barnet trækker vejret normalt2

  • Tilkald hjælp
  • Læg barnet i sideleje, og overvåg vejrtrækningen, indtil ambulance/læge kommer
  • Undgå barnet falder i kropstemperatur
  • Se også artikel om avanceret hjerte-lunge-redning barn

Illustrationer

Anden information

Når du ringer 112

  • Selv om du er påvirket af situationen, så er det vigtigt, at du prøver at optræde behersket og effektivt i telefonen. Følgende huskeliste er god at have i baghovedet:
  1. Fortæl, hvem som ringer, og hvor du ringer fra
  2. Hvad er der sket? Hvornår fandt du barnet? Har det været bevidstløs fra starten?
  3. Nøjagtig stedsangivelse, eventuelt aftal mødested
  4. Få meldingen bekræftet fra den, du taler med for at undgå misforståelser

Kilder

Referencer

  1. European Resuscitation Council Guidelines 2021: Paediatric Life Support. Vis kilde
  2. Topjian AA, Raymond TT, Atkins D, Chan M, Duff JP, Joyner BL Jr, Lasa JJ, Lavonas EJ, Levy A, Mahgoub M, Meckler GD, Roberts KE, Sutton RM, Schexnayder SM, Pediatric Basic and Advanced Life Support Collaborators. Part 4: Pediatric Basic and Advanced Life Support: 2020 American Heart Association Guidelines for Cardiopulmonary Resuscitation and Emergency Cardiovascular Care. Circulation. 2020; 142.; S469-S523. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Hanne Berg Ravn

professor, overlæge, dr.med., Ph.D, Thoraxanæstesiologisk, Hjertecentret, Rigshospitalet

Jette Kolding Kristensen

praktiserende læge, professor, ph.d., Center for Almen Medicin ved Aalborg Universitet

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen